Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Se, hvordan Nicci Welsh laver frisuren ’The Scandi Wave’.
Foto: Nicci Welsh

Nicci Welsh Scandi Wave

Viral video med dansk makeupartist: Her er frisuren resten af verden vil have

Alle vil have 'The Scandi Wave'. Se, hvordan du selv sætter frisuren.

Det er ikke kun nordisk mad og dansk design, de er vilde med i udlandet. Nu vil kvinder fra Melbourne i Australien til New York i USA også sætte deres hår, som vi gør det her i Norden. I hvert fald har en video, hvor den danskboende makeupartist og hårstylist Nicci Welsh demonstrerer, hvordan du kan sætte dit hår med et glattejern, spredt sig over internettet med hasten af et museklik. På godt to uger er videoen blevet ser mere end en halv million gange, og internationale livsstilsmedier som Marie Claire, Cosmopolitan og Daily Mail UK har omtalt den.

LÆS OGSÅ: Sådan ved du om kort hår vil klæde dig 

'The Scandi Wave', den skandinaviske bølge, er navnet på frisuren. Da Nicci Welsh, der er født og opvokset i England, fornylig præsenterede den på en frisørkonference i Florida, vakte det opsigt blandt publikummerne.

- Da hun demonstrerede [teknikken] på Front Row-skønhedskonferencen i Florida for nylig, blev skønheds-insightere eftersigende forbløffede og gispede, mens de var øjenvidner til hendes teknik og det flotte resultat, skrev amerikanske Marie Claire.

Selv sagde Nicci Welsh til websitet Refinery29:

- Jeg ved ikke, om det er blevet gjort før – det må det være – men reaktionen fra 90 procent af de folk, jeg viser det, er: "Det har jeg aldrig set før". Jeg fandt på det, fordi vi i Danmark gerne vil have dette minimalistiske strand-look.

At et glattejern ikke bare kan bruges til at glatte krøllerne ud, men også skabe dem, er ikke nyt, men Welsh' teknik er anderledes end de, der er set før. Hun bruger selv metoden, når hun ikke ved, hvad hun skal stille op med sit hår, og alt du behøver for at gøre hende hårkunsten efter er en børste, et glattejern og en klemme til at fiksere håret i lokker. Se i videoen her under, hvordan du gør.

Besøg også Niccis Welsh på Instagram eller gå på jagt i de skønhedstips, vi gennem tiden har samlet fra den dygtige makeupartist. Vi har nemlig længe vist, at hun kan noget helt særligt.

LÆS OGSÅ: Nicci Welsh: Sådan får du hår som Medina

LÆS OGSÅ: Nicci Welsh anbefaler: "Den er fantastisk til både tør hud, udslæt og solskoldning"

LÆS OGSÅ: Nicci Welsh: Mine 3 bedste skønhedstips

Se, hvad vi ellers skriver om: Skønhed