Maria Montell: "Tøj fra andre lande inspirerer mig"
SPONSORERET indhold

Maria Montell: "Tøj fra andre lande inspirerer mig"

Hun elsker kjoler, høje hæle og jeans, men for sanger og sangskriver Maria Montell, 43, er den seneste besættelse ting og sager fra udlandet – og gerne fra Afrika.

Af:: Camilla Larsson Foto: Anitta Behrendt
03. jan. 2013 | Mode | ALT for damerne

Hvordan vil du beskrive din stil?
Autodidakt med kig til moden lige nu og her.

Hvad har du meget af i dit klædeskab?
Kjoler både til hverdag, og når jeg optræder. Og så har jeg mange jeans, som også fungerer for mig til hverdag.

Hvad er et godt køb i dine øjne?
Når jeg får et stykke tøj, jeg bruger igen og igen i mange år.

Hvad er dit seneste køb?
Sandaler, sandaler, sandaler. Og rigtig gerne fra Afrika/Uganda, hvor jeg har været. Det er god kvalitet til billige penge – og det eneste, jeg har gået i hele denne sommer.

Hvad inspirerer dig?
Tøj fra andre lande og gerne noget, der har "folkelig" historie, som mine mange køb fra Uganda. Designere, der går sammen med kunstnere og laver spændende kollektioner, som f.eks. da Marc Jacob for nylig gik all in med prikker.

Hvad er god stil?
God stil er at have sin egen stil og vide, hvad der klæder en.

Hvem er dine stilikoner?
Store divaer. Brigitte Bardot, Audrey Hepburn, Marilyn Monroe og så måske et par supermodeller i jeans, T-shirt og høje hæle.

Hvad redder dig på en dårlig dag?
En løbe tur, så jeg kan hoppe i de stramme cowboybukser, jeg har helt tilbage fra, FØR jeg fik børn.

Hvad skiller du dig aldrig af med?
Ja, det er jo problemet... Jeg har f.eks. mange yndlings kjoler, som jeg gemmer og gemmer. De har alle en historie fra mit liv, så indimellem får jeg min veninde til at presse mig til at sige MUST GO, og så ryger der et par stykker.

Hvad ser man dig aldrig i?
Den helt lårkorte udgave går jeg udenom.

4 stiltip der altid holder:
1. Høje hæle.
2. Jeans, jeans, jeans.
3. Dress dit hverdagslook op med en fin top.
4. Bær dit yndlings smykke – det giver et personligt præg.

Læs også: Laura Christensen - Gode stilletter er et musthave


Marias skosamling består mest af høje hæle - i stort set alle farver.


Stribede toppe fylder meget i Marias klædeskab. Afrikanske armbånd købt på en rejse.

Toppe i sarte mønstre fra Zara, Jackpot og Rosemunde, som Maria ofte bruger med et par jeans. Halskæden er et rejsefund.


Taske i zebra-mønster og rå læderbælter, købt i udlandet.
Maria foretrækker et bohemet look, som her hvor hun er i top fra Rosemunde, bukser, Margit Brandt, sko, Repetto og armbånd fra Needs Uganda.

- Jeg kan godt lide at mikse mine mange armbånd fra Needs Jewellery og ur fra Rolex.


Blå sensommerfavorit, købt i Argentina. Skoene er købt i Cannes, perlearmbånd i Afrika.
Maria i asymmetrisk top fra et af favoritmærkerne, Marc by marc Jacobs. Smykker fra Needs Jewellery.


Læs også: Sofie Lassen Kahlke - Jeg elsker at dresse mig op