Rikke fik barn med sæddoner: "Alle der får børn er egoister"

Det var slet ikke meningen, at det skulle ske på den måde. Da 39-årige Rikke Mønster var i 20'erne, havde hun en helt bestemt forestilling om, hvordan hendes liv ville se ud den dag, hun blev 30 år.

"Jeg havde et klart mål om, at jeg på det tidspunkt ville have mand og et eller to børn. Det var ikke noget, jeg satte spørgsmålstegn ved. Jeg kunne slet ikke forestille mig, at det ville være anderledes."

I dag er hun mor til Tristan på to år, som er kommet til verden ved hjælp af insemination fra en anonym sæddonor. Det var ikke en nem beslutning og ikke en, der blev taget fra den ene dag til den næste. Tværtimod. Som 27-årig blev hun gravid naturligt med sin daværende kæreste, men de to var netop gået fra hinanden, og hendes ekskæreste ville ikke have barnet. Det endte med en abort. Siden har hun fortrudt beslutningen tusind gange, men dengang tænkte hun, at det ikke kunne være anderledes.

"Jeg havde ikke lyst til at gøre det alene og tænkte, at det ville være noget rod og synd for barnet. Desuden tænkte jeg, at jeg jo var så ung, så jeg sagtens kunne nå at finde en anden kæreste og blive gravid senere."

Det skete ikke. Heller ikke selv om Rikke Mønster havde flere kærester op gennem 30'erne. Ingen af dem ønskede at få børn.

Mange andre har alt muligt med i deres bagage
Kort efter aborten i slutningen af 20'erne hørte hun for første gang om muligheden for kunstig befrugtning, men dengang syntes hun, at tanken var alt for uoverskuelig. Først i 2010, da hun mødte en gammel bekendt, der var blevet insemineret alene, gik det op for hende, at det var det, hun ville.

De næste måneder gik med at undersøge mulighederne og tænke over det etiske aspekt i sådan en beslutning. Hun kontaktede bl.a. Foreningen donorbørn & forældre, hvor hun i dag er bestyrelsesmedlem, for at få gode råd.

"Jeg tænkte meget over, hvordan jeg kunne forsvare en sådan beslutning, og om jeg overhovedet skulle forsvare den. Hvad ville det betyde for mit kommende barn? Ville han blive vred over, at han ikke havde nogen far? Ville han opleve en mangel i sit liv? Men jeg tænkte også meget over, at mange andre børn har alt muligt andet med i deres bagage, og at mit barn uanset hvad nok skulle finde et eller andet at blive vred over, når han blev teenager.”

Mor nu – mand senere
Rikke Mønster er langtfra alene om sit valg. Siden det i 2007 blev muligt at få hjælp til kunstig befrugtning på offentlige klinikker, har flere hundrede kvinder benyttet sig af muligheden.

Der findes ingen samlet opgørelse i Danmark, da der ikke skelnes mellem enlige og lesbiske i statikkerne, men chefbiolog på fertilitetsklinikken på Odense Universitetshospital og forhenværende formand for Dansk Fertilitetsselskab, Karin Erb, har samlet data fra både de offentlige og private klinikker. Hun vurderer ifølge Berlingske, at der alene i år vil blive født omkring 400 børn af solomødre. Samtidig viste en undersøgelse fra Yougov i september, at hver tredje kvinde, som ikke har børn, men som gerne vil have det på et tidspunkt, overvejer at blive solomor på den ene eller anden måde.

Anders Nyboe Andersen, der er overlæge og leder af Rigshospitalets Fertilitetsklinik, fortæller, at det som regel er kvinder i sidste halvdel af 30'erne, der ønsker at få et barn, selv om der ikke er en mand inde i billedet.

"Langt de fleste kvinder, som kommer for at blive insemineret alene, har en forestilling om et liv med mand og børn, men nogle gange må man jo lave rækkefølgen om.
Kvinderne ved, at deres biologiske ur tikker, og at de ikke kan blive ved med at vente. De vil være sikre på at få et barn, og så må manden komme bagefter," siger han.

Familieformen 'mor og barn' er blot én ud af 37 forskellige familieformer, som Danmarks Statistik for nylig har talt sig frem til. Udviklingen skyldes bl.a., at kvinder siden 70'erne er kommet på arbejdsmarkedet og dermed er blevet økonomisk uafhængige af mænd. Det har forvandlet rollen som enlig mor fra et nødvendigt onde til noget selvvalgt for en gruppe af kvinder, forklarer professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet, Lene Koch.

"Der har altid været kvinder, der har haft børn alene, enten fordi manden var død, eller fordi parret var blevet skilt, men det har sjældent været noget, kvinderne aktivt valgte eller ønskede fra begyndelsen. Det var ikke specielt attraktivt at være enlig mor dengang, fordi det medførte en økonomisk tung situation."

Den teknologiske udvikling har også bidraget til, at man ikke længere behøver at leve efter den gamle talemåde "hvis man ikke får den, man elsker, må man elske den, man får."

