sponsoreret indhold
Masais nye efterårskollektion sætter kloden først
SPONSORERET indhold

Masais nye efterårskollektion sætter kloden først

Det danske tøjmærke Masai er som de første i Danmark blevet tildelt en FSC®-certificering og har dette efterår lanceret deres første kollektion med FSC-certificeret viskose. Resultatet af det tætte samarbejde mellem Masai og FSC Danmark med Strategic Director Loa Dalgaard Worm i spidsen er udmundet i en efterårskollektion, hvor 36 % er gjort i FSC-certificeret viskose. Noget, begge parter med rette er stolte af.

21. okt. 2020 | Mode | Masai

Det lille FSC-logo kan du måske genkalde synet af fra pap- og papiremballage eller måske, du har set den på møbler og trævarer? Fra dette efterår er den også at finde hos det danske tøjmærke Masai, der som det første danske tøjmærke er blevet tildelt en FSC-certificering (FSC-C152037).

For Masai handler det om at kunne dokumentere, at de tænker bæredygtigt hele vejen rundt, og det kan en certificering være med til at cementere. En FSC-certificering betyder, at viskosen i de certificerede styles kun indeholder træfibre fra skov, hvor der ikke fældes flere træer, end skoven kan nå at reproducere, og hvor der bliver taget særligt lokale hensyn til biodiversitet, skovens økosystem samt de mennesker, som arbejder i skoven.

Ifølge Sidse Jensen, CSR & Sustainabillity Manager hos Masai, har det været vigtigt at igangsætte CSR-tiltag, som ligger i forlængelse af deres forretning, hvorfor det var oplagt at starte med at ændre på materialerne, de bruger i forbindelse med deres tøjproduktion. 70 % af Masais kollektioner består af træbaserede fibre som viskose, og det var derfor oplagt at begynde der. Og det blev starten på Masais samarbejde med FSC.

Masai_tekst 2_NY.jpg
FSC-certificerede styles fra Masai – Autumn 2020.

Efterårskollektionen 2020 er designet af Masais chefdesigner Lene Louderback, som med kollektionen har forenet modige mønstermiks og smukke farver med Masais seks enkle og velkendte signatur-shapes.

Masai_Tekst 1_NY.jpg
Loa Dalgaard Worm i FSC-certificeret viskose fra Masais nye efterårskollektion.

Farverne er holdt i varme nuancer som brun, mos- og olivengrøn og gul, printet er grafisk og kunstnerisk og pasformerne enkle og tilpasset alle kvindekroppe – noget, Masai er kendt for at mestre til UG.

Et vigtigt skridt på vejen

Til at bane vejen, for at Masais FSC-certificering er lykkes, står blandt andet Loa Dalgaard Worm, som er Strategic Director hos FSC Danmark.

FSC-certificeringen er ikke kun vigtig for Masai, men i høj grad også for resten af modebranchen, mener Loa Dalgaard Worm.

“Hvis modebranchen vil gøre en reel indsats for at stoppe klimaforandringerne og bruge klodens ressourcer mere ansvarligt, så er det nu, der skal tænkes i de helt brede og langsigtede valg,” mener Loa Dalgaard Worm og påpeger, hvordan Masai i den sammenhæng kan blive en inspiration for resten af modebranchen.

Dermed ikke sagt, at der skal peges fingre ad resten af modebranchen. Men langt hen ad vejen er det en opgave, som branchen skal løfte i flok.

“Jeg synes, det er meget vigtigt, når vi taler bæredygtighed og ansvarlighed, at vi ikke bliver for hellige. Vi må ikke gå og anklage hinanden for det, vi gør forkert. I stedet skal vi hylde alle de ting, som vi gør rigtigt,” siger Loa Dalgaard Worm for hvem, det altid har stået højt på ønskelisten at redde hele verden. Et ambitiøst ønske, men ikke desto mindre noget, hun har gået benhårdt efter fra en tidlig alder.

Med alderen er hun dog blevet bevidst om, at det er en nærmest umulig opgave at gøre egenhændigt. Dermed ikke sagt, at der intet er at gøre, men for Loa Dalgaard Worm handler det om at sætte sig realistiske mål og gøre sig umage for at nå dem. Et godt eksempel herpå var, da hun sammen med Masai besluttede sig for at skabe verdens første kollektion af tøj i FSC-certificeret viskose.

“Jeg kan ikke få Masai til at holde op med at producere tøj, men jeg kan hjælpe dem med at producere det på den bedste måde,” lyder det fra Loa Dalgaard Worm, som sammen med Masai har taget et stort skridt på vejen mod at gøre modebranchen mere bæredygtig med deres efterårskollektion i FSC-certificeret viskose.