Få inspiration til smukke vielsesringe

Foto: Getty Images Denne artikel er sponsoreret af: Barbara Maria, DinVielsesring.dk, Guldsmed Alice, Knappmann Design & Milas jewellery.

Få inspiration til smukke vielsesringe

Hvordan ser jeres drømmevielsesringe ud? Lad dig inspirere her!

De er symbolet på jeres kærlighed til hinanden og skal forhåbentligt sidde på jeres højre ringfingre resten af livet. Så selvfølgelig skal det være de helt rigtige vielsesringe, der ligger klar i æskerne på den store dag! Sæt gang i tankerne her, hvor fem guldsmede viser deres smukke designs frem.

Barbara Maria - Diamanteksperten i Dragør

DinVielsesring.dk - Vielsesringe til under 5.000 kr.

Guldsmed Alice - Ringe til uforglemmelige øjeblikke

Knappmann Design - Håndlavede ringe med personlighed

Milas jewellery - Det begynder med kærlighed

Diamanteksperten i Dragør

Vielsesringe er vigtige og værdifulde smykker. Fordi de symboliserer jeres kærlighed, og fordi I skal bære ringene resten af livet – og det stiller høje krav til, hvordan de skal se ud.

Hos Barbara Maria har de heldigvis et stort udvalg! Deres guldsmedje ligger i den hyggelige fiskerby Dragør på Amager, hvor I kan komme ind og se og prøve ringene til jeres store dag, og personalet står klar til at hjælpe med at finde netop dem, der passer til jeres stil og personlighed.

Vielsesringe til under 5.000 kr.

DinVielsesring.dk er Danmarks største webshop med vielsesringe. Her finder du mere end 6000 forskellige par, og ringene er delt op i to kategorier: Vielsesringe under 5.000 kr. (fra 800 kr. pr. sæt) og eksklusive vielsesringe over 5.000 kr.

Alle de viste priser på siden er for et sæt vielsesringe og inklusiv gratis gravering og hurtig levering.

DinVielsesring.dk hjælper jer også gerne med at designe, hvis I har et specielt ønske til jeres ringe, og I kan være sikre på, at I ikke går på kompromis med kvaliteten - selvom priserne er noget lavere, end hvad man ville forvente at skulle betale for et sæt vielsesringe.

Ringe til uforglemmelige øjeblikke

Guldsmed Alice laver unikke og personlige vielsesringe. Her kan I altid regne med, at det er jer, som skal giftes, der er i fokus, og I kan ud fra hendes kollektion selv sætte jeres præg på ringene – blandt andet ved at vælge, hvilken ringmodel og overflade I ønsker, hvilke diamanter eller ædelsten I ønsker isat, og hvordan de skal isættes.

Har I gamle guldsmykker, kan de også blive indarbejdet i vielsesringene og dermed blive til en del af jeres fælles fortælling. Som en unik oplevelse kan I også komme med på guldsmedeværkstedet i Vejle og være med til at lave hinandens vielsesringe.

Hos Guldsmed Alice bliver vielsesringe nemlig til uforglemmelige øjeblikke!

Håndlavede ringe med personlighed

Bag Knappmann Design er 24-årige Michelle Knappmann. Hun både designer og fremstiller selv brandets unikke smykker, der alle er lavet i hånden på eget værksted. Stilen er smuk og elegant, samtidig med at smykkerne har et råt strejf.

Når Michelle udvikler vielsesringe, er det kommende brudepar med i fremstillingsfasen – helt fra de første skitser til valg af materialer. Her kan I altså selv være med til at skabe det helt specielle udtryk, I ønsker i jeres ringe.

Samarbejdet mellem smykkedesigner og brudepar giver vielsesringene en personlig historie, så de bliver brudeparrets eget unikke symbol på deres fælles kærlighed!

Det begynder med kærlighed

”Når smykker er mere end guld...”, siger de tit hos Milas jewellery. Og sådan er det, for her arbejdes med det gode håndværk, naturens materialer, guld, diamanter og perler. En lige så vigtig del af deres smykker er selvfølgelig også jeres specifikke ønsker og drømme.

Personlige og håndlavede smykker er kernen for Minna Lund, der startede Milas jewellery for 26 år siden - og særligt vielsesringe har en helt særlig betydning for hende:

”Det er stort og fint og meget følsomt at få lov til at skabe de ringe, der skal symbolisere kærlighed i mange år frem. Det har en særlig plads for os at lave dem”, fortæller hun.

Med sig har Minna et dedikeret team på fire guldsmede og fem guldsmedelærlinge, der sammen med Minna laver alle smykkerne på værkstedet i butikken.

Besøg Milas jewellery i Kompagnistræde 8, og få inspiration til jeres kærlighedsringe.

Se, hvad vi ellers skriver om: Bryllup og Smykker