3 kvinder tester: Kan en bog gøre dig slank?
SPONSORERET indhold

3 kvinder tester: Kan en bog gøre dig slank?

Tre kvinder har i 4 uger testet om kost og træningsråd fra en bog kunne få dem i mål. Se deres fornemme kickstart på et varigt vægttab her.

Af:: Karen Greve Foto: Peter Nørby
21. sep. 2016 | Sundhed | Fit living

“Jeg er blevet afhængig af at træne”
Efter graviditet og fødsel føler Camilla, at hun trænger til at blive strammet op. Kan Birgitte Nymanns bog Slankekuren hjælpe hende?

CAMILLA FØR
“Jeg er ikke kun ude efter en bikinibody, først og fremmest vil jeg gerne være stærk. Jeg arbejder som fotograf og slæber rundt på tungt fotoudstyr. Hvis jeg skal kunne holde til det på langt sigt, har jeg brug for noget styrke. Samtidig må jeg nok erkende, at det koster lidt spændstighed − især omkring maven − når man er gravid og føder et barn. Jeg har i noget tid gerne villet af med cirka fem kilo, og jeg har brug for en slags restart af kroppen. Helst noget, hvor jeg både får gang i en effektiv træning og får nogle gode råd til min kost. Et forløb med fire uger er overskueligt, og jeg håber, det giver mig blod på tanden til at fortsætte, så jeg får en sund sommer.”

SE OGSÅ: Bikini bootcamp: Få smukke og tonede arme på 1 måned


SÅDAN VAR DE 4 UGER
“Udfordringen ved at gå frem efter en bog er nok, at man ikke altid kan gøre præcis, som bogen dikterer. I dette tilfælde anbefaler Birgitte Nymann et forløb over 16 uger som det mest fornuftige, så når jeg kun har fire uger, gælder det om at plukke fra de gode råd, men det synes jeg bestemt også, at jeg har haft gavn af − både øvelser og madopskrifter.”

RESULTATET
“Det mest overraskende har nok været rådet om at tage et shot med olie hver morgen. Det virker mærkeligt lige at starte dagens slankekur med et skud fedt, men det virker: Jeg har ikke følt mig nær så sulten i løbet af dagen. Jeg har også fået indført en smoothie med grønsager som morgenmad i stedet for bare kaffe (som jeg godt ved er no-go). På fire uger er jeg desuden blevet afhængig af træning. Jeg har det sådan, at jeg faktisk bliver sur, hvis jeg ikke har tid til at træne. Jeg træner effektiv styrketræning. Kun en halv time ad gangen, men med tung belastning. Det er en succes, fordi de korte træningspas harmonerer godt med mit travle liv, og fordi jeg kan mærke forskel i kroppen allerede nu. Jeg har opdaget, at når jeg tidligere ikke kunne lave maveøvelser, så hang det sammen med, at min ryg har været for svag, jeg fik simpelthen ondt i lænden af at træne mave, så nu har jeg først trænet rygmuskler, og nu kører det meget bedre med både de skrå og de lige mavemuskler.”

SE OGSÅ: 12 nemme trick, der virker: Snyd din sukkertrang

EKSPERTENS VURDERING
Birgitte Nymann: “For Camilla var det vigtigt at komme af med det, jeg vil kalde et sukkerbælte om maven. Hun har fået styr på sit blodsukker ved at spise regelmæssigt − også mellemmåltider − drikke vand og skrue op for grønsager til alle måltider. Vægten er mindre vigtig, for hendes kropsmålinger viser, at hun har tabt sig der, hvor hun gerne skulle − og endda på meget fornem vis. Faktisk måtte jeg måle hende to gange for at være sikker på, at det nye taljemål kunne være rigtigt!”

CAMILLAS BEDSTE RÅD

  1. TAG ET OLIESHOT hver morgen. Det hjælper på din følelse af mæthed hele dagen.
  2. 12 TIMERS PAUSE mellem dit sidste måltid den ene dag og det første måltid næste dag. Det giver kroppen noget ro.
  3. TRÆN TUNGT og effektivt. Hvis du ikke føler, at du har tid, så gælder det om at finde øvelser, der virkelig giver noget − hurtigt!

CAMILLAS RESULTATER

 

VÆGT Før: 63 kg Efter: 59 kg Ændring: − 4 kg
ARME Før: 29,5 cm Efter: 29 cm Ændring: − 0,5 cm
TALJE Før: 89,5 cm Efter: 84,5 cm Ændring: − 5 cm 
LÅR Før: 57 cm Efter: 54,7 cm Ændring: − 2,3 cm

OM BOGEN

Slankekuren af Birgitte Nymann, Jessica Skovmose og Katja Kafling, Politikens Forlag, 99 kr. Bogen tager dig gennem fem faser af et vægttab, der via nye vaner bliver varigt efter 16 uger. Du kan også gå hurtigere igennem de første faser for et mindre vægttab. 

