Se Eloise Christensens stil
SPONSORERET indhold

"Når jeg ikke kan bestemme mig for et outfit, tager jeg altid dette på"

Farver, sten og fjer ervelkomne i 22-årige Eloise Christensens garderobe, men et klassisk outfit er ofte det, hun havner i til hverdagi London, hvor hun borog studerer.

Foto: Jonathan Birch
25. dec. 2015 | Mode | Eurowoman

Hvordan vil du beskrive din stil?
- Jeg kan godt lide det klassiske: nude, grå og sort. Men jeg kan også rigtig godt lide det modsatte, altså mange farver, print og det, der glimter. Min stil afhænger meget af, hvordan jeg har det, når jeg skal klæde mig på. Hvis jeg ikke kan bestemme mig eller har travlt, tager jeg altid læderbukser og en tynd strik eller en nederdel, støvler og en stor frakke på.

Hvad har du mest af i din garderobe?
- Jeg har ret mange jakker. Og sko.

LÆS OGSÅ: Derfor er der gået nuttet nostalgi i moden

Hvad er en god investering?
- En god investering er et ur eller guldsmykker. Man kan bruge dem hver dag, og de kan holde i en generation eller to, om ikke længere.


Støvlerne fra Dior er det seneste køb, mens tasken fra Christian Louboutin er et scoop fra deres udsalg.

Hvilke accessories pifter du et outfit op med?
- Jeg kan godt lide at pifte et lidt kedeligt outfit op med en farverig taske eller et par strålende sko.

Hvad er dit seneste køb?
- Mine Dior efterårsstøvler, som jeg faldt for med det samme.

LÆS OGSÅ: Modens 7 vidundere: Her er din garderobes uundværlige items

Hvad er dit næste køb?
- Jeg vil gerne have et lækkert skioutfit. Det er længe siden, jeg har stået på ski, men i år er jeg fast besluttet på at gøre det så meget som muligt.

Hvad skiller du dig aldrig af med?
- Smykker, som jeg har fået af min familie eller nogen, jeg har kær.

Hvad kunne du aldrig finde på at iføre dig?
- En koncert-T-shirt.


"Dior-skoene er så behagelige, og de er perfekte til at peppe noget kedeligt op med eller til at bryde et mere damet outfit".

Hvem er din danske yndlingsdesigner?
- Jeg elsker Saks Potts. De tør tage chancer med farver og materialer, og man ved aldrig, hvad man skal forvente, men det er altid cool.

Hvem er din udenlandske yndlingsdesigner?
- Ermanno Scervino. Hans butikker har alt fra de skønneste striktrøjer til kjoler og pelsjakker med påsætninger. Men jeg elsker Dolce & Gabbana og deres ekstravagance. De bruger masser af farver, broderier og sten. I sommer var jeg med min mor og tre søstre inviteret til deres Alta Moda-show (haute couture-show, red.) i Portofino i Italien. Det var en fantastisk oplevelse at tilbringe en forlænget weekend tæt på de to designere og deres smukke brand. Det glemmer jeg ikke foreløbig.

Hvad mangler du altid i dit klædeskab?
- Jeg har aldrig købt særlig mange smykker, og det mangler jeg ofte. Og strømpebukser.

Hvor shopper du i Danmark?
- Bach Copenhagen er en af mine yndlingsbutikker. De har noget til enhver anledning og formår altid at gøre det til en hyggelig oplevelse. Sidst jeg var hjemme, faldt jeg over butikken Aura. De to butikker har begge ting, der ikke bliver forhandlet andre steder, som Hotel Particulier, og det kan jeg godt lide.

Hvor shopper du i udlandet?
- Jeg shopper næsten aldrig i butikker her i London, medmindre jeg mangler noget til en specifik anledning. Jeg shopper meget online, og Net-a-porter.com er mit go to-sted. Men ellers kan jeg godt lide at shoppe, når jeg er i Zürich, som er en undervurderet shoppedestination.


Pelsvesten fra Roberto Cavalli er en, Eloise har lånt af sin mor. "Jeg bruger den enten til en løs hvid silkeskjorte eller med min beige læderkjole fra Zara".

Hvor finder du inspiration til din bolig?
- Helt klart hos mine forældre. Min mor har simpelthen den vildeste sans for interiør, og hun kan altid finde en undskyldning for at kigge på nogle nye ting til stuen, køkkenet, eller hvor der lige mangler.

Hvor køber du ting til boligen?
- De fleste af mine møbler har jeg købt igennem Laila Hansen Interieur på Østerbro. Hun har god stil og kan bestille alt hjem i alverdens forskellige materialer. Jeg kan også rigtig godt lide butikker som Rue Verte i København og Andrew Martin her i London. Men den bedste møbelbutik er helt klart mine forældres hus. Jeg låner tit mindre ting, som dog desværre på et tidspunkt skal retur.

Hvad er dit næste køb?
- Vinglas fra Baccarat. De arbejder med krystal i flere farver, hvilket jeg synes giver et unikt middagsbord. Men de er lidt dyre, så det er noget, jeg vil samle mig til. Et glas eller to ad gangen.


"Jeg har gerne stiletter på, når jeg skal til fest eller bare ud at spise. Det afhænger lidt af mit humør, og om jeg har en kjole eller bukser på." Her fra Jimmy Choo, Prada og Gianvito Rossi.

Beskriv dit hjem?
- Mit hjem er meget hyggeligt. I en storby som London er det vigtigt, at jeg føler mig hjemme i mit hjem. Jeg kan godt lide at komme hjem, lave en kop te og sidde med fødderne oppe i min sofa. Det skal føles varmt, og man skal glæde sig til at komme hjem. Og det gør jeg hver dag.

Hvad er din seneste investering til boligen?
- Mit fjernsyn. De fleste af mine møbler købte jeg til min lejlighed hjemme i København for to år siden, men mit fjernsyn købte jeg, da jeg flyttede ind.

Hvilken ting skiller du dig aldrig af med?
- Mit porcelænsstel. Jeg er vild med stel, glas og faktisk alt andet, man kan få i sæt til boligen. Jeg er så heldig at have en flot samling af Royal Copenhagen. I starten købte jeg det faktisk, fordi det var lidt på mode at have et par stykker af det, men efter jeg er flyttet til London, er jeg blevet meget gladere for det, netop fordi det ikke er alle vegne.


LÆS OGSÅ: Gannis Helene Skytte deler sit bedste budgettip 

LÆS OGSÅ: Amalie friede til sin kæreste: "Han ville aldrig have gjort det selv" 

LÆS OGSÅ: Her er de 20 bedste serier nogensinde