"Før i tiden beholdt man oftest den mand, man nu engang fik, fordi det var den eneste praktiske og økonomiske mulighed, men i dag er kvinder meget mere selektive, hvilket bl.a. skyldes, at det er blevet teknisk muligt at skille seksualitet og forplantning ad."

Endelig har den høje skilsmisseprocent været med til at sætte kernefamilieformen på en prøve, og det har givet forældrerollen en helt ny betydning. Det mener Agnete Braad, der er idéhistoriker og forfatter og har skrevet specialet Familien efter kernefamilien.

"Parforholdene er blevet meget mere skrøbelige i dag, hvor rigtig mange bliver skilt, og det gør, at forældreskabet bliver mere dyrebart. De fleste vil i dag i højere grad gå igennem ild og vand for deres børn end for deres partner, og de sætter i højere grad deres lid til, at lykken findes i at være en god forælder og i mindre grad i det perfekte parforhold," siger hun.

Det afspejles bl.a. med moderne selvvalgte solomødre, hvad enten de har fået børnene ved insemination, eneadoption eller med en mand, de ikke er sammen med.

"Det handler om bristede forhåbninger på familiens vegne, som man forsøger at kompensere for i rollen som forælder. Mange kvinder tænker i dag, at hvis ikke de kan skabe den perfekte kernefamilie, som de fleste stadig drømmer om, kan de i hvert fald være gode forældre," siger Agnete Braad. 

Kendt eller ukendt donor
Det er dog langtfra alle, der bakker op om, at kvinder skal have lov til at få børn uden en mand. Faktisk er godt hver tredje dansker modstander af muligheden for insemination af enlige ifølge en undersøgelse, som Gallup foretog for Berlingske tidligere på året. Modstanden er, måske ikke overraskende, størst blandt mænd, og kritikken går bl.a. på, at kvinder, der får børn alene, er egoister. Det argument giver solomor Rikke Mønster dog ikke meget for.

"Jeg mener, at alle, der får børn, er egoister. Der er jo ikke nogen, der får børn, fordi de tænker, at det ville være fantastisk for det her barn at blive født. Og jeg synes, jeg har rigtig meget at give af, så jeg ser mig ikke som mere egoistisk end andre," siger hun.
Rikke Mønster har generelt oplevet flest positive reaktioner, men hun føler samtidig, at der foregår noget, der ligner heksejagt på kvinder som hende i medierne.

"Jeg får bl.a. at vide, at jeg har frataget mit barn retten til en far, eller at jeg hader mænd. Mange forestiller sig, at jeg er en eller anden powerkvinde. Der er aldrig nogen, der overvejer, at det rent faktisk skyldes, at jeg har haft flere kærester, der bare ikke ville have børn."

Men en ting er, at man fravælger en far i praksis ved at vælge at blive insemineret med donorsæd. Noget andet er overvejelserne omkring valget af donor og beslutningen om, hvorvidt ens barn skal have mulighed for at kende sit biologiske ophav.

I Danmark er det muligt på både offentlige og private klinikker at blive insemineret med enten sæd fra en anonym donor eller med en såkaldt åben donor. Her har barnet, når det fylder 18 år, ret til én enkelt kontakt med donoren.

Rikke Mønster gjorde sig også på det område mange og lange overvejelser, men endte med at vælge en anonym donor. Hun talte bl.a. med en del donorbørn om deres oplevelser med at vokse op med en ukendt donor eller med muligheden for at møde personen, når de fylder 18 år.

"Fælles for dem, jeg talte med, som har det skidt med at være donorbørn, er, at de drømmer om, at donoren i fremtiden vil have lyst til at sidde og spille Trivial Pursuit med dem. Men donoren er jo ikke en far, og det er slet ikke sikkert, at han vil hilse på min søn, hvis de efterfølgende møder hinanden på gaden. Uanset hvor meget jeg har guidet og forberedt og vejledt min søn, kan jeg ikke vide på forhånd, hvordan han vil reagere, og hvor såret han eventuelt vil blive i sådan en situation," siger hun og tilføjer:

"Jeg vil være helt ærlig og åben over for min søn omkring mit valg, og så vil jeg hellere have, at det er mig, der svigter ham, end at han oplever et svigt fra en fremmed donor."

Indtil videre er der ikke fundet videnskabeligt belæg for at sige, at donorbørn tager skade af ikke at kende deres biologiske ophav. Det gælder i øvrigt, uanset om de er børn af solomødre, lesbiske eller af heteroseksuelle par, hvor mandens sædkvalitet har været så dårlig, at parret har benyttet donorsæd. Så længe de får at vide så tidligt som muligt, hvordan de er blevet til.

Derudover er det ifølge idéhistoriker Agnete Braad også nødvendigt at se udviklingen i et historisk perspektiv.

"Jeg vil aldrig sige, at det er godt, at vi har en høj skilsmisserate og en masse delebørn, men sådan er vilkårene i dag. Børn har haft alle mulige former for belastet barndom gennem historien: sult, hårdt arbejde, materiel mangel, manglende uddannelse eller fraværende forældre, der ikke interesserede sig for dem. Og så kan man spørge, om det at være skilsmissebarn eller vokse op med aleneforældre er det værste børneliv, man har set i verdenshistorien," siger hun.

