#EWstylecrush: Sidsel Alling
SPONSORERET indhold

"De er geniale til at gøre sneakers rene med efter en tur i byen"

27 årige Sidsel Alling er blogger på Fashionpolish.dk, PR og Marketingkoordinator hos Mads Nørgaard.

13. apr. 2015 | Mode | Eurowoman

Hun har en super cool stil på den afslappede måde.

Et glimt af Asien

Jeg er netop kommet hjem fra New york hvor jeg fandt denne satinskjorte i en kinesisk butik. Jeg synes den kæmpe gulddrage er overdrevet sej selvom den er lidt for meget. Tror den kunne være fin med kort nederdel og høje sko til en aften på Condesa.

LÆS OGSÅ: Stephanie Potalivo: Dette inspirerer mig

Black in Black

Min hverdagsuniform består oftest af smalle jeans, en kjole eller skjorte og en strik. Jeg går næsten altid i sneakers men er blevet virkelig glad for mine loafers fra Dr. Martens som er chunky men pæne på samme tid.

Forårsklar

Min garderobe er næsten udelukkende sort og mørkegrå men nederdelen fra Cos skiller sig ud og kan bruges både med strømper og bare ben når det bliver en smule varmere.

Hvad er din favorit butik?
Jeg har mange! Jeg bryder mig ikke så meget om at shoppe online da jeg vil have den fulde luksusoplevlse ved kundeservice, silkepapir og smukke poser - så mine favoritter er i København og er alt fra Weekday, Another Nué, Acne Studios (og Acne Archives på Elmegade), Adélie og naturligvis Nørgaard Paa Strøget.

LÆS OGSÅ: Det er feminint og sidder fantastisk under tøjet

Hvad er din favorit webbutik?
Det eneste jeg køber online er sneakers som jeg enten finder på Ebay eller Nike.com

Hvilke 3 ting ønsker du dig lige nu?

Jeg elsker vilde solbriller og er faldet fuldstændig for disse fra Dior!
Dior.com

Jeg er helt besat af den russiske designer Gosha Rubchinskiy som vi blandt andet forhandler i Mads Nørgaard. Det er unisex og skateinspireret og virkelig sejt. Den her jakke kunne være helt rigtig til sommer med bare ben og sneakers!
Farfetch.com

Jeg samler på kashmirstrik og mangler stadig en fra Equiptment som skulle være af den lækreste kvalitet. Oversize og med v-hals er klædeligt til både jeans og nederdele. Rstyle.me

Hvad er dit bedste køb nogensinde?
Mit bedste køb er nok min lejlighed som jeg købte for snart to år siden. Før den gik jeg ikke særlig meget op i indretning men nu kan jeg blive lige så begejstret for en ny vase eller en stol som et par nye sko!

Hvad er dit favorit skønhedsprodukt?
Jeg har to ting jeg sværger til: Embryolisse dagcreme som dufter af sæbe og har enkel fransk indpakning og parfume fra børnetøjsmærket Bon Point som dufter af blomster og minder mig om Paris.

Hvad er dit bedste shoppetip?
Mit bedste tip er at købe noget, der minder om noget du har i forvejen. Det bliver jeg altid gladest for fordi jeg stort set har variationer af det samme tøj på hver dag. En lyseblå ruskindsnederdel er smuk i butikken, men mandag morgen ender jeg alligevel altid i en blød kashmirstrik og brede bukser.

Hvem er dit stilikon?
I årets kolde måneder finder jeg inspiration i supermodellen Malgosia Bela, som er god til at mikse herretøj og mere sexede styles som tynde silkeskjorter og suits, men til sommer når jeg gerne vil snige lidt farver ind i min garderobe kigger jeg langt efter Julia Sarr-Jamois som er virkelig god til at bruge sneakers med mønstre, korte nederdele og kæmpe solbriller.

Hvilken webside finder du mest inspirerende?
Lige for tiden bruger jeg meget tid på Space-matters.com som er en slags blog og inspirationsplatform lavet af nogle af Sveriges sejeste damer indenfor mode og styling.

Hvad er dit bedste budgettip?
Uniqlos kashmirstrik bliver man aldrig træt af og så er vådservietter geniale til at gøre sneakers rene med efter en tur i byen!

Er du også blevet vild med Sidsel kan du følge hende på Fashionpolish.dk og på Instagram @fashionpolishdk.



SE OGSÅ: Se de inspirerende looks fra gaden under modeugen i London AW15

SE OGSÅ: Styling tip: Den dybe v-hals

SE OGSÅ: Ugens favoritter: Forårsjakker