Shop forårets lækreste tasker fra sofaen
Foto: GettyImages Denne artikel er sponsoreret af: Birkmond, Adax, Duus&Dyppel, GRÜNBAG, Hoeghbuchard.dk, LeoTherese, Preloved Copenhagen & Sejr Copenhagen.

Shop forårets lækreste tasker fra sofaen

Enhver accessory-addict ved det: En fed taske kan tage et outfit til nye højder! Vi har samlet otte Instagram-profiler, hvor udvalget næsten er for lækkert til, at man kan udvælge blot en enkelt.

En dekorativ clutch som akkurat har plads til det mest nødvendige eller en elegant skuldertaske, der gør det legende let at pakke til arbejdsdagen eller weekendturen med familien?

Med den helt rigtige taske bliver det nærmest en kunst at have alt, du har brug for lige ved hånden, og der er masser af smukke modeller at vælge imellem blandt Danmarks mange kvalitetsbrands og specialbutikker online.

Her er otte Instagram-profiler med nogle af forårets fineste tasker.

Birkmond – natur og bæredygtighed i fokus

Adax – stilrent design og høj kvalitet

Duus&Dyppel - rent it, don't spend it

GRÜNBAG – farverig upcycling

Hoeghbuchard.dk – lækre tasker fra Paris

LeoTherese – komfortable designertasker

Preloved Copenhagen – luksus second hand

Sejr Copenhagen – tasker af plantegarvet skind

Birkmond – natur og bæredygtighed i fokus

Det populære danske taskebrand Birkmond er i rivende udvikling og helt sikkert et af de mærker, vi kommer til at se i flere og flere danskeres garderober de næste år. Brandets stilrene tasker er lavet i kvalitetslæder, produceret med omtanke for miljøet, og så er priserne endda helt rimelige.

Det naturlige udtryk er en del af Birkmonds DNA, og brandet gør en dyd ud af at vise, at det er muligt at skabe lædertasker i høj kvalitet med en mere bæredygtig produktionsproces. På Instagram er Birkmonds flotte univers præget af natur, personlige historier og inspiration fra de fine brandstores i København og Aarhus.

Adax – stilrent design og høj kvalitet

Adax er et af de danske brands, som rigtig mange kvinder har et nært forhold til. Stilrent design og høj kvalitet danner grundlaget for en lang historie, der snor sig igennem flere årtier og generationer.

I Adax’ seneste kollektioner er fornyelse et tydeligt stikord. Efter at den nye designer Sofie Ken er trådt til, er der for alvor kommet fokus på leg med print og farver samt valg af miljøvenlige materialer og produktionsmetoder. Det kommer også til udtryk på den populære Instagram-profil, brandet ser som en af deres vigtigste kommunikationskanaler, og hvor du året rundt kan følge med i de mange fine nyheder.

Duus&Dyppel - rent it, don't spend it

Duus&Dyppel er en lille start-up, der tager dig med ind i en helt ny modeverden. Her kan du nemlig leje lækre items fra eksklusive designerbrands - frem for at købe nyt – så det bliver nemmere at passe godt på miljøet.

Samtidig har ejerne fokus på at vælge varer, der skiller sig ud fra mængden. Med alt fra eksklusive kjoler og unikke Chanel-tasker til neon og glimmer i bedste Prada-stil er der god mulighed for at forvandle klædeskabet til en dynamisk festgarderobe, der passer til alverdens forskellige anledninger.

På Duus&Dyppel’s Instagram-profil søger virksomheden løbende inspiration fra følgere og kunder for at imødekomme forskellige behov og tage dem med på rejsen mod en fremtid præget af udlejning og en mere bæredygtig modeindustri.

GRÜNBAG – farverig upcycling

GRÜNBAG har skabt deres designsucces med ting, der ellers ville blive smidt ud. Siden 2008 har brandet fra Århus nemlig udviklet farverige taskekollektioner, der er produceret af kasserede hvide sejl og afklip fra presenningsproduktion.

