Maria Førlev
SPONSORERET indhold

Maria Førlev: "Den gør mine vipper kulsorte og giver dem masser af volumen"

Maria Førlev er gallerist og indehaver af galleriet Etage Projects. Hun ved, hvordan hun holder styr på sine krøller, hvilken mascara, der giver den mest kulsorte effekt, og vender altid tilbage til den samme duft.

Af:: Marie Lodberg og Julie Bruun Lund Foto: Claudia Vega
17. jul. 2019 | Mode | Eurowoman

Hvordan er din morgenrutine?

– Når jeg har god tid, starter jeg dagen med at gurgle halsen med en kombination af koldt vand, en teske salt og en dråbe pebermynteolie. Det skulle styrke immunforsvaret og rense luftvejene. Jeg synes, at byen bliver støvet om sommeren, og gurgleriet renser og frisker. Derefter fylder jeg håndvasken med iskoldt vand og tilsætter gerne isklumper, inden jeg sænker hovedet ned i vandet. Alle de damer, jeg kender, der har superflot hud, nævner iskoldt vand som tip nummer ét – det giver friske og fine kinder. Derefter kommer jeg fugt og solfaktor i ansigtet og bruger gerne Tidal Brightening Enzyme Water Cream fra SUNDAY RILEY, 525 kr. efterfulgt af Invisible Ultra-Resistant SPF 50 fra LA ROCHE-POSAY, 160 kr. (sponsoreret link). Om sommeren vasker jeg gerne mit ansigt med en gel, Ceramic Slip Cleanser fra SUNDAY RILEY, 250 kr., og om vinteren bruger jeg en olie som rens, Cleanser fra EVE LOM, 480 kr., som jeg smører i ansigtet og fjerner med en fugtig vaskeklud. Huden kan bare ikke helt absorbere olien, og derfor bliver det noget stads at bruge om sommeren.

Hvad gør du ved dit hår og din krop?

– Har jeg fem minutter ekstra om morgenen, giver jeg mit hår en hårmaske. Den, der fungerer bedst til mit hår, er Treatment Masque fra OUAI, 220 kr. Efter badet kommer jeg Be Curly Intensive Detangle Masque fra AVEDA, 360 kr. i håret, så det opfører sig ordentligt i løbet af dagen. Jeg skrubber ikke særlig meget – hverken mit ansigt eller min krop. Jeg bruger heller ikke så meget creme og synes ikke, at jeg lider nogen nød. Jeg tager ikke særligt varme bade, som kan udtørre min hud, og tror på, at hudens fugtbalance regulerer sig selv, hvis jeg sørger for at spise ordentlige fedtstoffer, der hjælper med at fugte huden indefra.

LÆS OGSÅ: April Gargiulos favoritprodukt "fugter huden i dybden, lysner og udjævner hudtonen”

Hvordan er din aftenrutine?

– Den er mere eller mindre den samme som om morgenen. Efter rens sænker jeg atter hovedet ned i min håndvask, der er fyldt med iskoldt vand, og kommer Facial Treatment Essence fra SK-II, ca. 795 kr. hos i ansigtet. Det er vist nok baseret på risvand og et produkt, jeg vender tilbage til igen og igen. Når det er trængt ind, får huden fugt i lange baner. Først fra serummet Phloretin CF fra SKINCEUTICALS og så Tidal Brightening Enzyme Water Cream fra SUNDAY RILEY.

Hvilken makeup bruger du?

– Jeg synes ikke, det fungerer særlig godt at have en masse makeup på, når jeg opholder mig i solen – det er ikke et særlig godt look. Derfor holder jeg det til et minimum og bruger primært en concealer til at sløre de steder, der trænger. Jeg bruger UN Cover-Up 22 fra RMS, 245 kr. som jeg dupper under øjnene og andre steder, jeg synes mangler lidt dække. Derefter bukker jeg mine vipper med min vippebukker fra SHU UEMURA og kommer en anelse Climax Mascara fra NARS, 210 kr. på. Den gør mine vipper kulsorte og giver dem masser af volumen. Skal jeg i byen holder jeg min øjenmakeup forholdsvis low key og maler i stedet mine læber røde med Rouge Allure Liquid Powder fra CHANEL, 280 kr.

sommerferie
Maria og sønnen Storm krammer i det sydfranske. Foto: Privat.

Hvilke dufte bruger du?

– På tiende år – og gerne hele året rundt – bruger jeg Kelly Calèche, edp 50 ml fra HERMÈS, 875 kr. Jeg synes, en duft er ret personlig og skifter derfor ikke mellem forskellige.

Hvor får du lavet behandlinger?

– Jeg får lavet pedicure hos Nails CPH, der ligger overfor mit galleri på Borgergade. Så kan jeg nemlig lige smutte derover i klipklappere.

LÆS OGSÅ: Violette har fundet concealeren hun "aldrig behøver at touche op"

Hvad gør dig sommerklar?

– Når det er sommer, pakker jeg altid en taske med et håndklæde og min yndlingsbadedragt, som jeg lægger i bagagerummet. På den måde er jeg altid forberedt på at hoppe i vandet, hvis lysten skulle melde sig. Opholder jeg mig i solen, smører jeg mig altid ind i Invisible Ultra-Resistant SPF 50 fra LA ROCHE-POSAY. Det vigtigste for den solcreme, jeg bruger, er, at den har høj beskyttelse. Efter mine graviditeter har jeg kæmpet med pigmentpletter – ikke søde fregner, men brune plamager – der kommer snigende efter bare et par timer i solen. Derfor har jeg altid solcreme med høj faktor og en solhat med mig. Særligt Antioxidant-Infused Sunscreen Mist fra SUPERGOOP, 125 kr. med C-vitamin og SPF50 er nem at bruge og have med i tasken. Med den slipper du for at smøre dig ind i creme i tide og utide, du sprayer bare. Jeg tager gerne en tur sydpå i september. Det primære formål er at mærke varmen en sidste gang – det gør mig egentligt ikke så meget at være bleg.

Hvordan føles sommer for dig?

– Åh! Sommer er mange ting . Når jeg befinder mig på en sejlbåd langt ude på havet, når jeg tager ungerne med på tur i det blå uden de store planer, og når jeg fylder maven med hjemmelavet citron- og basilikumis og Scheherazade, en drink bestående af fire dele champagne og en del granatæblejuice. Sommer er også, når jeg aktiverer autosvar på mailen, lægger mobilen på køkkenbordet og kører i sommerhus og husker at svinge forbi en gårdbutik på vej derop efter friskplukkede ærter og jordbær. Generelt er jeg glad for at tage på picnic, når solen skinner. Når man bor i en lejlighed i København, er det bare om at komme udenfor i solen, når den er der. Derudover er jeg også rigtig glad for at kombinere motion med is – så en aftentur med en vaffelis som endemål er perfekt!

Anbefalet til dig