NAVN: Camilla Stephan, 34.
JOB: Fotograf. 
PRIVAT: Har en kæreste og en datter på to år. 

“Jeg har lært at lytte til min krop”
Heidi vil helst smide fem kilo på fire uger, men ændrer målsætning efter et par kapitler i Sunde vaner, smuk figur af Sofia Sommer.

HEIDI FØR: “Min udfordring er især, at jeg i løbet af de sidste år er gået fra et fleksibelt studieliv til et arbejdsliv i faste rammer og ofte mere end 37 timer om ugen. Her er der røget ekstra kilo på. Mit spisemønster har ændret sig, fordi jeg ikke prioriterer at lave det store middagsmåltid som single. Jeg cykler dagligt otte kilometer til og fra arbejde, og jeg træner i fitness mindst et par gange om ugen. Jeg vil gerne tilbage til min form og størrelse som studerende og meget gerne blive bevidst om, hvordan de ekstra fem-seks kilo har sneget sig på, så jeg bedre kan undvige dem fremover. Ikke fordi jeg er overvægtig, men det handler om at have det godt med sig selv. Også i bikini − og den skal jeg i meget snart.”

SE OGSÅ: Gør din frokost dig tyk? Sådan undgår du skjulte kalorier og usunde fristelser



SÅDAN VAR DE 4 UGER
“Jeg har arbejdet med min tålmodighed! Jeg ville så gerne præstere et fint resultat og tabe mig fem kilo på fire uger, men selvfølgelig nytter det ikke noget, hvis jeg straks tager det hele på igen. Bogen Sunde vaner, smuk figur har syv trin, og det mest overraskende er, at det har været nemt at følge dem. Jeg skulle spise mere, end jeg plejer, og træne mindre for at give min krop mere ro, og jeg kæmpede virkelig med at tro på, at det var o.k. Helt nemt var det ikke at spise en tallerken med to æg, gulerødder og mandler til morgenmad, når jeg er vant til en kop te og en banan. Men det gav god mening, at mit blodsukker var ustabilt, fordi jeg spiste for meget frugt. Og at min krop blev stresset, når jeg trænede en time ad gangen oveni en lang arbejdsdag.”

RESULTATET
“Jeg kan nu se, at det handler om at ændre mindset i forhold til vægttab. Jeg skulle smide min badevægt og mine målebånd ud og i stedet mærke efter i min krop, hvad den trives bedst med, og det virker. Jeg har skruet ned for frugt, op for proteiner, sundt fedt og grønsager, og min træning er ændret fra lange pas til korte intensive. Jeg synes, det giver mening at finde en rytme i min motion og kost, jeg kan holde på sigt. Jeg tænker på mit nuværende vægttab som en start, og jeg skal nok nå helt i mål.”

SE OGSÅ: Hvad sker der i kroppen, hvis du stopper med at træne?

EKSPERTENS VURDERING
Sofia Sommer: “Heidis krop viste alle tegn på stress, og det blokerer for et vægttab. Med en stram kostplan i fire uger ville hun have kunnet tabe sig mere, men det gjaldt om at få kroppen i balance, og det kræver tålmodighed. Og forbud duer ikke. Heidi må gerne få chokolade og kage, men hun skal mærke efter, når der er wienerbrød på kontoret, om hun virkelig har lyst til den slatne basse eller hellere vil have en god brownie senere. Bevidste valg er vejen frem, og jeg synes, at et vægttab på over to kilo på fire uger med en stresset krop er rigtig flot!”

1. VÆR REALISTISK. omkring dit mål og din tid. Kort kur, kort effekt. Lang kur, lang effekt.
2. TÆNK ALTERNATIVT. Sunde vaner, smuk figur er en alternativ tilgang til vægttab. Du skal være klar til en reflekterende og psykologisk tilgang.
3. TÆNK HELE VEJEN RUNDT. Søvn og masser af vand er også vigtigt, hvis du gerne vil have en krop i balance.

HEIDIS RESULTATER
VÆGT Før: 69,2 kg Efter: 66,8 kg Ændring: − 2,4 kg
ARME Før: 31 cm Efter: 30 cm Ændring: − 1 cm
TALJE Før: 91 cm Efter: 89 cm Ændring: − 2 cm
LÅR Før: 59 cm Efter: 57 cm Ændring: − 2 cm

OM BOGEN
Sunde vaner, smuk figur af Sofia Sommer, Politikens Forlag, 250 kr. I stedet for stramme programmer vil Sofia Sommer lære os at undgå at gentage vores fejl. Bogen har fire regler: rigeligt med søvn, vand, proteiner og grønsager.

