New York Fashion Week
SPONSORERET indhold

Streetstyle-stjernens guide til New York – her skal du spise, shoppe og bo

Til hverdag er hun tandlæge, og under modeugerne er hun fotografernes favorit. Her får du Irina Lakicevics dagbog fra modeugen i New York.

Foto: Irina Lakicevic
22. sep. 2016 | Mode | Eurowoman

Det er ikke kun sjov og ballade at deltage i modeugerne. Jo, det er sjovt, men det er også hårdt arbejde med stramme tidsplaner, lange dage og mange har fuldtidsjobs ved siden af. En af dem er norske Irina Lakicevic, som bor i Bergen. Hun arbejder som tandlæge, er kreativ konsulent for butikken Autrement, og så har hun vanvittig god smag og en passion for alt, som har et kunstnerisk hjerte.

Vi har fulgt hende gennem den stegende hede modeuge i New York, og giver dig her et eksklusivt indblik i, hvordan du overlever varmen og stadig er smart, hvor du spotter de kendte og hvilken taske, som både er noget af det hotteste og har plads til lidt af hvert.

God fornøjelse!

Uniformen

–Modeugen i New York løb af stablen fra 8.-15. september, og der var så varmt, at man smeltede. Så det var noget af en udfordring at skulle se professionel ud og ikke smelte. Min uniform bestod af t-shirts, løse bomuldstrøjer og nederdel. Meget simple sæt, som jeg tilsatte store øreringe og en taske i den størrelse, der lige har plads til invitationer, vandflasker og en facial mist til at køle huden ned. Mine Loewe Puzzle-taske klarede testen til UG.

Har du 3 tips til, hvordan man overlever varmen og stadig er modesmart?

–Lette materialer. Jeg siger det igen, men oversize og lette ting, som ikke sidder tæt på din hud, er det bedste. Vand at drikke og en facial mist. Aldrig hæle!

Mad

–Det, jeg elsker allermest ved New York, er, at det er lige så nemt at få en juice eller en acai bowl, som det er at få en omgang hot wings. Min favoritmorgenmad fik jeg på Café Henrie, som udover at have en fantastisk morgenmad, sælger plader og tasker fra Olympia Le-Tan og har min yndlings fotograf hængende på væggene.

–Det var også her, at mærket Tome holdte deres efterfest og så er neonskiltet, som viser, hvor badeværelset er, det hele værd.

Café Henrie, 116 Forsyth St, New York, NY 10003.

LÆS OGSÅ: 5 skarpe til 5 danske designere

Byen

–New York er så pæn, og jeg har lyst til at tage billeder af alt. Jeg skyder så mange billeder, som mit kameras hukommelse og batteri tillader mig.

Hvordan bliver jeg spottet?

–Jeg kender ikke formularen på, hvordan du bliver spottet, men jeg tror det er vigtigt, at du ikke kun klæder dig på for at blive set. Det gør jeg heller ikke. En naturlig tilgang er vigtig, og den ægte dig er mere tiltalende end at overgøre dig selv.

Redningen

–Jetlag er sådan en ven, som man bare ikke kan slippe af med. Men det hjælper mig med at bruge en masse tid i min morgenkåbe med en kaffe i hånden på mit favorithotel Soho Grand.

Soho Grand Hotel,310 W Broadway, New York, NY 10013.

Nye sko

–Shopping hos The Line er et must, og det er her, at du kan finde nogle af de mest eftertragtede stykker tøj og sko, som for eksempel mit seneste køb. Sig hej til mine sko fra Khaite for Manolo Blahnik.

THE APARTMENT by The Line, 76 Greene Street, 3rd Floor, New York, NY 10012.

Goderne

–Få ting kan gøre mig så lykkelig som at modtage en Jimmy Choo gave, der er ligeså stor som mig selv.

Hvor ser jeg flest kendte?

–Hotellerne The Strand og Mercer er to af de steder, hvor du skal være. Så simpelt er det.

LÆS OGSÅ: Ved du hvad 'Frower', 'Cruise'-kollektion og 'Hardware" betyder?

 

Favoritten

–Mit favoritshow under New York Fashion Week var uden tvivl Proenza Schouler. Cool, nyskabende og sportspræget blandet med deres signatur, som er deres forståelse for innovative materialer. Djævlen ligger i detaljen, ikke?

Overraskelsen

–Det mest overraskende var, da jeg tog til Bushwick for at møde nogle af de sejeste kunstnere. Jeg endte med at få nogle af deres værker og få dem signeret. Bare sådan. Det vildeste af det hele var dog noget så simpelt som at smage friturestegte pickles. OMG. Kan vi please få noget mere af det i Skandinavien?

Følg Irina på hendes Instagram-profil her og få masser af kunst, hverdagssæt og modeuge.

LÆS OGSÅ: Skoen, som er blandt de mest udskældte, er nu noget af det smarteste

LÆS OGSÅ: Hun har 100.000 følgere på Instagram - men findes hun i virkeligheden?

LÆS OGSÅ: En ny type kvinde stjæler spotlight i modeverdenen