En helt særlig 90'er-favorit var at finde på NorthSide's kvinder
Hvem havde troet, at en slatten bomuldshat kunne genindtage vores garderober med sådan en fart, som bøllehatten har gjort?
I 2017 hærgede regnen over Northside Festival, og alle festivalsgængerne lod det smarte tøj ligge derhjemme og pakkede sig i stedet ind i store regnfrakker og tilførte det personlige touch med et helt bestemt smykke. I 2018 var det den altoverskyggende klassiske kondisko, som særligt er elsket af amerikanske fædre, der prægede festivalstilen. I år – 2019 – stod den på den oprindelige 90'er-favorit: Bøllehatten.
LÆS OGSÅ: Bella, Kendall og Kylie er endelig set med en taske, der er til at betale
Selvom solen skinnede, og temperaturen var lun, var der alligevel lidt drilske byger iblandt. Og selvsagt betød det masser af gummistøvler, slå-om-kjoler og praktiske vind-og-vejr-jakker på NorthSide Festival. Det var måske netop for at give lidt kant, at så mange festivalgæster havde tyet til det klassiske 90’er-trick og tilføjet en bøllehat på toppen.
Mon de mange kvinders inspiration er fundet hos Emili Sindlev? Det danske stilikon ynder ofte at sætte sin hat, som hun vil. Denne Prada-sag gør os særligt misundelig.
Hvis vi skal være ærlige, så var det ikke en overraskende trend, vi så. Vi har set den på catwalken i Milano hos Prada, men også hos de danske designere herhjemme og på enhver gymnasieelev – særligt under årets festivaler i ind- og udland.
Vi har samlet 28 kvinder, hvis udgave af bøllehatten kunne noget helt særligt, så du kan finde inspiration til din egen festivalstil og måske endda finde dig en ny favorithat:
26-årige Mai Frimer med hat fra Pieces.
19-årige Anna Kjærgaard Larsen med hat fra Blanche.
21-årige Karoline Bonde med hat fra Pieces.
28-årige Anne-Katrine Hviid med hat fra Arket.
22-årige Olivia Bladt med hat fra Stüssy.
21-årige Simone Laurine med hat fra Suspekts merchandise-bod på festivalpladsen.
26-årige Josephine Martinusen med hat fra Han Kjøbenhavn.
27-årige Sarah Katharina Fischer med hat fra Vero Moda.
24-årige Simone Lindholm med hat fra Monki.
26-årige Camilla Nordquist med hat fra Prada.
28-årige Tina Christensen med hat fra NorthSide.
50-årige Marianne de Lemos med hat fra H&M.
26-årige Melissa Schack med hat fra Wood Wood.
26-årige Tine Grønbæk med hat fra Vero Moda.
26-årige Nanna Idorn med hat fra Stine Goya.
25-årige Tine Rudfeld med hat fra Monki.
26-årige Nanna Rasmussen med hat, hendes søster har lavet til hende.
22-årige Anne-Kathrine Jassien med hat fra Norse Projects.
24-årige Caroline Dahlin med hat fra Wasteland.
22-årige Laura Lykke Nygaard med hat fra Weekday.
31-årige Mathilde Borup Samuelsen med hat fra Ganni.
21-årige Cathrine Mikkelsen med hat fra UCLA.
20-årige Alberte Nielsson med hat fra Skagen Museum.
26-årige Stine Erhardtsen med hat fra Prada.
25-årige Josefine Othilia Frandsen med hat, hun har lånt.
27-årige Line Lykking med hat fra Kangol.
22-årige Anna Frost med hat fra Vero Moda.
19-årige Marie Povlsgaard Nielsen med hat fra Disney.