Taskerne er designet til at holde i årevis, og når du vælger en GRÜNBAG-taske, støtter du den bæredygtige udvikling og en grønnere fremtid med mindre spild og mere solidt, dansk design.

På GRÜNBAG’s Instagram-profil kan du få et kig på brandets kulørte designs, der tæller alt fra skuldertasker til rygsække, og følge med i brandets designrejse med zero waste i fokus.

Hoeghbuchard.dk – lækre tasker fra Paris

Hoeghbuchard.dk er en dansk webshop med et fransk twist. Her finder du nemlig et stort udvalg af tasker fra det franske kvalitetsbrand Pourchet Paris.

Pourchet er indbegrebet af kvalitet, funktionalitet og tidløst design og har et bredt og spændende sortiment med alt fra små til store tasker, fest- og hverdagstasker, arbejdstasker og meget mere. Designstilen spænder fra enkel til eksklusiv og feminin med små fine detaljer, og mange af serierne er ikoniske klassikere, som overgår tidens tendenser årti efter årti og kan købes i et væld af farver.

Få et kig på de fine franske tasker på shoppens Instagram-profil, eller besøg showrummet i Hjørring, hvor du kan både se og mærke den gode kvalitet.

LeoTherese – komfortable designertasker

LeoTherese designer lædertasker med udgangspunkt i, at du og din krop skal have det godt, og du samtidig skal kunne føle dig smuk.

”Med alderen bliver vi mere opmærksomme på, hvordan vi egentlig har det rent fysisk, men vi vil stadig gerne se brandgodt ud og have en flot taske”, fortæller Leonora Th. Høstgaard-Brene, som er kvinden bag det danske brand, og fortsætter:

”Derfor går komfort og feminint design hånd i hånd hos LeoTherese.”

LeoTherese er dedikeret til at flytte den flotte taske om på ryggen, så du kan shine til både hverdag og fest. Alle tasker er produceret bæredygtigt og socialt ansvarligt. Følg med på Instagram-profilen, hvor de løbende viser de flotte produkter og nye designs.

Preloved Copenhagen – luksus second hand

Kiki har altid været fascineret af smukke designertasker, og det fremgår tydeligt i det store og lækre udvalg i hendes second hand-butik Preloved Copenhagen. På den tilhørende Instagram-profil lægger hun løbende eksklusive designertasker op, lige fra Marc Jacobs, Gucci og Valentino til Louis Vuitton, Ysl og Chanel, som alle er til salg i butikken i København. Og det er med at slå til, hvis du spotter den helt rigtige – fordi det er genbrug, er der naturligvis kun én af hver.

”Jeg bliver glad ved ideen om, at alle kan få råd til en lækker taske. Mit hjerte banker i takt med designernes nye kollektioner, men jeg tror samtidig på, at de sagtens kan få nyt liv og skifte hænder uden at miste sin glans – tværtimod”, fortæller Kiki.

”Vi giver dem nyt liv i armene på andre fashionistaer. Preloved det er god stil”.

Varene kan købes både i butikken og online via Instagram.

Sejr Copenhagen – tasker af plantegarvet skind.

Danske Sejr Copenhagen blev stiftet i 2009, og eksisterer, ifølge ejerne og ægteparret Birgitte Sejrsen og Peter Aaholm, ikke kun for at skabe smukke lædertasker i tidløst design. Taskerne bærer også på brandets vision om bæredygtighed og designfilosofi inspireret af naturen.

Sejr Copenhagen vil skabe tasker, der holder for livet, og som kan være en slags god ven i garderoben, du altid kan stole på. Alle produkter, hvad enten det er en taske, en clutch eller en pung, er lavet i et design og en kvalitet, som holder til mange års brug. Det betyder færre, men bedre produkter i respekt for naturens ressourcer.

Se det flotte udvalg til både mænd og kvinder på brandets Instagram-profil.

Se, hvad vi ellers skriver om: Tasker, Shopping og Instagram