Anette Nawrocki
SPONSORERET indhold

Anette Nawrocki: Denne mascara får mig ikke til at ligne en vaskebjørn

Dagene skal helst starte langsomt med tid til kaffe og morgenmad i sengen, inden huden forkæles med de bedste produkter, hun kender – og en gåtur med hunden. Vi har taget en beautytalk med iværksætter Anette Nawrocki, som er i gang med at udleve en gammel drøm om at åbne et butiksunivers med sin datter.

Af:: Sine Gerstenberg Foto: Privat og PR
25. aug. 2022 | Mode | ALT for damerne

Min morgenrutine består af… at vågne stille og roligt, mens jeg drikker kaffe, spiser morgenmad og læser avis. Og jeg er mit bedste jeg efter minimum to kopper kaffe, så jeg er taknemmelig, hvis jeg ikke skal tale med nogen indtil da. Min morgenmad består som regel af cultura, som jeg spiser med valnødder, frisk frugt og lidt kanel. Det er en ret dårlig start på dagen, hvis der af en eller anden grund ikke er tid til det. Derefter gåtur med hunden efterfulgt af brusebad.

At pleje min hud betyder for mig… mere og mere. I mine unge dage var jeg absolut ikke god til det, så det er først kommet til senere, nok omkring den tid hvor huden begyndte at få brug for lidt hjælp i form af scrub og masser af fugt. Det betyder også, at den tid jeg bruger på det, bliver et dejligt ”helle”, hvor jeg gør noget kun for mig selv, som får mig til at føle mig veltilpas.

Jeg lægger makeup, når… jeg skal på arbejde eller ud. Jeg har aldrig været god til at bruge makeup, og med alderen synes jeg, at rynker træder tydeligere frem, hvis jeg f.eks. har foundation på, så det bruger jeg næsten aldrig. Min makeuprutine begynder med, at jeg vasker ansigtet med SkinCeuticals Gentle Cleanser og giver huden masser af fugt. Derefter bruger jeg lidt concealer til at dække de sorte rande under øjnene og kommer sort mascara på de øverste vipper.

LÆS OGSÅ: Trine Lundager elskede solbadning – nu er hendes bedste skønhedsråd, at unge ALDRIG går i solarium

Jeg er lige begyndt at bruge en ny mascara, Mizon Collagen Curling Fix Mascara, og indtil videre har den fungeret perfekt. Den giver god fylde til mine vipper, og jeg har ikke oplevet at ligne en vaskebjørn om eftermiddagen. Skal til at huske at bruge solcreme hver dag også!

Jeg plejer mit hår med… Davines OI Shampoo og OI Conditioner, som jeg bruger de maks. to gange om ugen, hvor jeg vasker hår. Efter håret er håndklædetørt, sprayer jeg lidt Davines OI All In One Milk i enderne; så er håret nemt at rede ud og beskyttet, hvis jeg bruger føntørrer. Jeg bruger også Davines Texturizing Serum og Dry Texturizer til at style håret med. De giver fylde og tekstur til mit hår, som desværre fra naturens side er helt glat.

Hvis jeg kunne sige én ting til mine medsøstre, ville det være… ”Lad være med at være så selvkritisk". En af de ting, jeg er glad for ved at blive ældre, er, at jeg ikke bekymrer mig over det ene eller det andet ved mit udseende.

Den bedste duft for mig er… sengelinned, der er tørret udenfor. Jeg er nærmest holdt helt op med at bruge parfume – det har ikke været et bevidst fravalg, det er bare blevet sådan. Jeg er selv meget påvirkelig af dufte og har det svært, hvis folk bruger så meget parfume, at duften bliver alt for overvældende. Hvis jeg skal vælge en duft, må det gerne være noget med patchouli.

LÆS OGSÅ: "Uanset hvor lækker du er, vil dit udseende ændre sig med tiden"

Det bedste skønhedstip, jeg nogensinde har fået… fik jeg af min mor, og det var at huske at rette ryggen.

Det mærkeligste produkt, jeg har på badeværelseshylden, er… min hjemmelavede saltscrub i et glas, der tidligere var marmelade i. Jeg blander min egen bodyscrub af salt – eller sukker – olie og nogle dråber æterisk olie.

Hvis jeg kunne give mit unge jeg et skønhedsråd, ville det være… at huske at bruge solcreme, også når solen ikke skinner. Og begynd aldrig at ryge. Jeg er ex-ryger og ved, hvor svært det er at holde op. Det er ikke rocket science og noget, alle har hørt mange gange, men det er bare så vigtigt.

Det sted, jeg er i livet, netop nu, er… et sted, hvor jeg hviler mere i mig selv, samtidig med at jeg er i gang med at realisere en gammel drøm og er beriget med fire skønne børnebørn.

Nutidens skønhedsideal er… heldigvis blevet mere rummeligt, men med alderen er jeg også selv blevet bedre til at acceptere tingenes tilstand, så måske er det bare mig.

LÆS OGSÅ: "Det er virkelig effektivt, hvis man har et akut behov for at slippe af med en bums"

Jeg føler mig smukkest, når… jeg lige har været hos min frisør, Tina Dupont. Hun er genial og får mig altid til at føle mig som en million! Ellers kan det også være efter en lang gåtur i al slags vejr med hunden langs stranden.

 Anette Nawrockis favoritter:

boissier.jpg

Hverdagsfavorit

Franske bolsjer, Boissier, 95 kr.

VintnersDaughter-Dropper.jpg

Den daglige eliksir

Det her er den bedste serum – jeg bruger den efter rens og før min fugtighedscreme. Active Botanical Serum, Vintner’s Daughter, 1.495 kr.

skc-cleanse-gentlecleanser.jpg

Morgenritualet

Jeg er vild med SkinCeuticals produkter, som jeg bruger hver dag. Jeg har en baggrund indenfor klinisk forskning og udvikling af ny medicin, og derfor føler jeg mig tryg ved, at SkinCeuticals arbejder videnskabeligt med deres udvikling af hudpleje. Hver morgen bruger jeg deres rens og ansigtscreme. Gentle Cleanser, 300 kr., og A.G.E. Interrupter, 1.480 kr. Fra SkinCeuticals.

Bioderma Sensibio.jpg

Mild rens inden drømmeland

Om aftenen bruger jeg en mild og effektiv rens fra Bioderma. Micellar Water, Bioderma, 95 kr.

amazing-space.jpgGodnatmasken

Et par gange om ugen går jeg i seng med en ansigtsmaske, og min favorit er Smooth Operator fra Amazing Space. Smooth Operator, Amazing Space, 380 kr.

Anbefalet til dig