Det perfekte outfit til en søndagsskovtur
Marie Thomsen er makeupartist og blogger på Marieandthemakeup.com. Hun har en svaghed for slidt denim og Ganni.
Birthday-outfit
På vej til fødselsdagsfest.
Kjole: Ganni, Sko: loppemarked i Jægersborggade, Smykker: Trine Tuxen, Sophie Bille Brahe.
Working Girl
På vej til arbejde.
Skjorte: Topshop, Jeans: Cecilie Lassen x Won Hundred, Solbrillerne: Vintage Chloé.
Ud i det blå
På søndagsskovtur.
Denimjakke: vintage på Ebay, Jeans: vintage Levis 501, Sandalerne: Birkenstock, Stråhat: marked i Vietnam.
Hvad er din favorit butik og hvorfor?
Jeg har svært ved blot at nævne én yndlingsbutik, men Another Nué i København har altid smukke, eksklusive sager og her har jeg nok lagt flest penge over tiden. Men jeg er nødt til at også nævne Ganni, Wood Wood og Mads Nørgaard, som nogle af mine absolutte yndlingsbutikker.
Hvad er din favorit webbutik?
Jeg er vild med Net-a-Porter fordi de har et utal af lækre (og dyre) sager! De har også et vildt lækkert udvalg af beauty-produkter. Desuden er deres daglige nyhedsbrev altid super fristende!
Hvilke 3 ting ønsker du dig lige nu online?
1 Jakke til ca. 11.200 kr. fra The Row hos Net-a-porter.com, Nike til 1.000 kr. hos NakedCph.dk, Overalls til 1.199 kr. fra Ganni.
1 Jeg ønsker mig denne smukke sag fra The Row på Net-a-Porter, perfekt til sommerfester og rosé.
2 Et par nye Nike Huarache all black med hvid bund fra Naked Cph.
3 Verdens sejeste overalls i sart rosa fra Ganni:
Hvad er dit bedste køb nogensinde?
Mine slidte Levis 501 i kæmpe herrestørrelse elsker jeg til døde. De er fra en af mine yndlingsbutikker i Dalston i London; "Beyond Retro", som sælger vintage. De gør mit outfit råt og drenget, og så sidder de pænt.
Hvad er dit favoritskønhedsprodukt?
Det er svært at vælge ét farvoritskønhedsprodukt, måske ekstra svært som professionel makeup-artist, men jeg har altid en læbepomade på mig. Blandt mine favoritter er Tromborg Lip Balm og Maybelline Dr. Rescue babylips.
Hvad er dit bedste shoppetip?
Mit bedste shoppetip er at tænke grundigt over, om det, man står med, virkelig er ens stil, om man vil bruge det igen og igen, eller om man er blevet revet med af en kortvarig trend, som reelt ikke har noget med ens personlig smag at gøre.
Hvem er dit stilikon?
Jeg er meget inspireret af folk på gaden og Instagram, men af stilikoner har jeg blandt andet Jane Birkin (som alle andre) Debbie Harry, Bridget Bardot og min veninde stylist Nanna Flaks.
Hvilken webside finder du mest inspirerende?
Jeg kan rigtigt godt lide ITG også kaldet Intothegloss.com som er en virkelig god og upscale beautyblog, meget inspirerende og 'on point'.
LÆS OGSÅ: "Derfor skal du aldrig shoppe med tømmermænd"
LÆS OGSÅ: 11 ting, der aldrig går af mode
LÆS OGSÅ: Derfor skal du kun have 37 ting i din garderobe