TILMELD DIG KVINDELØBET SENEST D. 30. APRIL FOR KUN 259 KR.

Lyserød Pink Power
Foto: Oscar Meyer Mindre baby, mere power. Lyserød er på en gang gådefuld og tvetydig, køn og kikset, stærk og subtil.

Denne sarte, vellidte farve er slet ikke så uskyldig, som du tror

Den lyserøde farve er mættet med kommercielle kvaliteter og kønspolitisk betydning. Og så popper den op i dit instafeed, i din kultursektion, i din vintergarderobe og på din badeværelseshylde. Men hvad er det, den kan? Vi tegner et portræt af den omdiskuterede farves kulørte udviklingshistorie.

Pink. Som i pige og pudder, pastel og pyntesyg. Men også som i power, pussy og politik. Den lyserøde farve er meget mere end bare en nuttet nuance, vi ifører vores små piger eller maler Barbies drømmehus i. Farven er også blevet symbol på såvel kvindekamp og frigørelse, som undertrykkelse og uafhængighed. Men hvorfor er det ikke den hidsige røde, den seriøse blå eller den håbefulde grønne, der fylder i moderne kvinders bevidsthed? Måske mest af alt, fordi lyserød på en gang er gådefuld og tvetydig, køn og kikset, stærk og subtil.

Det er en relativt ny opfindelse, at lyserød skulle være en særligt feminin farve. Op gennem historien er den blevet båret af såvel mænd som kvinder, og i nogle sammenhænge blev den endda set som en decideret maskulin farve, da den var en lysere og mere nobel version af rød, der symboliserede krig og styrke. I Louisa May Alcotts bog Little Women fra 1869 binder en af hovedpersonerne, Amy, henholdsvis lyserøde og blå sløjfer på to babyer, for at skelne deres køn “in the French fashion.” Men selv om citatet ofte er blevet brugt, når den lyserøde farves genealogi skulle kortlægges, er sandheden den, at babyer før 2. Verdenskrig generelt var klædt i hvidt, og langt op i 20’erne, gik såvel modebevidste mænd som kvinder i lyserød. Efter 2. Verdenskrig blev lyserød forbeholdt kvindens garderobe og knyttet til hendes køn.

En farve med indbygget køn

Det er den amerikanske præsident Dwight D. (Ike) Eisenhowers kone, Mamie Eisenhower, som tilskrives en stor del af ansvaret for, at der blev sat lighedstegn mellem lyserød og kvindelig identitet. Den var nemlig ikke alene Mamies yndlingsfarve, men fik også karakter af politisk statement, da hun sikrede, at interiøret i Det Hvide Hus blev lyserødt, og hun selv iklædt lyserød, sagde ting som: “Ike runs the country. I turn the pork chops!” og “I have a career. His name is Ike.” Eller med andre ord:

Krigen er slut, damer. Smut væk fra fabrikkerne og tilbage til husholdningen. Det var også i 50’erne, at fænomenet Jayne Mansfield svøbte Hollywood i et slør af lyserøde nuancer. Hun blev kaldt en king size-version af Marilyn Monroe og dyrkede et lyserødt image med en lyserød garderobe, lyserøde hunde, lyserød bil og en lyserød personlighed, for som hun sagde:

“Men want a girl to be pink, helpless, and do a lot of deep breathing.” 

LÆS OGSÅ: Stine Goya: "Jeg føler, at det en powerfarve, der giver styrke, når jeg har den på"

Men selv om lyserød nu var synonym med skrøbelig og hjælpeløs, blev farven også et oplagt skalkeskjul for kvinder med ambitioner eller mindre klædelige motiver. For klædt i lyserødt fremstår kvinden ikke kun som en delikat, men dum kransekagefigur. Hun bliver også ufarlig. Donna Mae Mims var den professionelle racerkører, som kaldte sig selv Pink Lady. Mean Girls-pigernes motto var: “On Wednesdays, we wear pink!” Gwenyth Paltrow var iført en tyggegummifarvet Ralph Lauren-kjole, da hun modtog sin første Oscar, og Hilary Clinton bragede igennem på forsiden af People Magazine, da hun annoncerede, at hun ville stille op som præsidentkandidat – iført pink, naturligvis. Lyserød forsøder den stærke kvindes sejlivede image: farven fungerer som glasur på enhver tough cookie.

Millennial pink

– Lyserød er interessant, fordi den gennem tiden har symboliseret forskellige egenskaber, værdier og politikker, som har været forbundet med køn, som ingen anden farve. Lyserød har endda været en såkaldt drengefarve og forbundet med at være disciplineret og stærk. Det er ikke mindst interessant, da det er langt fra det, som farven siden har symboliseret som såkaldt pigefarve. Her har den udelukkende udtrykt sødme og mildhed, siger kønssociolog Cecilie Nørgaard.

