Thora Valdimarsdóttir og Jeanette Friis Madsen
SPONSORERET indhold

Jeanette Friis Madsen: "De er langærmede, så for os er de stadig casual, selv om de er festens midtpunkt"

Spaghetti og Treo klarer tømmermændene, og tracksuits og store solbriller erstatter små kjoler dagen derpå. Vi fangede creative directors for kjolehittet Rotate by Birger Christensen, Thora Valdimarsdóttir, 38, og Jeanette Friis Madsen, 35, på vej hjem fra fest.

Af:: Pernille Rosenkilde Foto: Frederik Lentz Andersen
22. dec. 2019 | Mode | Eurowoman

Hvad spiser I til morgenmad dagen derpå?

Jeanette: – Croissanter og boller med ost og æg og ... Jeg er altid sulten.

Thora: – Jeg skal helst have spaghetti stegt i smør, hvidløg og chili.

Hvad er jeres bedste kur mod tømmermænd?

Jeanette: – At komme hurtigt i gang med at spise. Men jeg døjer faktisk ikke rigtigt med tømmermænd.

Thora: – Snyd! Jeg er nærmest død dagen efter. Tømmermænd kan afskrække mig helt fra at drikke.

Hvordan kommer I til at se friske ud, selv om I kun har sovet et par timer?

Jeanette: – Jeg kører isterninger rundt i hele ansigtet. Det strammer op. Men det er altså også kun, hvis jeg skal op.

Thora: – Solbriller er vejen frem. Solbriller og Treo.

Hvad tager I på til fest?

Jeanette: – Vi tager selvfølgelig vores egne kjoler på fra Rotate by Birger Christensen, nogle festlige og spinkle stiletter. Og simili.

Thora: – … og vilde tasker og store øreringe.

Hvilken sang får jer altid på dansegulvet?

Thora: – Lumidee med Never Leave You er en sikker vinder og så alt med Sean Paul. Og Justin Bieber.

Jeanette: – Vi er også gode til Britney Spears og Beyoncé.

I har taget guldkjoler på i dag?

Thora: – Vi elsker alt, der skinner. Det tager sig vildt lækkert ud på billeder, og så er materialet virkelig behageligt.

Jeanette: – De er iøjnefaldende, men ikke crazy. De er langærmede, så for os er de stadig casual, selv om de er festens midtpunkt. Men husk for guds skyld en bh!

Hvad har I af spændende planer for Rotate Birger Christensen?

Jeanette: – Vi har lige lanceret toppe.

Thora: – Det startede faktisk, dengang vi lancerede og lavede et billede til Eurowoman, hvor vi brugte en kort kjole som top.

Jeanette: – Tanken var, at kjolerne skulle have to forskellige funktioner.

Thora: – Men det dogme endte med at blive en begrænsning i stedet for en mulighed.

Jeanette: – Det er bare ikke alle, der kan eller vil putte en kjole ned i bukserne og bruge den som top.

Thora: – Så nu lancerer vi toppe.

Hvad tager I på om søndagen, når I ikke skal udenfor en dør?

Jeanette: – Tracksuits og solbriller.

Thora: – Always. Faktisk helst hver dag.

Hvilken kjole skal I hoppe ind i det nye år i?

Jeanette: – Vi vil have guldkjolerne på.

Thora: – Ja, for dem har vi glædet os til længe.

Anbefalet til dig