Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Maria Black hylder hverdagens helte med ny smykkekollektion

Den danske smykkedesigner Maria Black er ikke i tvivl om, hvem der er hendes helte. Nu fejrer hun dem med sin nye og elegante smykkekollektion ’Heroes’.

Hvem siger, at vi skal lade os styre af samfundets forestilling om, hvordan vi skal se ud og leve vores liv? I hvert fald ikke den danske smykkedesigner Maria Black, som står bag det populære smykkebrand Maria Black Jewellery.

Hun er et helt ’almindeligt’ barn af middelklassen, som er vokset op i urbant bymiljø med betonlegepladser og højhusbygninger. Men den unge, danske smykkedesigner har altid nægtet at lade sig begrænse af samfundets normer.

I stedet mener hun, at vi skal skabe vores egen vej, bryde reglerne og turde følge vores mavefornemmelse. Og den filosofi kommer blandt andet til udtryk i hendes nyeste smykkekollektion ’Heroes’.

Kollektion er nemlig dedikeret til hverdagens helte, og i Maria Blacks øjne er det dem, der tør skille sig ud og gå deres egne veje. Spørger man den unge smykkedesigner, hvem hendes egne hverdagshelte er, er hun ikke i tvivl:

- Mine helte i dag er venner og familie, der hviler i sig selv og har modet til at følge deres mavefornemmelse, siger Maria Black, der elsker at lade sig inspirere af sine nærmeste, fordi de minder hende om at forfølge sine drømme.

Heroes-kollektionen indeholder smykker i både sølv og forgyldt sølv og leder tankerne hen på frihed, ung kærlighed og arv. Smykkerne er stilfulde og elegante og bærer samtidig et præg af humor, og kollektionen opfordrer til at mikse, style og lege med smykkerne for et få et personligt og unikt udtryk. 

Om kollektionen

Maria Blacks nye SS18 kollektion ’Heroes’ er dedikeret til hverdagens helte og middelklassen. Kollektionen indeholder enkle og stilfulde øreringe, halskæder, armbånd og ringe i sølv og forgyldt sølv. Priserne ligger mellem 250 og 1500 kroner, og du kan købe smykkerne fra den nye kollektion ’Heroes’ på Maria-black.com