sponsoreret indhold
Emma Wiklund
SPONSORERET indhold

Emma Wiklund: "Produkterne er uden parabener og mineralske olier til en god pris"

Mød kvinden bag Emma S., og sug til dig af inspiration, hemmelige zen-steder og eksperttips til smukkere hud og sundere hår.

Af:: Julie Bruun Lund Foto: PR
14. mar. 2019 | Mode | Magasin

Emma Wiklund, 50, bor i Stockholm. Hendes hudplejemærke er inspireret af de franske apoteker og bruger kun gennemtestede ingredienser.

LÆS OGSÅ: Find masser af inspiration og tips til din makeup og skønhedsrutine hos Ajour by Magasin

Hvad er filosofien bag brandet?

– Mine produkter er en kombination af det bedste fra naturen og videnskaben med formler baseret på sikre og veldokumenterede ingredienser. Produkterne er uden parabener og mineralske olier til
en god pris.

EMMA S. Sensitive Facial Oil Serum
EMMA S. Sensitive Facial Oil Serum, 299 kr. Kun i Magasin.

Hvorfor startede du Emma S.?

– Jeg har i mange år arbejdet som international model, skuespiller og tv-vært. Gennem 90’erne var der ingen digitalkameraer, der gjorde det muligt at retouchere billeder, som det er i dag. Din hud var nødt til at se perfekt ud. Da jeg havde problemhud, fik jeg hjælp af en fransk dermatolog, der hjalp mig med at navigere gennem junglen af skønhedsprodukter. Hun lærte mig vigtigheden af at have en daglig hudplejerutine og at bruge produkter, som indeholder ingredienser, der er testet sikre i brug. Det var alt sammen produkter, jeg fandt på de franske apoteker. Da jeg senere flyttede tilbage til Sverige, så jeg et hul i markedet og startede mit eget.

Emma Wiklund
Dengang Emma Wiklund var topmodel og til fitting hos Thierry Mugler. Foto: Privat.

Hvilke ingredienser bruger du?

– Hver af mine produktserier har til opgave at løse forskellige hudproblemer og behov og består derfor af forskellige hovedingredienser. Eksempelvis er de to vigtigste ingredienser i moisturising-serien hya­luronsyre og E-vitamin, og hovedingrediensen i vores sensitive-serie er en mikstur af olier fra rapsfrø, bomuldsfrø og kokosnød.

LÆS OGSÅ: Doris Brandhuber: "Det styrker håret fra rødder til spidser med de mest kraftfulde, grønne anti-ageing-ingredienser"

Hvilket produkt er din favorit?

– I øjeblikket er det min Treatment Overnight Repair Mask. Jeg bytter mit serum og min natcreme ud med masken to-tre gange om ugen for at reparere og booste min hud med fugt.

EMMA S. Treatment Overnight Repair Mask
EMMA S. Treatment Overnight Repair Mask, 269 kr. Kun i Magasin

Hvem er dit skønhedsideal?

– Tilda Swinton. Hun er altid så chik at se på og med en sej og til tider maskulin stil. Hendes blege øjne og røde læber er altid en vinder.

Tilda Swinton
Stilikonet Tilda Swinton. Foto: Getty Images.

Hvad er det bedste hudplejeråd, du har fået?

– At du skal finde en hudplejerutine, der er så simpel, at du følger den hver dag. Morgen og aften.

Har du et skønhedstrick i ærmet?

– Hvis jeg føler mig træt, kniber jeg min hud for at vække den til live igen.

Hvilken by har inspireret til Emma S.?

– Paris, hvor jeg boede i 12 år. De franske kvinder er mine guruer, og det franske apotek mit tempel.

LÆS OGSÅ: Trice Angie Christiansen har fundet olien, som skaber balance og "giver en smuk, sund glød"

Hvad er din yndlingscafé i Stockholm?

– Jeg elsker Café Saturnus. Den ligger tæt på mit arbejde, har god kaffe og Sveriges største kanelsnegle.

Hvilken spa er din favorit i Stockholm?

– Jeg tager af og til hen til spaen i The Grand Hotel med min datter og får en massage. Det er den smukkeste virkelighedsflugt.

Grand Hotel Spa
Luksus for sjæl og legeme. Grand Hotel Spa i Stockholm. Foto: PR.

Hvad er dit yndlingsområde i Stockholm?

– Et af mine favoritsteder er Hagaparken. En oase bare et stenkast væk fra byen. Et andet sted, jeg elsker at bruge tid, er ved mit landsted, der ligger i det svenske øhav på øen Ingarö. Det er så fredeligt og beroligende et sted. Jeg sover så dejligt, når jeg er der.

Hagaparken
Hagaparken er et åndehul tæt på Stockholm. Getty Images.

Hvem er din største inspirationskilde, når vi taler karriere?

– Bobbi Brown har skabt et makeup- og hudplejebrand med et tydeligt og personligt dna.

Hvor rejser du helst hen?

– Jeg elsker at tage til Paris. Det er som at komme hjem. Jeg får set alle mine venner, besøgt museer, set en masse inspirerende mennesker på gaderne og genvakt duften af en god croissant.

LÆS OGSÅ: Hella Joof har et skønhedsmanifest, du skal læse

Hvilken musik lytter du til?

– Lige for tiden er jeg fuldstændig besat af Robyns album Honey. Det er så godt, og jeg kan høre det fra start til slut igen og igen. Derudover kan det være alt lige fra Snoop Dogg og Dr. Dre til Depeche Mode.

Hvad er din yndlingsduft?

– Jeg kan virkelig godt lide mine egne dufte Rue de Varenne og Barrow Street. Men jeg har også altid elsket L’Heure Bleue fra Guerlain.

EMMA S. Rue de Varenne EDT
EMMA S. Rue de Varenne EDT, 389 kr. Kun i Magasin.

LÆS OGSÅ: Find masser af inspiration og tips til din makeup og skønhedsrutine hos Ajour by Magasin

Hvad er din yndlingsbog?

– Blonde af Joyce Carol Oates.

Anbefalet til dig