Ida Wohlert
SPONSORERET indhold

Ida Wohlerts bedste tip til venindetur i Barcelona

Den bedste morgenmad i Paris, wellness-paladset i Barcelona og nobel luksus i Sydengland. TV-værten har lommerne fulde af europæiske tips og drømmer om en tur til L.A. med sin mand og to sønner til sommer.

Af: Bea Fagerholt og Camilla Larsson Foto: Privat og PR
24. maj. 2017 | Mode | Eurowoman

La Petite Table, Paris

– Et lille, nyere spisested i Marais, der serverer en blanding af italiensk og fransk mad og ligger på Rue Saintonge, smukt og hyggeligt indrettet. Du bliver taget dejligt imod af ejeren Lorenza, og deres morgenmad er toppen!
Lapetitetableparis.com 

Morgenmaden i Paris bliver indtaget på La Petite Table

Café Riche, Stockholm

– Min mormor er fra Stockholm, så jeg har altid haft et kært forhold til byen. Den har noget elegant og køligt over sig på samme tid, og det kan noget. Prøv at besøge Café Riche, som ligger i de over hundrede år gamle spisehaller på Birger Jarlsgatan, et historisk sted. Jeg kan næsten høre min mormor og hendes svenske veninder sidde og sladre over en dry martini.
Riche.se

LÆS OGSÅ: Julie Pallesen: “Jeg har altid mit træningstøj med i kufferten”

Iradier Spa, Barcelona

– Hvis du vil gå på opdagelse i et gammelt wellness-palads, er det her. Spaet ligger gemt i Bonanova-kvarteret og er kun for kvinder. Du kan ligge udenfor i deres have eller indenfor og nyde oxygenbehandlinger. Det er lidt 90'er-agtigt, men helt igennem luksus, hvis du har en ekstra dag i Barcelona eller er på pigetur.
Clubmetropolitan.net

Spapallads i Barcelonas Bonanova-kvarter

Tylney Hall, Sydengland

– Det her er stedet, hvis du elsker det gamle, aristokratiske England og har fået penge tilbage i skat. Min mor arbejdede en del i England, da jeg var lille, og indimellem fik min bror og jeg lov til at komme med. Jeg fandt frem til et af stederne, hvor hun plejede at bo, Tylney Hall, som er et helt vidunderligt hotel. Jeg har besøgt stedet med min egen familie, og det er fantastisk, men hold øje med deres tilbud, for det er gør naller at betale fuld pris!
Tylneyhall.co.uk

Engelsk idyl på hotellet Tylney Hall, som ligger ca. halvanden times kørsel fra London

Dyrehaven, Klampenborg

– Mit yndlingssted herhjemme må være Dyrehaven. Jeg tabte mit hjerte til heste og det her sted, da jeg var helt lille, og siden er jeg kommet her flere gange om ugen, oftest for at ride. Jeg føler, at jeg kender hvert et hjørne af skoven og elsker den på alle tider af døgnet. Prøv at tage derud tidligt om morgenen. Der er en helt
magisk stemning.
Dyrehaven 1, 2930 Klampenborg, Danmark

T-shirt, Anine Bing, ca. 660 kr. Kimono, Dea Kudibal, 1.999 kr. Badedragt, Kiini, 2.380 kr.

Ring, Georg Jensen, fra 17.000 kr. Slippers, Boyy, 3.300 kr.

Anbefalet til dig