NAVN: Heidi Sahl, 26.
JOB: Kunde­konsulent.
PRIVAT: Single.“Jeg skal investere i min sundhed”
Charlotte drømmer om en spændstig krop, der kan holde hende sund længe. Kan Henrik Duers bog Danskernes bedste slankekur blive hendes kickstarter?

CHARLOTTE FØR
“Jeg har haft børn i syv år nu, og de er verdens bedste undskyldning for ikke at træne og samtidig drikke meget caffe latte. 10 kg er røget på, siden jeg er blevet mor. Men det gør ikke noget. Jeg synes, det er værre at se afpillet ud, når man er over 40, så jeg vil hellere veje to kilo for meget end to for lidt. Jeg er ikke ude efter at tabe mig, men jeg vil virkelig gerne tones. Jeg mangler træning i mit liv, og jeg ved også godt, at jeg nok bør gøre mere for min sundhed nu, hvor jeg er fyldt 40. Tidligere har jeg dyrket yoga tre gange om ugen, men holdene ligger ofte upraktisk. Jeg har derfor forsøgt at komme i gang med at løbe, men jeg synes, det er så kedeligt.”

SE OGSÅ: Den store guide til flad mave



SÅDAN VAR DE 4 UGER

“Jeg har fulgt min bogs løbeprogram til punkt og prikke, og hver eneste tur har været en succesoplevelse, fordi jeg starter langsomt! Jeg løb kun et minut ad gangen − så gik jeg lidt, så løb jeg et minut mere og så videre i 25 minutter i alt. Det er til at overskue, og langsomt er jeg steget til både to og tre minutters løb. Samtidig har jeg fulgt bogens styrke-program med vægte mellem 2-10 kilo tre gange om ugen. Det har været fedt at pumpe jern til høj musik på stuegulvet.”

RESULTATET
“Mit forløb har været så stor en succes, at jeg næsten er bange for at blive hellig og pludselig være sådan en, der løber maraton! Nej, det sker nok ikke, men jeg har det godt med at løbe og kan mærke forskel på min krop. For mig var det motiverende at tænke på, at jeg skal investere i min sundhed på sigt. Jeg har altid haft dårlig samvittighed over at træne på bekostning af børnene, men det hjælper, at det også er til gavn for dem, at jeg bliver en stærk og frisk farmor engang. Jeg har fået træning ind i mit liv igen på en overskuelig, fleksibel måde. Jeg har ikke fulgt et skarpt kostprogram og har heller ikke skåret noget helt fra, men skåret ned. Desuden er jeg kommet i gang med at lave grønsagsdrikke, og det er jeg meget glad for.”

SE OGSÅ: fit's løbeskole: Få succes med 5 kilometer

EKSPERTENS VURDERING
Henrik Duer: “Ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt skal Charlotte ikke tabe sig. Men hun skal bremse en udvikling, hvor hendes vægt fortsat stiger. Hun har tidligere grebet løbetræning forkert an. Løb skal være en god oplevelse, og så kan hun bygge langsomt op og gå ture de dage, hun ikke får løbet. På de fire uger er hun gået fra at kunne tage to armstrækninger til at klare 12 og til at kunne løbe 16 minutter. Frem for alt er hun blevet glad for motionen, har fået omfordelt lidt fedt med muskler og har ovenikøbet tabt sig. Det er godt gået!”

CHARLOTTES 3 BEDSTE RÅD
1. FÅ HJÆLP I STARTEN. Hvis du går frem efter et program i en bog, så find en træner eller en veninde til at hjælpe.
2. KØB NYT UDSTYR. Hvis det er længe siden, du har trænet, har du brug for nyt udstyr. Jeg vil som det vigtigste anbefale en god sportsbh. Tjek figleaves.com.
3. TÆNK LANGSIGTET. For mig virker det motiverende at tænke på en sund alderdom. Det giver mere mening at bruge tid på mig selv, end hvis målet er en bedre bikiniform. 

CHARLOTTES RESULTATER
VÆGT Før: 57,1 kg Efter: 54,8 kg Ændring: − 2,3 kg
ARME Før: 24 cm Efter: 25 cm Ændring: + 1 cm
TALJE Før: 73 cm Efter: 71,5 cm Ændring: − 1,5 cm
LÅR Før: 52,5 cm Efter: 50,5 cm Ændring: − 2 cm

OM BOGEN
Danskernes bedste vægttab af Henrik Duer, Politikens Forlag, 250 kr. Bogens budskab er, at du skal tænke på dit vægttab som et projekt, der løbende skal justeres. Brug tid på at finde en kost og træning, der passer.

NAVN: Charlotte Ingvartsen, 40.
JOB: Kombineret selvstændig og hjemmegående.
PRIVAT: Gift og mor til to børn på fire og syv år.