Olivia Vinten for Ganni
Foto: PR | Olivia Vinten i tøj fra Ganni efterårs- og vinterkollektion 2018.
Eurowoman

Næste sæsons farve

Denne farve kommer du til at gå i næste sæson

Gyselig, uklædelig og mest noget, der forbindes med en bredfløjl og de flippede 70’ere. Det er, hvad vi får i tankerne, når vi ser farven. Men hvis det står til Danmarks designere – og her taler vi både Ganni, Baum und Pferdgarten og Mark Kenly Domino Tan – så er den altså tilbage.

Af Kristian Hindø-Lings 06.feb.2018 Mode

Hvis du googler sæsonens farve, oplyser søgeresultaterne dig hovedsageligt om den farvesymbolske betydning men også madretter med farvens navn – brun sovs, brunede kartofler, brunkager. Ja, vi taler om farven brun.

LÆS OGSÅ: Sådan ser Chanels nye makeup ud

”Brun symboliserer stabilitet, enkelthed og komfort, mens den nærliggende beige farve ses som en mere neutral farve, der repræsenterer det praktiske og konservatisme,” kan man læse på websitet Farvesymbolik.

Det var måske ikke helt de tanker, de danske designerne gjorde sig, da de udvalgte farvepaletten for næste sæson, men ikke desto mindre så var brun altså en del af næsten alle kollektioner under Copenhagen Fashion Week.

Freya Dalsjø.

Hvis ikke du er til den helt klassiske chokoladebrune, som vi så hos Ganni, Oh! by Kopenhagen Fur, Freya Dalsjø og Heartmade Tagged by Bex, så frygt ej. Farven blev nemlig også præsenteret i alt fra lysbeige hos Baum und Pferdgarden, til en brændt tone af gulligbrun hos Stine Goya og en nærmest olivengrøn hos Cecilie Bahsen.

Cecilie Bahnsen.

Der er altså noget til enhver smag, og du har med garanti sager i skabet, der gør dig mere end på forkant med efterårets store farve.

Stine Goya.


Henter...