Nina Agdal
Foto: Rasmus Weng Karlsen Nina Agdal fotograferet til Eurowoman af Rasmus Weng Karlsen i 2017.

Sådan gør du din hud klar til efteråret – og vinder det sidste ud af sommeren

Det er med et vist vemod, at vi snart siger på gensyn til sommeren og goddag til træt hud og blege stænger. Men der er ingen grund til at græde over spildt sol. Her er produkterne, der genstarter din hud, så du kan tage imod efteråret med åbne arme.

Bløde fusser

Strandsand virker eksfolierende på huden, som bliver blød som smør, men glemmer du cremen (og det gør du), bliver fødderne tørre og trætte. Og det skal der laves om på: Sæt dig godt til rette i sofaen, og stik så fødderne ned i foliestrømperne fra Pathology, hvis indhold af kokosolie og sheabutter blødgør og plejer dem. 10 minutter er alt, det tager. De aftner, du ikke bruger fodmasken, kan du forkæle fødderne med en dejlig og nærende fodcreme, som dufter friskt af hvid teblomst.

Best Foot Forward Bootie

Best Foot Forward, PATHOLOGY, 87 kr.

Comfort Zone Foot Specialist

Foot Specialist Cream, COMFORT ZONE, 119 kr.

LÆS OGSÅ: Cecilie Thorsmark: "Min hud skriger på fugt, og den bedste løsning, jeg har fundet, er denne body balm"

Fugt på flaske

Oven på al den sol trænger huden i ansigtet til en ordentlig omgang fugt. Serummet fra Biologique Recherche mindsker tab af elasticitet og trænger ind i huden som en god fugtbase. Suppler med en fugtgivende creme, der med sin lette konsistens føles dejlig på huden.

Sérum Elastine Pure fra BIOLOGIQUE RECHERCH

Sérum Elastine Pure, BIOLOGIQUE RECHERCHE, 550 kr.

YOUTH TO THE PEOPLE

Superfood Hyaluronic Acid Moisturizer, YOUTH TO THE PEOPLE, 335 kr.

Dybderens, så gerne

Skal huden i ansigtet for alvor dybderenses for solcremerester og andet snavs, kalder det på professionelle hænder, og sådan nogle har ShineCph på Nimb Hotel. Vi anbefaler behandlingen Pure Clean, der tilbyder hardcore afrensning – naturligvis tilpasset din hud – med damp, frugtsyrepeeling og en maske med rensende egenskaber. Der afsluttes med serum og creme, og du og din hud føles som ny.

Shinecph.dk

Vågn op, krop!

Selv ikke et koldt bad kan hamle op med tørbørsten fra Karmameju, der vækker kroppen, og gør den klar til hverdagen igen. Stryg tørbørsten let henover kroppen, og mærk så, hvordan blodcirkulationen øges samtidig med, at nerve- og lymfesystemet stimuleres.

KARMAMEJU brush

Recharge Ionic Body Brush, KARMAMEJU, 479 kr. (sponsoreret link)

Grå og træt

De slidte lokker, der har været udsat for poolvand, sol og saltvand, skal have en plejende og nærende maske efter vask. Lad den reparerende maske fra Olaplex sidde i 10 min., inden den skylles ud og erstattes af balsam, som lukker hårstråene og indkapsler al næringen fra masken.

olaplex

Hair Perfector No. 3, OLAPLEX, 229 kr. (sponsoreret link)

LÆS OGSÅ: April Gargiulos favoritprodukt "fugter huden i dybden, lysner og udjævner hudtonen”

Solkysset

Der findes ikke noget så klædeligt som kinder, der har flirtet med solen en hel sommer. Missionen er derfor at holde liv i dem så længe som muligt. Tilfør to-fire dråber af Rudolph Cares A Hint of Summer i din dag- eller natcreme, og smør så blandingen ud i ansigtet. Supplér med en fin blush på æblekinden og en smule highlighter på kindben og næseryg. Vupti! Kuløren er forlænget langt ind i efteråret.

a hint of summer rudolph care

A Hint of Summer, RUDOLPH CARE, 345 kr.

blush fra chanel

Joues Contraste Powder Blush i farven 72 Rose Initial, CHANEL, 360 kr.

Sephora ZOEVA

Strobe Gel i farven Halo, ZOEVA, 110 kr.

Se, hvad vi ellers skriver om: Guide, Skønhed, Makeup og Efterår