MØ skønhed
SPONSORERET indhold

MØ har fundet sin favorithudplejeserie: ”Min hud bliver så blød, smuk og fuld af glød. Det er det vildeste”

Hele Danmarks verdensstjerne, sangerinden Mø, er nyt ansigt for YSL Beauty i Skandinavien. Vi blev inviteret til Stockholm, hvor hun gav et par numre og delte ud af sine skønhedstips: vandfast mascara og smæk på øjnene på scenen, pebermynte, der får læberne til at puffe op og et androgynt og sexet look a la Kim Gordon fra Sonic Youth. Men det bedste er, at du skal stå ved dig selv. For en stærk personlighed klæder alle.

Af:: Julie Bruun Lund Foto: Oscar Meyer
06. okt. 2019 | Mode | Eurowoman

Hvad er dine skønhedsrutiner?

– Jeg sværger til YSLs Or Rouge-hudplejeserie med bl.a. en rens, en lotion, et serum og en creme, som jeg bruger morgen og aften. Min hud bliver så blød, smuk og fuld af glød. Det er det vildeste.

Hvordan adskiller din makeup på scenen sig fra din hverdagsmakeup?

– Jeg bevæger mig og sveder virkelig meget på scenen, og derfor har jeg brug for mere dække og noget, der holder! Det kræver vandfast mascara. Og så handler det om at have gode hudplejerutiner, så basen er i orden. Makeuppen lægger sig pænere på velplejet hud.

LÆS OGSÅ: Caroline De Maigret: ”Det første jeg gør, efter jeg slår øjnene op, er…”

– Til hverdag bruger jeg en smule concealer til at dække urenheder, børster hurtigt mine bryn, putter lidt mascara og highlighter på, og så er jeg klar. Det må gerne se naturligt ud. Jeg er heller ikke så meget til læbestift, men foretrækker farvede pomader og smæk på øjnene. Jeg elsker at holde mit look androgynt, men sexet på en kvindelig måde.

Hvad redder dig, hvis du har fået for lidt søvn og ser træt ud?

– Kaffe, selvfølgelig! Måske ikke det bedste skønhedstip, så drik vand, for pokker! Haha.

Hvilket makeupprodukt kan du ikke leve uden?

Plump-in-Color til læberne. Det er en læbepomadeting med en lille smule farve, og som indeholder pebermynte, der får læberne til at puffe op. Den passer perfekt til enhver lejlighed, og jeg bruger den vel nærmest tyve gange i løbet af en dag. YSL’s Shimmer Stick er også uundværlig. Highlighter på kindbenene og øjenlågene gør underværker og får dig til at se frisk og skøn ud. Den virker hver gang.

Hvad er din signaturduft?

Black Opium fra YSL. Elsker dens afmålte attitude og sofistikerede sexyness.

Hvad gør du ved dit hår?

– Jeg bruger altid en blond bleach-shampoo og en god conditioner. Nogle gange bruger jeg også en hårkur, men kun hvis mit hår er meget ødelagt. Jeg prøver dog ikke at vaske mit hår alt for ofte, fordi jeg har fået at vide, at det er bedst at vaske det maks. en gang om ugen.

Hvilken bodylotion smører du kroppen med?

– For tiden bruger jeg hovedsageligt YSLs Black Opium Shimmering Moisture Body Fluid (sponsoreret), som både dufter dejligt, som min yndlingsparfume af samme navn, fugter og giver en lækker shimmerglød. Det er totalt nice om sommeren, når jeg skal ud og møje mig til på festivaler. Hvis jeg er løbet tør, bruger jeg en kropsolie af en art.

LÆS OGSÅ: Cecilie Thorsmark: "Min hud skriger på fugt, og den bedste løsning, jeg har fundet, er denne body balm"

Du er nyt ansigt for YSL i Skandinavien? Hvad er dit forhold til mærket?

– Jeg tror, jeg har været fan af YSL siden 2013, hvor jeg så Kim Gordon fra Sonic Youth som model for en af deres kampagner. På det tidspunkt vidste jeg ikke særlig meget om mode og gik rundt i min læderjakke og var optaget af punk. Men da jeg så YSLs smukke kampagnebillede af Kim Gordon i sort og hvid, var der noget i mig, der råbte: “Wooow! Okay. High fashion er sejt.” YSL Beauty repræsenterer en sej kvindetype, så jeg er meget begejstret for mit nye samarbejde med dem.

Hvem inspirerer dig på skønhedsfronten?

– Jeg har altid været kæmpefan af Kim Gordon, hun er min helt. Da jeg var teenager, kæmpede jeg for at finde en kvindelig rollemodel, jeg kunne spejle mig i. Det tror jeg, alle har brug for i teenageårene, hvor man virkelig prøver at finde sig selv. Kim Gordon havde attitude og et androgynt udtryk, men var sexet, og hendes måde at synge på var så inspirerende. Hun havde alt dét, jeg gerne ville have. Skønhed er for mig mere en filosofi, så det er svært for mig at nævne én person, men Kim Gordon vil nok altid være the one, fordi hun kan det hele. Det handler meget om personlighed, og måden du bærer sig selv på. Men! På det seneste har jeg også fået øjnene op for Zoë Kravitz. Jeg mener, alle besvimer jo, når de ser hende – hun er så smuk. Og Alicia Keys. Hun har en god og stærk attitude.

Hvad er dit første skønhedsminde?

– Da jeg som helt lille opdagede min mors neglelaksamling. Jeg anede ikke, hvad det var. Min mor forklarede mig, at det var noget, man kunne putte på sine negle, og så blev det siddende dér. “What!?” Jeg syntes, det lød vanvittigt.

Hvad er det bedste skønhedstip, du har fået?

– Min mor har altid sagt, at man aldrig skal prøve at være noget, man ikke er. Folk gennemskuer det altid i sidste ende, så du kan lige så godt være ærlig fra starten. Det gælder vel både i forhold til skønhed, men også livet generelt. Folk er så bange for at fejle, men du lærer af det hver eneste gang. Det får dig til at vokse. Så stå nu fucking ved dig selv. Det er langt federe at fejle ved at være dig selv end i forsøget på at være en anden.

Anbefalet til dig