GIV ET BLAD I JULEGAVE TIL ÉN, DU HOLDER AF

Redaktionen tester verdens bedste høje hæle

Redaktionen tester verdens bedste høje hæle

Kan det lade sig gøre at have høje hæle på en hel dag – uden dunkende trædepuder og ømme fødder og ankler altså? Vi har testet Roccamores stiletter og støvler, som, med deres specialdesignede, ortopædiske såler, skulle være de mest komfortable på markedet.

Høje hæle kan gøre selv de mest simple ting i løbet af dagen til en udfordring, hvis de er besværlige at bevæge sig rundt i og ubehagelige og smertefulde at have på. Især hvis man, ligesom Alt for damernes moderedaktører, Sara Lauridsen og Gertrud Bønnelykke, har en travl hverdag på farten med møder og arrangementer forskellige steder i byen fra tidlig morgen til sen aften.

For Sara og Gertrud er det blevet fast kutyme at have par ekstra sneakers med i tasken, de kan skifte til, når de skal fra det ene sted til det andet. Men findes der et par høje hæle, der faktisk er gode at have på en hel dag, er de enige om, at det ville være rart at lade skifteskoene blive hjemme og bytte den store skuldertaske ud med en chic håndtaske.

I jagten på de perfekte sko, der kan klare både en hektisk arbejdsdag og en aften ude med veninderne, har de begge testet et par høje hæle fra skobrandet Roccamore, der er kendt for at vægte komfort højt - uden at gå på kompromis med stil og look. Her er Sara og Gertruds dom efter 12 timer med skoene på.

Den store test: 12 timer i høje hæle

Hvad var jeres første indtryk, da I fik skoene på?

- Man træder nærmest ned på en pude, og det føles rart. Normalt kan man virkelig få ondt i foden, når man har gået i de samme sko hele dagen, men her man kan mærke, at der er tænkt over pasform og komfort, fortæller Gertrud.

HE0A4756.jpgGertrud testede støvlerne ’Daisy’ 

- Hælen er også med til at gøre, at de er gode at have på. Man føler, at den er solid og robust, og at man er godt tilpas. Samtidig er støvlens udtryk elegant udført. Jeg valgte netop denne model, fordi de har en fed blå farve, som gør dem lidt mere funky.

HE0A4604.jpg

Sara testede stiletterne ’Bella’  som fås i to farver og tre modeller.

Roccamore er opstået ud fra stifter og designer, Frederikke Antonie Schmidts, vision om, at kvinder ikke altid absolut skal vælge mellem stil eller komfort, når de køber sko. Derfor satte hun sig sammen med en ortopæd for at udvikle den perfekte indersål, da hun skulle i gang med det første par sko. Og netop sålen var også noget af det første, både Gertrud og Sara lagde mærke til. 

SE HELE ROCCAMORE KOLLEKTIONEN HER

- Med det samme man sætter foden ned i Bella-stiletterne, kan man mærke, at det er noget anderledes. Det er en meget blød sål. Og så er jeg vild med det feminine touch med sløjfen på snuden. Jeg mangler faktisk et par klassiske stiletter, som er gode at gå i. Jeg har længe været på jagt, fordi jeg næsten ikke kan holde de andre, jeg har ud, siger Sara.

- Ankelstroppen giver ekstra støtte, og så er der god plads. Jeg har virkelig følelsen af, at min fod kan være der, selvom det er en spids sko. Hælhøjden er også rigtig fin. Den er hverken for lav eller for høj, og man får super flotte ben.

HE0A4640.jpgSara er vild med den fine og feminine detalje med sløjfen på snuden af skoen.

Hvad er vigtigt for jer, når I vælger sko?

- Design er det vigtigste for mig, når jeg vælger stiletter – men selvfølgelig også komforten. Når jeg har høje hæle på og skal ud, har jeg også altid et sneakers med, men dem mangler jeg ikke i dag, fortæller Sara.

- Og så synes jeg også, at det er skønt at investere i noget, man ved, man kan bruge i lang tid, fordi det er lavet af gode materialer. Især når det er sådan en tidløs klassiker som sorte stiletter, der kan styles med det meste.

For Gertrud er håndværk og kvalitet også en afgørende faktor. Designeren bag Roccamore, Frederikke Antonie Schmidt, er uddannet på det prestigefyldte designakademi Polimoda i Firenze og sværger til italiensk håndarbejde. Derfor bliver alle skoene håndlavet på en familieejet fabrik i Toscana - og det kan mærkes.

