Modeuge i Paris: Redaktionens dagbog #2
SPONSORERET indhold

Modeuge i Paris: Redaktionens dagbog #2

02. okt. 2013 | Mode | Eurowoman

Chefredaktør Anne Lose og moderedaktør Gertrud Bønnelykke har haft travlt til modeugen i Paris, og viser her et udvalg af de nye look vi kan se frem til, til næste forår:


Stella McCartneys show bød på fine blonder, marineblå nuancer og delikat blomsterprint. En smuk og feminin kollektion fra den britiske designers hånd.


Saint Laurents show, med Hedi Slimane som chefdesigner, var både ungt og råt. Måske en kende for ungt endda - for har nogle-og-20-årige piger virkelig råd til Saint Laurents hundedyre kreationer? Konklusionen: Vi venter stadig forventningsfuldt på et pletskud fra Hedi Slimae for Saint Laurent (- det lader vente på sig, Slimane!).


Masser af pariserstemning! Vi har spist godt, travet byen tynd til shows og sukket over Paris' grandiøse charme.


Anne i Louis Vuttions showroom, hvor vi så fine smykker fra det franske mærke.


Louis Vuitton-smykker til foråret 2014.

Se også: Marc Jacobs forlader Louis Vuitton som chefdesigner - se look fra hans sidste kollektion for mærket her


I Isabel Marants showroom fik vi et nærmere kig på de mange fine nye styles fra den hypede franske designer. Her kan du se et udvalg af vores favoritter.

Klik videre for meget mere modeuge i Paris ...

Chanels kollektion for foråret/sommeren 2014 indeholdt pastelfarver, masser af spadseredragter (en klassiker hos mærket) og ikke mindst lyserøde nuancer til overflod! Karl Lagerfeld havde ladet sig inspirere af moderne kunst, og til soundtracket af Jay-Z' Picasso Baby spankulerede modellerne ud i kreationer, der ved nærmere eftersyn var lige så strukturerede som et maleri.

Se også: Danske modeller på catwalken for Chanel


I Acnes showroom nærstuderede vi de kommende forår/sommer styles, der alle har et maritemt twist.


Eurowomans udsendte i Paris: Chefredaktør Anne og Moderedaktør Gertrud.


I Loewes showroom faldt vi for de mange fine tasker og loafers i slangeskindsprint.

Se også: 5 cool nye accessory-tendenser fra catwalken


Alexander McQueens show var en overdådig opvisning i print og farver - navnligt rød, der dominerede igennem kollektionen. Smukt, unikt og meget McQueen.


Valentinos modeller lignede etiniske prinsesser på catwalken, og vi - som publikum - var begejstrede for de smukke brokade-mønstre og ekstravagante kjoler.

Se også: Shop 15 rå fund i netbutikkerne