Copenhagen Fashion Week
SPONSORERET indhold

Din modeugeguide: 7 gratis begivenheder du ikke må gå glip af

Hvis du går med en lille drøm om at komme med til modeuge, er det nu du skal læse med. Du kan nemlig komme med til meget mere, end du måske tror!

Foto: Camera Press / All Over Press
08. aug. 2016 | Mode | Eurowoman

Den danske modeuge afholdes næste uge rundt omkring i nogle af Københavns smukkeste lokaler, og vi glæder os sådan til at berige dig med nyheder, de største tendenser og eksklusive interviews med nogle af dine favoritdesignere.

Her får du 5 steder, du skal være – din personlige modeugeguide:

1. Går du med en modeldrøm i maven? Bliv 'castet' til Fashion East show på Rådhuset

Fashion East er et non-profit initiativ oprettet af Old Truman Brewery i 2000, der skal støtte op om de nye, unge designere i de tidlige faser af deres karriere. Designerne er udvalgt af kvinden bag konceptet, Lulu Kennedy, og et panel af eksperter fra branchen, og Fashion East kan prale af at have stået bag successer som House of Holland, Marques Almeida og Jonathan Saunders.

Torsdag d. 11. august holder Fashion East show i Bella Centret, og det er her, at du kommer ind i billedet. Lulu Kennedy og Madeleine Østlie, som både har fundet modeller til Marc Jacobs, Vogue og i-D Magazine, søger nye spændende ansigter i Magasin, og onsdag d. 10. inden showet mellem kl. 14 og 17 har du chancen.

Begge køn er velkomne.

Magasin
Kongens Nytorv 13
1095 København K

2. Modeshows på Nørreport og Forum Station

Copenhagen Fashion Week samarbejder i år med Københavns Metro og viser videoer direkte fra catwalken på de opsatte skærme på Nørreport og Forum Station. Et godt, gratis og hyggeligt tip, hvis du tager en ven eller veninde med.

Nørreport Station
Nørre Voldgade
1358 København K

Forum Station
Julius Thomsens Pl.
1925 Frederiksberg

3. Vær med når modeverdens insidere diskuterer køn og identitet i modefotografiet, modemagasiner og makeuptendenser

Under navnet 'Fashion Talks' finder du din indgangsbillet til et smugkig på den kommende sæson og interessante debatter, hvor aktuelle emner fra modebranchen tages under kærlig behandling af paneldeltagerne, som alle har deres daglige gang i modebranchen.

Programmet lyder:

Fredag den 12. august kl. 12: Fashion Talk: Bag modesalonens kulisser – Magasin Museum.
Fredag den 12. august kl. 15: Fashion Talk: Make-up trends
Lørdag den 13. august kl. 11: Radio Nova sender live
Lørdag den 13. august kl. 14: Fashion Talk: Modemagasinet
Lørdag den 13. august kl. 15: Fashion Talk: Trend Talk

Transformerstationen
Bremerholm 6
1069 København K

4. Byt til nyt

Igen i år får du mulighed for at bytte dine gamle sager til nyt, når Danish Fashion Institute, Københavns Byttemarkeder og World Perfect afholder Fashion Exchange. Medbring det tøj, som du ikke længere bruger, og byt det til noget andet. Alle de resterende beklædningsgenstande vil blive doneret til Røde Kors. 'One mans trash – another mans treasure!"

Rådhuspladsen
1599 København K

5. Mød Stine Goya

Lyserøde bobler, ny kollektion og ny butik i Magasin – Stine Goya fejrer sig selv, og du er på gæstelisten. Stine Goya vil være der selv til en snak, og hvis du ikke kan få nok af det lyserøde univers, kan du få en ballon med hjem.

Magasin Du Nord
Kongens Nytorv 13
1095 København K

6. Var det noget med hjemmebagte boller og morgenkaffe eller eftermiddagsvin? Kokoon holder popupshop

Danske Kokoon er kendt for deres printede silke, og under modeugen inviterer de på hjemmebagte boller og morgenkaffe eller eftermiddagsvin – alt efter hvad du ønsker. Få også et eksklusivt smugkig på forårskollektionen onsdag til fredag fra 8-10 for morgenkaffe eller 15-18 for eftermiddagsvin. 

Black Studio
Gammel Kongevej 103
1850 Frederiksberg C

7. Apair viser ny skokollektion med dans, DJ og kold rosé 

Det er nærmere blevet vane end sædvane, at Apair holder danseshow. I år er det lørdag d. 13. august kl. 14:00 og 15:30 foran deres butik, og der vil foruden fremvisningen af den nye skokollektion være DJ, kold rosé, chokolade fra Summerbird og gaveposer. 

Apair
Ny Østergade 3
1101 København K

God modeuge! Vi glæder os til at holde dig opdateret på Facebook, Instagram og Snapchat.