træn dit syn
SPONSORERET indhold

Træn dine øjne og bliv hurtigere, smidigere og mere udholdende

Vidste du, at synet har afgørende betydning for din balance, styrke og indlæringsevne? Og at du derfor kan blive både hurtigere, mere udholdende og mere smidig ved at træne dine øjne? Det er sandt! Læs her, hvordan du gør.

Af:: Else Marie Lehman Foto: Alamy
11. nov. 2015 | Sundhed | Fit living

1. Hvor stor betydning har synet?
Synet betyder alt. Det er den suverænt vigtigste sans og forudsætning for, at vi kan bevæge os effektivt. Hvis dit syn ikke fungerer optimalt, vil din hjerne mangle troværdige oplysninger om verden omkring dig, og det har større konsekvenser, end de fleste umiddelbart forestiller sig. Bl.a. vil det have betydning for dit bevægemønster, din kropsholdning, din styrke og smidighed. Selv din sensitivitet for smerte, dit mentale overskud og mentale præstationsevne kan blive påvirket.

2. Hvad kan hæmme mit syn?
Dit syn kan være udfordret af en genetisk bygningsfejl eller sygdom. En hjernerystelse kan også have påvirket det negativt. Det samme kan små briller, der virker som et lille bur for dit syn og betyder, at du ikke spontant bruger dine øjne alsidigt. Computerarbejde er heller ikke godt for synet. Det er utrolig ensidigt for dit syn at kigge i en computerskærm fra nøjagtig samme vinkel og afstand dagen lang. Det giver ikke dit syn og din øjenmuskulatur nogen form for afveksling eller udfordring, og så forsvinder evnen til at mestre alle de andre kompetencer, øjet har, stille og roligt.

SE OGSÅ: Dit ansigt afslører alt om din sundhed

3. Hvordan ved jeg, om jeg har problemer med mit syn?
Hvis du bliver unaturligt hurtigt træt og måske utilpas, når dine øjne udfordres f.eks. ved læsning og færden i trafikken, kan det indikere, at dit syn er i ubalance. Når det gælder sport, er dit boldøje måske helt skævt, og du har meget svært ved boldspil og bryder dig slet ikke om det af samme grund. Men synsproblemer kan også udmunde i mange symptomer, som du måske ikke lige umiddelbart forbinder med dine øjne: dårligere balance, svimmelhed, muskelspændinger, sammensunken kropsholdning og uforklarlige springende smerter rundt i kroppen. Koncentrationsbesvær og nedsat indlæringsevne samt hurtig udmattelse kan også hænge sammen med dit syn.

4. Hvad går synstræning ud på?
Synstræning er øvelser, der forbedrer funktionen af øjnenes muskler. Den har til formål at give øjnene de bedste forudsætninger for at tilføre hjernen vigtige oplysninger om verden omkring dig. Derudover handler synstræning også om at træne hjernen og gøre den bedre til at bruge og integrere de oplysninger, der kommer ind.

SE OGSÅ: Hjernegymnastik: Sådan bliver du bedre til at huske

5. Hvad får jeg helt konkret ud af at træne mit syn?
I takt med, at din hjerne bliver mere tryg ved de signaler, den får fra dine øjne, får du mere overskud og energi. Det vil smitte af på dit generelle velbefindende og din koncentrationsevne. Det vil gøre dig udholdende, stærkere, mere smidig og hurtigere i løbeskoene. Livet bliver simpelthen lettere i takt med, at dit syn bliver styrket.

6. Kan jeg ikke bare bruge briller?
Nej. Synet er meget mere end bare skarphed. At have et godt syn består af rigtig mange færdigheder, bl.a. hvor godt du koordinerer dine øjenbevægelser i alle retninger. Om din evne til at opfatte dybder og afstande. Det handler også om, hvor godt du ser, hvad der foregår i yderpolerne af dit synsfelt, imens du fokuserer andre steder (det perifere syn). Og om hvor hurtigt du kan omstille dig fra at se kort og langt, f.eks. fra bilen foran til dit speedometer. Der hjælper briller ikke alene.

7. Hvordan kommer jeg i gang med at træne mit syn?
En enkel og vigtig øvelse er Near-Far Focus, som går ud på at lade øjnene fokusere på noget, der er langt væk. Løft regelmæssigt igennem dagen blikket op fra pc-skærmen, og find et fokuspunkt længere væk. Du kan også gå en tur i frokostpausen, hvor du ud over frisk luft får vigtig distancetræning af øjnene. Her kan du gøre øvelsen mere avanceret ved hurtigt at flytte dit fokus imellem korte og lange distancer. Et minut af denne øvelse i ny og næ er meget effektiv for dit syn.

SE OGSÅ: Spis dine øjne i topform

8. Hvad er ellers god træning?
Boldspil af alle arter er supergod synstræning. Spiller du fodbold eller tennis, giver du dit syn masser af udfordring den vej: Du skal holde øje med mange ting forskellige steder på banen på én gang. Du skal vurdere afstande og hastigheder. Og du skal koordinere det hele med dine bevægelser. Det er den ideelle udfordring for samspillet mellem dine øjne og hjerne.

9. Hvor tit skal jeg træne?
En lille smule synstræning hver dag er en rigtig god idé. Det er nemmest at huske, hvis du lægger det ind sammen med andre dagligdagsaktiviteter. Hvis dit arbejde indebærer meget ensidigt brug af dine øjne, så læg en reminder ind på computeren, så du husker dine små kontorøvelser. Du kan træne dine øjne, mens du sidder i toget, er ude at gå en tur eller bruge det som små pauseøvelser, når du motionerer. Hvis du formår at gøre synstræning til en vane som f.eks. tandbørstning, vil du i løbet af få uger kunne mærke resultater og stigende overskud – måske på områder, du ikke umiddelbart havde forestillet dig. Fortsæt med at træne synet livet igennem, så du sikrer din hjerne godt kvalitativt input om den verden, du befinder dig i. Det vil holde både dine øjne og resten af din krop yngre og funktionsdygtig længere.

10. Hvad sker der, hvis jeg ikke træner og udfordrer mit syn?
Som din hjerne og dine muskler skal dit syn hele tiden holdes ved lige, trænes og udfordres. If you don’t use it, you loose it – præcis ligesom muskelstyrke. Det gælder livet igennem.

SE OGSÅ: 5 kvinder afslører: Sandheden om min krop

SE OGSÅ: Test dig selv: Hvor sund er du?

SE OGSÅ: 3 kvinder tester: Hvor gammel er din krop?