Kom med til årets fedeste danse-event i København! Klik her

Mary-Kate Ashley The Row
Foto: Getty Images

Olsen-tvillingerne står bag sæsonens smarteste sandal

Den er ikke billig, men så pæn, at du kan bruge den mange år fremover, uanset hvordan resten af modebilledet ellers måtte se ud. Vi er vilde med den!

I en verden fyldt med fallerede barnestjerner og kendisdesignere var det langt fra en selvfølge, at tvillingerne Mary-Kate og Ashley Olsens mærke The Row skulle blive en succes, da de lancerede i 2006.

LÆS OGSÅ: Mon dette er Danmarks næste kunsthåb?

Ikke desto mindre er det blevet en dundrende en af slagsen, og de to tvillinger klæder i dag rige kvinder på verden over. Og rig skal man være med de priser, der er helt i sky. Men det er niveauet for både kvalitet, materiale og design til gengæld også.

Det er simpelt, lækkert og helt uigenkendeligt – ja, der er ingen store logoer, signaturprint eller noget andet hos The Row, og hvis man først har haft noget derfra i hænderne, så er du ikke i tvivl om, hvor det er fra, næste gang du ser nogen iklædt det lidt over 12 år gamle mærke.

Irina Lakicevic med taske fra The Row.

Se bare, hvordan en lille, simpel satintaske med knuder kan virke fuldkommen genial, og hvor perfekt en silketop med spaghettistropper rent faktisk kan sidde. Og det kendetegner ikke bare kunsten bag Olsen-tvillingernes The Row, men også deres nye sandal, hvis navn, er ”Bare”.

Med enkelte stropper, en klassisk hæl og en bred sål, har denne sandal alt, hvad vi mangler.

The Row Bare Nude sandal

Sandal, The Row, 5.200 kr.

Det er ikke bare os, der tror på den – også førende internetbutikker som Net-a-Porter og Mytheresa har købt 5.200 kr.-sandalen hjem i flere farver. Mon det bliver en ny Instagram-favorit?

Se, hvad vi ellers skriver om: Trends, Modeuge, Sko, Design og Stil