- Jeg går meget op i det med kvalitet, og at det skal være lækkert. Jeg er slet ikke til highstreet og tænker altid kvalitet frem for kvantitet. Jeg forbinder italiensk håndværk med noget eksklusivt, og det lever støvlerne bestemt op til, fortæller Gertrud.

HE0A4827.jpg

Daisy-støvlerne er i ruskind og fås i 6 forskellige farver.

- Både designet og komforten er vigtigt, når jeg vælger sko. Jeg har købt mange fejlsko, jeg aldrig har fået brugt, fordi de simpelthen ikke var behagelige at have på i længere tid ad gangen. Det er sjældent, man finder nogle sko, man både synes, man ser lækker og chic ud i – samtidig med at de er rare at have på. Daisy-støvlerne er virkelig komfortable, men ikke på en måde, hvor jeg synes, at det går ud over udtrykket og detaljerne. Jeg synes, de ser lækre ud og har en cool finish!

- Det er ikke en fodformet sko, selvom de er super behagelige. Jeg vil sige, de er lidt ligesom en dansesko; man træder ned, og så er der støtte.

Hvordan havde jeres fødder det efter en hel dag med skoene på?

- Man kan sagtens have dem på en hel dag. De føles selvfølgelig ikke som et par sneakers – man er stadig oppe i højden og kan sidde fast med hælen mellem brosten – men det er nogle af de mest komfortable stiletter, jeg har haft på. Når først man har prøvet dem, er det helt sikkert svært at gå tilbage til en almindelig stilet, fortæller Gertrud.

Også Sara, som tidligere nævnte, at hun ikke har et eneste par stiletter i skabet, der ikke giver hende ondt i fødderne, mener, at Roccamore-skoene kan noget andet end så mange andre høje hæle:

- Man kan godt mærke, at det er god kvalitet. De bløde såler og den luft, der er omkring foden, gør, at de er sindssygt behagelige at have på. Man får lidt den der ”wauw”-følelse, når man træder ned i dem. Og så kan jeg godt lide, at skoene er klassiske i designet og fås i mange forskellige modeller. Der er lidt til enhver smag.

HE0A4627.jpgMed en hælhøjde på 6,5 cm passer Bella-stiletterne perfekt til både hverdag og fest.

- Vi løber meget rundt i løbet af en arbejdsdag, og derfor er det vigtigt, at vores sko er behagelige at have på. Vi er meget sneakers-piger og til flade sko til hverdag, men vi blev faktisk lidt chokerede over, hvor gode de høje hæle fra Roccamore var at gå i, afslutter Sara og Gertrud.

Du kan købe Roccamore’s sko på www.roccamore.com og i butikken på Skindergade 19 Kbh og Volden 21 i Århus.
Åbningstider: Man-Tors fra 11-18 , Fred. 11-19 og lør fra 11-16.

HE0A4844.jpgDaisy’-støvler fra Roccamore. Pris: 2.700 kr. HE0A4654.jpg

Bella’-stiletter fra Roccamore. Pris: 2.200 kr. 

SE ALLE ROCCAMORE SKO

Om Roccamore

Skoene fra Roccamore er designet af danske Frederikke Antonie Schmidt, der er uddannet på det prestigefyldte designakademi Polimoda. De bliver fremstillet på en lille familieejet fabrik i Toscana, der har arbejdet med håndlavede sko i tre generationer. Roccamore-skoene laves i materialer af høj kvalitet og er designet til at holde. Hvert par tager tre måneder at lave – gennem 22 trin kommer de igennem i alt 17 forskellige skomageres hænder. Alle Roccamore-sko er udstyret med ortopædiske såler, der hjælper fødderne med at gå så anatomisk korrekt som muligt.

Faktisk så er skoen så behageligt at det er videnskabeligt bevist. 

Roccamore deltog i 2017 i et forskningsprojekt på Hvidovre Hospital: 22 kvinder skulle gå 4.500 skridt om dagen i tre dage skiftevist i traditionelle højhælede sko, højhælede sko fra Roccamore og kondisko. Til sidst skulle de rangere skoene ud fra, hvilke der var mest behagelige.

Undersøgelsen viste, at indersålen aflaster 26 procent af belastningen på forfoden og 44 procent af trykket på fodbuen, når man går med dem. Og den forskel er til at føle.