Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Charlotte Bircow: ”Det er en god forløser i svære situationer”
Foto: ALT for Damerne Charlotte taler til ALT for Damerne Støt Brysterne 2014

Charlotte Bircow: ”Det hjælper i svære situationer”

Da Charlotte Bircow selv blev ramt af brystkræft, tyede hun til det middel, hun kender bedst. Vi fangede hende før hendes peptalk til løberne og fik forklaringen.

Charlotte Bircow talte ved ALT for Damernes Støt Brysterne-kvindeløb i Århus, om et emne, der for hende personligt er en hjertesag. For tre år siden var hun selv igennem et barsk forløb med brystkræft, og fortæller fra scenen om, at hun aldrig vil blive den samme igen.

- Det værste ved kræft er, at det er en sygdom, du ikke kan mærke. Du mærker måske kemoen, men det er ikke kræften, der gør, at du føler dig syg. Det mærker du ikke, og derfor er det også svært at føle dig helbredt, selvom du får beskeden, sagde hun til den fremmødte kvinder.

- Jeg bliver aldrig den samme igen, og gudskelov for det, siger hun. 

Energi skal skabes
For at give sig selv følelsen af at være rask satte Charlotte Bircow sig for at bevise det. Hun trænede op til en ironman, som hun gennemførte i sommer. Og særligt motion betyder meget for fitnessdronningen. Også i hendes eget sygdomsforløb var det en stor del.

- Jeg har brugt motion hele mit liv. Jeg har altid vidst, at hver gang man er ude i perioder, som er hårde og svære, eksempelvis brystkræft, skilsmisse eller økonomiske dårlige situationer, så er motionen en rigtig god forløser og en rigtig god måde at skabe noget positiv energi på. Energi ikke er noget, der kommer af sig selv, det er noget vi bliver nødt til at finde i os selv og skabe, siger hun til ALTfordamerne.dk, da vi fanger hende, inden hun går på scenen.

- Det er et boost, jeg både bliver gladere, mere positiv af. Man slipper de sorte tanker, man har en gang i mellem, som kan opstå af alle mulige grunde. Det kan jo bare være, at man har fået det forkerte ben ud af sengen, siger hun og forklarer, at det der sker, når vi motionerer, er at hjernen udskiller endorfiner og dopamin, der gør, at vi får det bedre og tilføjer:

- Vi kender alle sammen følelsen af at have dyrket motion og bagefter stå med armene i vejret og tænke 'yes, hvor var det bare godt'. Motionen giver os en styrke, som både er fysisk, men bestemt også mental, slutter hun.

På scenen virker hendes peptalk til løberne til at rive folk med, og de var ikke sene til at benytte sig at muligheden, da hun inviterede folk op på scenen midt i sin peptalk, der til slut mundede ud i et par klassiske øvelser fra vores alle sammens favorittræningsbånd "Baller af stål". 

LÆS OGSÅ: Se billeder: Dem løb I for til Støt Brysterne Løbet i Aarhus 2014 

Se, hvad vi ellers skriver om: Charlotte Bircow