Man kan vel bare få hjælp
De nye familiekonstellationer bliver da også mere og mere synlige og har de senere år bredt sig ind i populærkulturen. Bl.a. med film som Baby Surprise, hvor Jennifer Aniston bliver insemineret med donorsæd, The Kids Are All Right, hvor Julianne Moore spiller den ene halvdel af et lesbisk forældrepar, hvis børn opsøger deres sæddonor, og den danske komedie Sover Dolly på ryggen, hvor Nikolaj Lie Kaas spiller en sæddonor, der ikke helt levede op til forventningerne. Også i virkelighedens verden er der flere og flere kendte kvinder, som får børn alene. Skuespillerinder som Sandra Bullock, Kristin Davis og Meg Ryan har adopteret alene, og Mad Men-stjernen January Jones har fået et barn med en, i offentligheden i hvert fald, ukendt far. Herhjemme har skuespillerinderne Mia Lyhne og Laura Bro åbent fortalt, at de har fået børn med hjælp fra en donor, mens bl.a. tv-værten Tine Götzsche i 2004 valgte at adoptere et barn alene.

Men selv om flere og flere vælger at få et barn selv, venter vi i gennemsnit stadig alt for længe med at få børn – uanset hvordan vi får dem. Ifølge overlæge Anders Nyboe Andersen fra Rigshospitalets Fertilitetsklinik er mange kvinder nemlig ikke klar over, hvor hurtigt frugtbarheden rent faktisk falder, når vi har rundet de 30 år.

"Jeg tror, vi skal være forsigtige med at gå og sige til kvinder, at de virkelig skal skynde sig. Der er i forvejen et meget stort pres på kvinder mellem 30 og 40 år i dag, hvor de både skal nå at have styr på karriere, økonomi, mand og børn. Men omvendt ved vi, at alder spiller en rolle for fertiliteten. Frugtbarheden daler fra slutningen af 20'erne og falder markant efter de 35 år. I 40'erne er det stort set umuligt for de fleste at blive gravide naturligt," siger Anders Nyboe Andersen.

At fertiliteten går nedad med alderen, skyldes først og fremmest, at vi ganske enkelt taber æg hver gang, vi har ægløsning, og at kvinder i 30'erne i højere grad bliver ramt at reproduktive sygdomme som endometriose eller muskelknuder end kvinder i 20'erne. Men det er vel ikke værre, end at vi kan få hjælp til befrugtningen, så hvorfor egentlig stresse over det?

"Der er en forestilling om, at hvis man ikke bliver gravid naturligt, kan man jo bare blive kunstigt befrugtet, men den er desværre ikke helt rigtig. Selv om vi har gode muligheder for behandling i dag, er det rigtig svært at hjælpe, hvis du runder de 40 år. Lige meget hvad vi gør, er chancerne for at blive gravid i den alder relativt lave," siger Anders Nyboe Andersen.

Han fortæller desuden, at netop fordi mange kvinder ikke er klar over, hvor god deres frugtbarhed er, har Rigshospitalet i København og Horsens Sygehus tidligere på året åbnet Fertilitetsrådgivningen. Her kan alle kvinder, helt uden lægehenvisning, ud fra forskellige prøver og scanninger få et kvalificeret bud på, hvor mange år de fortsat vil kunne få børn – en slags 'baby-deadline' – selv om der dog er tale om et ca. antal år. Og det giver god mening set i et samfundsmæssigt perspektiv, mener Anders Nyboe Andersen. For uanset hvad man måtte mene om udviklingen med, at kvinder får børn alene, er der ingen tvivl om, at det er en samfundsøkonomisk gevinst og måske endda en nødvendighed, at kvinder får hjælp til at få børn alene. Ifølge de seneste tal fra januar 2013 får danske kvinder i dag kun 1,7 børn i gennemsnit. Og det er ikke kun et problem på kort sigt, at vi ikke kan opretholde befolkningens størrelse og derfor det samfund, vi kender i dag. Det kan strække sig langt ud i fremtiden.

"Det kan tage generationer at få vendt udviklingen. Hvis du først er nede på under to børn pr. kvinde, bliver der færre fødedygtige i den næste generation, hvilket betyder, at generationen derefter bliver endnu mindre, og så skal man faktisk op på tre-fire børn for at få vendt billedet, fordi der relativt set bliver færre fødedygtige kvinder i den næste generation," forklarer Anders Nyboe Andersen.

Den tanke har Rikke Mønster også tænkt flere gange i forbindelse med sin beslutning om at blive solomor.

"Jeg ved godt, at der er nogen, der siger, at det ikke er en menneskeret at få børn, men jeg synes egentlig, at det er ret sundt, at ressourcestærke kvinder får nogle ressourcestærke børn, som kan bidrage til samfundet i fremtiden. Jeg er rimelig sikker på, at min søn ikke kommer til at mangle noget." 

LÆS OGSÅ: Mænd bliver ulykkelige af at få børn

LÆS OGSÅ: Birthe Kjær: Valgte karrieren frem for børn

LÆS OGSÅ PÅ HJEMMET.DK: Jeg har bare ikke lyst til at få børn!