Kristiane Rokkjær
Foto: Andreas Stenmann | Kristiane Rokkjær i skjorte fra Céline og jeans fra Aquazurra.
Eurowoman

Hjemme hos Kristiane Rokkjær

Kristiane Rokkjær: “Hvis Aarhus var en sko, ville den være…”

Kristiane Rokkjær, kommunikationsansvarlig i Utzon, spenderer søndagen i pyjamasbukser og løs strik og drømmer om et komplet Bleus d’Ailleurs-stel fra Hermès. Hun bor med møbelklassikere, arvestykker og vintagefund i en lys lejlighed i hjertet af Aarhus.

Af Victoria Saceanu 31.jul.2017 Mode

Kristiane Rokkjær om sin bolig

Hvad skal der til for, at du føler dig hjemme?
– Hjemmet skal være generøst og ærligt. Maden skal spises, lysene brændes, musikken spilles og venskabet plejes. Sådan er jeg opdraget. Det er opskriften på et varmt og imødekommende hjem.

Den lyserøde dragkiste fik Kristiane i gave, da hun flyttede hjemmefra, og den har fulgt hende lige siden. Lampe fra Michael Anastassiades, avisholder og vase er vintage og PH-Koglen på gulvet har stået samme sted i mange år og er en stående joke mellem Kristiane og hendes kæreste

Hvilket møbel holder du særligt af?
– Jeg har arvet mange fine ting fra min farfar, som var antikvitetshandler og bosat i London. Skabet i spisestuen er lavet af min far af vinduer fra det gamle Ruths Hotel i Skagen. Og så er der dragkisten i stuen, som min mor og moster har fundet. Jeg bliver aldrig træt af at se på den smukke farve. Min nyeste yndlingsting må være min farverige Rörstrand-lampe af Gunnar Nylund, som er en gave fra min kæreste.

Sofaen og skrivebordet i den hvide stue er vintage, den sorte lænestol er af Henrik Bønnelycke, Tolix-stolen er fra Beau Marché, Mantis-standerlampen er fra Schottlander og plaiden fra Acne Studios. Vasen med blomster på sofabordet er vintage

Hvad er det næste, du skal anskaffe dig til din bolig?
– Jeg er og bliver en lille samler. Lige nu drømmer jeg om et komplet Bleus d'Ailleurs-stel fra Hermès. Hvis jeg kunne servere det fra Alvar Aaltos tevogn, ville min lykke være gjort.

Drømmestellet Bleus d’Ailleurs fra Hermès

Hvad inspirerer dig til din indretning?
– Jeg lader mig inspirere af magasiner og bøger, rejser og kunst. Især vores seneste sommerferie i Saint-Paul de Vence, hvor vi boede på La Colombe d'Or og besøgte Fondation Maeght. Efter rejsen turde jeg bruge farver på en helt ny måde.

Sofaen og skrivebordet i den hvide stue er vintage, den sorte lænestol er af Henrik Bønnelycke, Tolix-stolen er fra Beau Marché, Mantis-standerlampen er fra Schottlander og plaiden fra Acne Studios. Vasen med blomster på sofabordet er vintage

Hvad bør der være i ethvert hjem?
– Et spisebord med plads til masser af venner og familie. En livlig håndbundet buket skaber også altid glæde.

Spejl fra Gubi, vintagevase, lampe fra Jieldé og coffeetable books om Wegner, Matisse, Noma, Chanel, Helmut Newton og yoga

Hvor køber du møbler og nips i Aarhus?
– Jeg har en god lille rute i Borgergade, hvor jeg af og til falder over et par vintagefund. Men jeg må indrømme, at jeg oftest shopper på nettet. Mit seneste crush er Hellethygesen.com og Molamps.com.

