Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Hvad skal du have på juleaften? Jonathan Harboe, Emilie Lilja og tre andre venner fortæller om deres juleoutfits

Julen er en festlig tid, og det kræver et festligt outfit. Hør fem af Danmarks modefænomener fortælle om, hvordan de klæder sig på til den granduftende højtid.

Julen er som bekendt hjerternes fest, og for mange er december en måned, som står i familiens og hyggens tegn.

Man tænder kalenderlyset, køber gaver til sine kære, forkæler sig selv og hinanden med søde sager, og når det langt om længe bliver den 24., finder de fleste festtøjet frem, inden de sætter sig omkring julebordet.

Det gælder også for de fem danske venner Jonathan Harboe, Virgil Nicholas, Emilie Lilja, Karoline Dall og Maria Barfod.

I samarbejde med Zalando fortæller de, hvordan de plejer at klæde sig til den festlige højtid, og hvilke planer de har i år. Samtidig løfter de sløret for nogle af deres bedste juletraditioner.

I videoen nedenfor fortæller skuespiller Jonathan Harboe blandt andet, at julemenuen i hans familie er lidt anderledes end i de fleste andre familier. Hos dem er det nemlig hverken flæskesteg eller and, der bliver sat på bordet, men derimod en helt anden ret. 

Selvom der blandt de fem modefænomener er lidt uenighed om, hvad man skal spise juleaften, og om gløgg er en lækker juledrik eller blot ’varm rødvin med müsli i’, er der alligevel én ting, som de alle er enige om: nemlig at det er vigtigt at finde det helt rigtige juleoutfit.

I de fem små videoer fortæller de hver især, hvordan de planlægger at klæde sig, når kalenderen inden længe siger den 24. december.

Virgil Nicholas

27-årige Virgil Nicholas er både modeblogger, medgrundlægger af det danske herretøjsbrand Les Deux, stifter af rådgivningsbureauet Courtesy de V og fornyelig blevet Brand Communications Manager på Arkk. Denne jul har han et farverigt bud på, hvad han skal have på, men han er ikke helt sikker på, at hans far vil bryde sig om det. 

Maria Barfod

38-årige Maria Barfod, som er stylist og dj, har stort set altid kjole på juleaften. Både fordi det er festligt, men også af en helt anden årsag. Det har nemlig sine fordele, når man er glad for sovs og kartofler, afslører hun.

Emilie Lilja

Den tidligere model og nuværende dj 30-årige Emilie Lilja er vild med julen. Ligesom hun pynter op i sit hjem, holder hun af at gøre noget ud af sig selv juleaften. I hendes familie har de en fast tradition for, hvordan både mændene og kvinderne skal klæde sig til jul, og de rammer har hun bestemt tænkt sig at holde sig indenfor.

Jonathan Harboe

For den 31-årige skuespiller Jonathan Harboe, som blandt andet er kendt fra tv-serien SJIT Happens, er der ingen tvivl om, at det pæne tøj skal findes frem til jul. Faktisk er det en af de eneste højtider, som han dresser op til.

Karoline Dall

Den 25-årige modeblogger og stylist Karoline Dall har intet imod at skille sig ud juleaften, og det gør hun ofte. Mens hendes mor og søster som regel vælger et ret neutralt outfit, er hun glad for både farver og mønstre, fortæller hun.