Den symbolik er blevet undermineret med opkomsten af millennial pink eller Tumblr-pink, som er en nærmest ironisk distanceret lyserød. En farve, der skal give den bevidste forbruger en postmoderne, post-nuttet, post-kønnet kamouflage. En generationsmarkør?

– Det er interessant at kalde den en generationsfarve; det har jeg ikke hørt før, men jeg forstår, hvad du mener. Jeg oplever det store fokus på nye køn og måderne de køn iscenesætter sig selv gennem farver, som en meget urban tendens. Derfor kan være svært at tale om en hel generation, men det er til gengæld interessant at se, hvordan lyserød igen kan bruges på tværs af køn og seksualitet, klasse og etnicitet og til dels også alder. I den nye, atypiske brug af lyserød ligger implicit en politisk branding, der har rødder i farvens historiske tilknytning til menneskerettighedskampe i LGBT-miljøet og for kønsligestilling. Også selv om den branding ikke altid er bevidst og formuleret. Lyserød er stadig en meget mættet farve indholdsmæssigt. Den kan både symbolisere noget traditionelt piget – ikke feminint, men piget! – og markere et virkelig begrænset repertoire, såsom Barbies register, der primært spiller på måden, hun ser ud. Også selv om hendes skabere nu prøver, at gøre hende mere alsidig og moderne, siger Cecilie Nørgaard.

– Og samtidig har vi så denne her nye, atypiske, bevidstgjorte brug af lyserød, som positionerer personen som identitetspolitisk bevidst og queer i forhold til traditionelle, konservative køns- og seksualitetsopfattelser.

Modig og moderne

Spørger man Ane Lynge Jorlén, der er modeforsker, forfatter og har en ph.d. i Fashion Studies, er det ikke underligt, at lyserød har fået krammet på kvinder generelt og modeverdenen specifikt. For det er en farve, der både kan kindkysse og sparke røv:

– Lyserød er en ladet farve, der aldrig er gået helt af mode. Den er blusset op igen de sidste sæsoner, hvor den bliver lanceret som en fornyelse, men dens udtryk har altid været mangfoldigt: Den kan være pussenusset ikke-stødende, bevidst camp, infantil-babydoll Lolita, shocking pink med dramatisk swung som hos Yves Saint Laurent og en maksimalistisk farvebombe som hos Gucci. Men den har også været udsat for en kapitalistisk strategi: Hvis kønnene er farvekodet forskelligt, er forældrene nødt til at købe mere tøj. Der er altså gennem tiden sket en kulturel prægning af farven lyserød, der både skal være et symbol på kønsidentitet og kommercialisme.

LÆS OGSÅ: Jessica Chastain: "Det er først nu, hvor jeg er blevet ældre, at jeg er glad for mit røde hår"

Men hvad er det så for potentialer, farven også har givet moderne kvinder?  

– Fjerdebølgefeministerne, fra Maja Malou Lyse i den ene ende til Girlsquad-kvinderne i den anden ende af spektret, har formået at reclaime lyserød. Den er en del af deres seksuelle empowerment, brug af sociale medier og kamp mod udskamning. De tilhører en yngre generation, millennials, som spænder over generation Y og Z. Min generation X er blevet opflasket med at være kritisk over for den passive femininitet med lyserød som en kvalmende sukker på toppen-prinsessefarve, men de efterfølgende generationer kan bedre navigere i og udnytte farvens mange facetter aktivistisk, siger Ane Lynge Jorlén og uddyber:

– Kvinderne, der bar en pussyhat som symbol på modstand mod Trump og kampfor kvinderettigheder, har brugt farven proaktivt. Og helt specifikt har musikeren Pink, alene med sit kunstnernavn, udfordret normerne for, hvordan en kvindelig artist kan se ud og agere samtidig med, at hun bekender sig til farven. I modesammenhænge forstod Diana Vreeland at bruge pink på en dramatisk måde. Begrebet ‘Think Pink’ fra filmen Funny Face, der er løst baseret på Vreelands person, er blevet en metafor for at tænke uden for boksen.

Den nuttede normbryder

Ph.d. og lektor ved Kunstakademiets Designskole, Maria Mackinney-Valentin, påpeger, at lyserød er blevet så kraftfuldt et symbol, fordi den måske er den farve, der bedst forløser modens vigtigste potentiale:

– Et af modens stærkeste våben er dens evne til at skubbe til normer. Lyserød er et eksempel på, hvordan en farve i en modesammenhæng kan ændre dogmerne omkring køn. Farvers betydninger er ikke stabile, men defineres i forhold til en historisk og geografisk kontekst.