Rörstrand-lampen af Gunnar Nylund er en gave fra Kristianes kæreste, bordet er vintage og duftlyset er fra Fornasetti. Striktrøjer tæller Marni, Lovechild 1979, Proenza Schouler og Stella McCartney

LÆS OGSÅ: "Et hjem er ligegyldigt, hvis det ikke indeholder kærlighed og humor"

Kristiane om sin garderobe

Hvem er din yndlingsdesigner?
– Hvis jeg skal nævne en god håndfuld af mine yndlingsmærker, er det Céline, Proenza Schouler, Marni, Stella McCartney og et par gode skandinaviske af slagsen som Lovechild 1979 og Totême.

Strik fra Loewe, makeuppung fra Bonpoint og tørklæde fra Totême

Hvad finder man meget af i din garderobe?
– Strik, sko og striber. Jeg er striknarkoman. Både sommer og vinter. Jeg elsker alt fra tyk vamset uld til fin kashmir. Sko er også en vigtig ingrediens i min garderobe, fordi de fuldender ethvert look. Og så drages jeg af ting med striber, også til min bolig. De er klassiske og giver et fint twist.

Stribevis af hverdagsklassikere. Øverst fra venstre Isabel Marant, Rag & Bone og Isabel Marant Étoile. T-shirt fra Rochas og skjorte fra Balenciaga

Hvad er dit go to-outfit, når du ikke ved, hvad du skal tage på?
– Et par løse bukser og én af mine sprællede T-shirts fra Proenza Schouler. En god oversize skjorte er også nem at trække over hovedet og samtidig komfortabel. Hvis jeg er helt på bar bund, tager jeg udgangspunkt i skoene og arbejder ud fra dem.

Favorit-T-shirts fra Proenza Schouler, sovemaske fra Holistic Silk, vintageøreringe og sko fra Valentino i vintage papirholder, som Kristiane forelskede sig i under en juleudstilling i Utzon

Hvad skiller du dig aldrig af med?
– Jeg er ret god til at rydde ud i min garderobe, hvis der er noget, jeg ikke bliver venner med, men tasker beholder jeg som regel i længere tid.

Hvor shopper du i Aarhus?
– Jeg shopper selvfølgelig meget i Utzon, som har mærker som Marni, Olivia von Halle, Totême og Lovechild 1979, men også hos vores søde naboer som FF2 og Stylepaste. Online er det danske Youheshe.com og Matchesfashion.com, jeg holder øje med."

Kashmirstrik fra Céline og flettede stiletter fra Proenza Schouler

Hvad har du på om søndagen?
– Et par løse pyjamasbukser fra Olivia von Halle og en løs strik.

LÆS OGSÅ: "En lejlighed, hvor alt er nyindkøbt eller nyproduceret, har bare ikke samme sjæl"

Kristiane om Aarhus

Hvad gør Aarhus til den dejligste by at bo i?
– Modsat storbyer er Aarhus overskuelig, nem og ukompliceret. Og frem for alt venlig. Fra vores lejlighed har vi let adgang til både kunst, cafeer, skov og strand.

Parfumesamlingen tæller bl.a. dufte fra Byredo, Loewe, Balenciaga, Marni og Bottega Veneta

Hvad er dit yndlingsspot i Aarhus?
– Det må være Kunsthallen. En lille oase kun et stenkast fra mit hjem. Jeg elsker at sidde udenfor i en af deres stribede liggestole og nyde en kop kaffe.

Hvor får du stillet sulten i Aarhus?
– Uden tvivl herhjemme. Min kæreste laver fantastisk mad, og vi elsker at have gæster. Sidste gode restaurantoplevelse var hos Domestic. Dagen inden de fik deres Michelin-stjerne.

Vintagevase, duftpinde fra Astier de Villatte, duftlys fra Fornasetti og vintage Omega Seamaster-ur, som er en gave fra Kristianes farfar

Hvor får du slukket tørsten?
– Der er to gode steder. S'vinbar ved Klostergade og Sårt i Jægergårdsgade, specielt hvis man vil udfordres smagsmæssigt. De gør sig meget i biodynamisk og naturvin.

Hvordan klæder du dig på til Aarhus?
– Hvis Aarhus var en sko, ville den være et par Marni Fussbetts. Bundsolide og terrængående, som tager dig sikkert igennem Latinerkvarterets brostensbelagte gader.


Henter...