Peter Ingemann
Peter Ingemann

Peter Ingemann ramt af sygdom: "Den var helt gal"

Ingemann og hustruen fik sig noget af et chok, da førstnævnte opsøgte læge efter en måned med konstant hoste og en omgang feber. 

logo herognu HER&NU HN

Efter en periode med mange tv-optagelser besluttede Peter Ingemann sig i sidste uge for at nyde en spontan ferie på Samos med hustruen Trine.

Artiklen fortsætter under videoen:

LÆS OGSÅ: Se billederne: Deltagerne slog sig løs til "Bachelorette"-finalen

Med i bagagen til den græske ø havde han desværre noget sygdom, som længe havde ulmet i hans krop.

– Jeg har den sidste måned haft konstant hoste og været nede og ligge med feber. Jeg tænkte, det bare var en sommerforkølelse, noget der skulle arbejdes væk, så jeg har ikke skulket fra mine optagelser. Men da vi landede, kunne jeg mærke, den var helt gal, fortæller den 52-årige tv-vært, der straks fik en tid hos en privat skadestuelæge.

Her fik parret en stor overraskelse.

– Lægen, som var både sød og meget professionel, kunne konstatere, at jeg havde et alt for lille iltoptag, og at højre lunge ikke virkede til at levere, som den skulle. Jeg blev spurgt, om jeg var en "heavy smoker" (kæderyger, red.) med nogle meget alvorlige lægeøjne, men det kunne jeg afvise. Jeg har aldrig røget.

Efter flere undersøgelser stod det klart, at Peter Ingemann intetanende var gået rundt med lungebetændelse.

LÆS OGSÅ: Signe Lindkvist er ikke i tvivl: Dét er det vigtigste i mine venskaber

– Og den har sat sig, så han udskrev fluks en potent kur med to forskellige slags antibiotika. Jeg er også ved at være færdig som gårdsanger og føler, jeg hoster mine lunger ud. Især den højre, lyder det fra Ingemann, der trods alvorlig sygdom har sin humoristiske sans i behold.

– Jeg overlever. Jeg har skrevet til børnene, at heller ikke denne gang får de fingrene i mine fede livsforsikringer, ler han.

Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.