Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Cardi B Paris Fashion Week
Foto: Jacopo Raule/Getty Images

Selena Gomez og Cardi B i Saks Potts

Selena Gomez og Cardi B har begge kastet deres kærlighed på et dansk brand

Vi tør ikke gætte på, hvor store garderober de to sangerinder har, men limegrønne sager fra danske Saks Potts har i hvert fald fundet vej derind.

Når Cathrine Saks og Barbara Potts designer farvestrålende kollektioner under navnet Saks Potts, er det ikke statistikker og bestsellerlister, der styrer retningen. De vil langt hellere følge deres mavefornemmelse og lave tøj, som de selv vil gå i.

LÆS OGSÅ: Kardashian-søster elsker dansk designer

Og det er måske netop dét, der er den magiske opskrift, og som har givet brandet den succes, det har i dag. Saks Potts er nemlig blandt de få danske brands, der har klædt kvinder som Beyoncé, Rihanna, Lady Gaga og nu også Selena Gomez og Cardi B på.

”Vi blev kontaktet af Selena Gomez’ stylist, som spurgte, om vi havde noget sejt til hendes nye musikvideo med Cardi B, og så sendte vi lidt forskelligt og var heldige, at det grønne sæt blev valgt,” siger Barbara Potts til ALT.dk om måden, hvorpå Selena Gomez fik det grønne ”Isprinsesse”-inspirerede Saks Potts-sæt.

Selena Gomez i sæt fra Saks Potts.

”Cardi B og hendes stylist så det grønne sæt og blev vilde med vores brand. De bad derfor om nogle sager til Paris Fashion Week,” siger Barbara Potts og fortsætter om, hvordan det føles at have så enormt store personligheder i sine gevandter:

”Det føles sindssygt, og vi er så glade for, at hun netop valgte vores grønne sæt, selv om hun har mulighed for at vælge fra alle designere i hele verden – og så ser hun også bare sindssyg godt ud i det,” siger Barbara Potts til ALT.dk.

Cardi B i frakke fra Saks Potts.

Sættet, som Selena Gomez bar, kommer til at koste 1.995 kroner for bukserne og 1.795 kroner for toppen, og kommer til salg til december sammen med Cardi B’s frakke til 11.495 kroner.

Se, hvad vi ellers skriver om: Design, Kendte og Modeuge