Kropsidealer i modebranchen
SPONSORERET indhold

Ekspert: Vi bliver syge af at spejle os i modebranchens idealer

Tal for over 900 kvindelige, danske modeller skræmmer hospitalsleder, som mener, at vi kan blive syge af at spejle os i modebranchens kropsidealer. Hun mener, at modebranchen bør tage mere ansvar.

Foto: The Styleograph/WENN.com/All Over Press
04. jul. 2016 | Mode | Eurowoman

Modebranchen er en indflydelsesrig og økonomisk tung industri – i Danmark har branchen faktisk aldrig været større. Dens aktører har følgere i tusindvis på de sociale medier, og når modebranchen udpeger en trend, har det direkte indflydelse på, hvad store forbrugergrupper bruger deres penge på.

Derfor bør branchen også tage mere ansvar i forhold til de signaler, den sender med for eksempel brugen af modeller, mener Rachel Santini, som er hospitalsleder på Kildehøj Privathospital og som i mange år har beskæftiget sig med kropsidealer og spiseforstyrrelser, særligt hos unge mennesker.

LÆS OGSÅ: Stort modehus' reklame er blevet forbudt i England

– Ja, helt ærligt. Det er jo ikke sådan, at folk lader være med at gå med tøj, fordi der begynder at være lidt flere forskellige kropstyper repræsenteret blandt modellerne, siger hun.

En opsamling fra sitet dreammodels.dk af offentligt tilgængeligt data fra mere end 900 kvindelige, danske modeller viser, at de danske modeller, trods et stadigt større fokus på diversitet og repræsentation i medierne og i branchen de seneste år, stadig har slående ens mål: De er høje, 177 cm i gennemsnit, og de er slanke, gennemsnittet passer størrelse 34-36 i tøj. Spredningen på hver side af gennemsnittet er heller ikke markant.

Tal fra Dreammodels.dk. Graferne bygger på en opsamling af offentligt tilgængelige data fra 963 kvindelige modeller fra de fire førende danske modelbureauer Scoop Models, Unique Models, Elite og 2PM. 

Vi sammenligner os konstant
Det behøver ikke at være usundt i sig selv at have mål som modellerne, men de signaler, branchen sender ved fortrinsvist at vise piger, der ser sådan ud, kan være med til at forvride vores kropsopfattelse, mener Rachel Santini:

– Vi mennesker er så påvirkelige. Vi sammenligner os konstant med andre. Og det giver blandt andet udslag i, at flere og flere børn og unge udvikler forskellige former for spiseforstyrrelser. Langt de fleste mennesker er nødt til at arbejde med kroppen, gå på slanke- og sultekurer, hvis de skal leve op til de idealer, som i høj grad fastsættes af modebranchen. Man er simpelthen oppe imod både gener, sundhed og et godt liv, hvis man vil ligne modellerne - og det er der mange, der gerne vil.

LÆS OGSÅ: Ung model taler ud om body shaming i modebranchen i ny video

Hun mener, at moderne mennesker, og især unge i dag, er mindre robuste over for gruppepres og sammenligner sig mere med andre, end det har været tilfældet tidligere:

– Vores referenceramme i dag er sammenligninger. Mange af os er vokset op i institutioner og er ekstremt tidligt kommet ind i det, der hedder "sekundær socialisering", frem for "primær socialisering" hos mor og far. Så vi er vant til at forholde os meget til andre og andres holdning til os. Vi glemmer os selv, og det gør os svage og sårbare. Det kan jeg blandt andet se ved nogle af de drenge og piger, jeg arbejder med. Man spørger dem: Hvad kan du lide? Hvad synes du? Og de aner det ikke! Hele deres liv er gået med at tænke på, hvad de tror, at andre synes og tænker. Og det gør én meget påvirkelig, udsat i forhold til gruppepres, fremmedgørelse og selvdestruktiv adfærd.

Vi skal passe på børnene
Vi er dog også selv med til at legitimere modebranchens idealer overfor børn og unge ved at følge dem, mener Rachel Santini.

– Der er helt klart en bølge nu, hvor fitness ikke bare er fitness, og sundhed ikke bare er sundhed. Hvor det kammer over i noget, der måske ikke i sig selv gør dig syg nok til en klassisk diagnose, men hvor det til gengæld kan påvirke dine børn. Jeg har da haft forældrepar, som sidder og er dybt ulykkelige over, at deres datter har bulimi, og når jeg så siger: "Nu skal jeg lige tale med jeres barn alene, så I kan bare lige sætte jer uden for og nyde de skønne omgivelser", så siger moren: "Nej, nej, jeg har træningstøj inden under, så jeg kan bare lige løbe en tur. Så får jeg dét gjort". Der er jo ikke noget forkert i at løbe en tur, men jeg kan da godt blive lidt bekymret, når moren ikke engang kan sidde stille, når de sidder der med deres datter på et behandlingssted for spiseforstyrrelser, siger hun.

LÆS OGSÅ: Den store guide: Sådan bliver du bedre til at passe på dit tøj, din stil – og på verden

– Jeg har også én, som kan fortælle, at han aldrig har set sin far blive hjemme, efter at de har spist aftensmad. "Jeg skal lige ud og løbe maven af" siger han. Og sådan er vi jo næsten alle sammen spiseforstyrret agerende efterhånden, på forskelligt niveau. Og vi sender et signal til børn og unge om, at det er normalt at være sådan.
Hun mener, at forældre i dag bør fokusere på at forsøge at give deres børn en styrke til at gå imod flertallet og kende deres egne grænser:

– Vi er nødt til at have fokus på at vores børn udvikler en stærk identitet og personlighed, så de har noget at stå imod med. Vi bør rose dem, når de har mod til ikke bare at lade sig underlægge flertallets idiotiske tyranni. Vi skal tale med dem, bruge tid med dem og forsøge at flytte vægten fra "Nej, hvor ser du fin ud, og hvor er du en sød, lille prinsesse" over mod "Flot, at du turde sige din mening" og "Sikke en dejlig person, du er".

I denne uge sætter eurowoman.dk fokus på kropsidealer i modebranchen. Vi taler blandt andet med designere, modelbureauer og med vores egen chefredaktør om udvælgelse af modeller, og om hvorfor der ikke er en større mangfoldighed i forhold til mål og størrelser på de modeller, som bliver brugt i kampagner, i magasinernes modeserier og på catwalken. 

LÆS OGSÅ: Diskussion: Skal modeller under 18 forbydes at gå catwalk?

LÆS OGSÅ: Sort topmodels afsked rejser ny racismedebat i modebranchen – nu er hun tilbage

LÆS OGSÅ: Fra anoreksi til bulimi: Julia tog 40 kg på i løbet af et halvt år