Proenza Schouler
SPONSORERET indhold

Proenza Schouler-designere afslører det bedste accessory-tip

Foto: Peter Lindbergh
23. jan. 2015 | Mode | Eurowoman

Amerikanske Proenza Schouler er et af de mange mærker, som har åbnet shop-in-shop i Illums nye accessoryafdeling. Bag står designerne Jack McCollough og Lazaro Hernandez, som grundlagde mærket i 2002. De mødte hinanden, da de begge studerede på designskolen Parsons The New School for Design i New York, hvor deres afsluttende speciale også blev deres første kollektion. Den blev opkøbt af stormagasinet Barneys, og siden har mærket spredt sig til 100 butikker over hele verden. Butikken i Illum er designet i samarbejde med arkitekterne Adjayes Associates og Uli Wagner, som også står bag Proenza Schoulers flagskibsbutik på Madison Avenue i New York. Eurowoman har talt med duoen om deres tanker bag indretningen og den seneste kollektion:

Hvad kendetegner Proenza Schoulers design?
"Vi lægger stor vægt på skrædderarbejde og har meget fokus på detaljer og specialfremstillede stoffer. Vi definerer Proenza Schouler som ny amerikansk luksus. Det er ikke et mærke med en stor arv, så det har været en meget personlig proces at skabe vores dna. Vi prøver hele tiden at rykke os selv kreativt."

Hvad har inspireret jer til A/W14-kollektionen?
"Sidste år tog vi til kunstbiennalen i Venedig, hvor vi så en retrospektiv udstilling af den keramiske skulptør Ron Nagle. Den talte virkelig til os. Hans brug af farver og teksturer gjorde et stort indtryk. Til A/W2014-kollektionen begyndte vi at udforske alle mulige mærkelige materialer og eksperimenterede med forskellige farver og tekstiler."

Hvorfor har I åbnet en butik i København?
"København er særlig kendt for design og mode. Derfor er det den ideelle beliggenhed for vores første butik i Skandinavien."

Hvad er tankerne bag indretningen af butikken?
"Illum er et smukt stormagasin med en lang historie bag sig. Renoveringen af stueetagen gjorde det muligt for os at skabe vores eget særlige område, hvor nogle af vores arkitektoniske signaturmaterialer fra vores flagskibsbutik i New York indgår. Det er blandt andet monogramindgangen og de støbte firkanter i beton."

Hvad er jeres bedste accessory-tip?
"Vi elsker, når vores accessories har en naturlig, nærmest brugt kvalitet. Vores PS1-taske er fx designet til, at den skal ældes med ynde, fordi læderet udvikler en smuk patina med tiden."

Hvad er den vigtigste Proenza Schouler-accessory lige nu?
"Tasken Elliot er vores nye favorit og den type taske, vi gerne vil have, du har lyst til at bruge hver dag. Vi introducerede den til vores show i New York dette efterår, og den er altid sammensat af flere forskellige materialer. Den er meget funktionel og har et utilitaristisk look."

LÆS OGSÅ: Her er de kurvede kvinder, du skal følge på Instagram

LÆS OGSÅ: Værten og de nominerede til modeblogprisen 2015 offentliggjort

LÆS OGSÅ: Her shopper Eurowoman.dks blogger lækkert lingeri