Hun påpeger også det overraskende faktum, at netop lyserød har ændret karakter så voldsomt over tid, mens vi ikke bruger energi på at analysere den blå farves udvikling, selv om lyseblå også har været en ‘pigefarve’, der blev anset for at være yndig og derfor feminin blev brugt i portrætter af dydige kvinder som Jomfru Maria og Askepot. Og selv om lyserød i dag har fået en magtpolitisk dimension, vil den aldrig kunne slippe sine tøsede fortid helt:

– Vi forbinder stadig helt generelt lyserød med det romantiske, uskyldige og nuttede. Det kan virke pudsigt, at en farve, der hører hjemme i en verden af Barbie og Disney-prinsesser, kommer tilbage netop nu, hvor MeToo-bevægelsen har fyldt meget. Det kan handle om at tage noget, der regnes for stereotypt feminint tilbage for på den måde at afmontere en kliché. Omvendt kan det også ses som et udtryk for at ville drømme sig væk på en lyserød sky i en tid, der kan virke dyster. Farver er tvetydige, og derfor kan man ikke lave entydige tolkninger af dem. Det er også derfor, at farven lyserød bliver ved med at bevare noget af sin magi.

LÆS OGSÅ: Bettina Bakdal: "Jeg har engang fået tæsk, fordi jeg havde rødt hår og mærkeligt tøj på"

Og magisk er farven. Selv for en akademiker og modeforsker er det umuligt at undslå sig fascinationen af de mest lyserøde damer, verden har set, erkender Maria Mackinney-Valentin:

– Mit forbillede inden for lyserød er forfatteren Barbara Cartland, der helt frem til sin død i 2000, hvor hun havde rundet de 98, gjorde en dyd ud af at lægge et gammelrosa slør ned over sine 664 romantiske romaner såvel som sit privatliv. Alt fra hendes omfattende garderobe til hendes overdådige hjem – med undtagelse af pekingeseren Twi Twi – var farvet i magenta, laks og alle nuancer derimellem.

Kitsch eller kunst?

Lyserød kan ikke løbe fra sine associationer. Miss Piggy og Paris Hilton, lipgloss og candyfloss, poesibøger og valentinsdag. Derfor vil farven også i fremtiden kæmpe med at blive taget alvorligt. Og det til trods for, at den artsy instruktør Wes Andersson sætter farven i hovedrollen i kult-filmen The Grand Budapest Hotel fra 2014, Emily Weiss bygger makeupimperiet Glossier på et lyserødt fundament, og iPhones mest efterspurgte farvekode er Rose Gold. Feministisk retorik og kønspolitiske statement T-shirts ændrer nemlig ikke alt.

– Lyserød er jo en ultra symbolistisk farve, som næsten altid bliver brugt til at konnotere noget feminint, nuttet eller barnligt. Kort sagt, alt det man ikke kan tage seriøst, forklarer kønsteoretiker og kunstkritiker, Maria Kjær Themsen.

– Fordi farven er så ladet med betydningskoder, kan den både bruges til at skabe et feminint touch eller til at provokere en kitschet smag frem i et kunstværk. Heldigvis ser vi også et skift i kunstens verden, hvor mange samtidskunstnere har været modige nok til at bruge den lyserøde farve uden at ironisere over den. Mange af Tal Rs malerier er fx fulde af lyserød, og sidst jeg så en udstilling spækket med lyserød, var, da Fie Norsker viste sine værker på Gl. Holtegaard. Det var en vidunderligt smuk udstilling, der brugte alle de ‘forbudte’ pastelfarver på en overraskende kraftfuld og dybt erotisk måde. Også hos hende kræver det mod, fordi farven er så nem at affeje som ultra feminin, dårlig smag. Så selv om farvers symbolværdi er meget svære at ændre, tror jeg, at der er noget nyt i gærde. For jo flere, der tør bruge denne, i kunstsammenhæng, upopulære nuance, der dufter af parfume og sværmeri, desto mere vil den med tiden blive mindre baby og mere power.

Den udgangsreplik er sød musik i ørerne for alle os, der til hver en tid vil foretrække alle nuancer af pink fremfor fifty shades of grey, sort som det nye sort eller business blue. Og til alle jer, der har nået kvalmepunktet, har Maria Kjær Themsen godt nyt. Hun spår nemlig, at den næste farvetrend bliver … mintgrøn.

Se, hvad vi ellers skriver om: Trends og Stil