5 sunde detox-råvarer du kan finde i ethvert supermarked
SPONSORERET indhold

5 sunde detox-råvarer du kan finde i ethvert supermarked

Af: Ane Mai Harder Nybo
29. feb. 2012 | Sundhed | ALT for damerne
Bulls

Er du ofte træt, har hovedpine eller opsvulmede led? Så kan det være, du trænger til en udrensende kur. Skift sukker, koffein, salt og alkohol ud med vitaminholdige grøntsager – så er du godt på vej mod en sundere livsstil.  

Bulls

Spinat

Der findes næsten ikke det, spinat ikke er godt for. Med både magnesium, calcium, antioxidanter samt A-, C-, E- og K-vitaminer gemt mellem de grønne blade, er det intet under, spinat er Skipper Skræks favoritspise.

Find lækre opskrifter med spinat her

Bulls

Rødbeder

Rødbeder er propfyldte med antioxidanter, som – ud over at være gavnlige for huden – siges at kunne modvirke kræft. Spis helst rødbederne rå, da opvarmning mindsker indholdet af antioxidanter. Og som et ekstra plus er kalorieindholdet minimalt, og så er det jo en ubetydelig detalje at rødbeder tryller dit tis lyserødt. 

Se lækre opskrifter med rødbede her

Bulls

Korsblomstrede grøntsager: blomkål, rosenkål og broccoli

Ja, kål får dig til at prutte, men det skal ikke holde dig fra at spise det! De korsblomstrede grøntsager er nemlig – ud over at være rige på antioxidanter, magnesium og calcium – sprængfyldt med stoffet sulforafan, som forskere har opdaget, er kræfthæmmende. Så spis løs!   

Se lækre opskrifter med kål her

Bulls

Hvidløg

Hvidløget har siden oldtiden været kendt for sine sundhedsfremmende virkninger, og har sågar været udnævnt som folkemedicin. Og hvidløget topper da også listerne over de sundeste fødevarer. Ifølge forskere kan hvidløg nedsætte kolesteroltallet, sænke blodtrykket, forebygge infektioner og muligvis også kræft.

Se lækre opskrifter med hvidløg her

Bulls

Artiskokker

Fyldt med styrkende næringsstoffer og et superhøjt indhold af fiber, kalium og calcium er artiskokken ikke blot god for fordøjelsen, den er også kendt for sin udrensende effekt på leveren. Og med sådan en virkning kan du med god samvittighed nyde et godt glas rødvin - medmindre du altså er dedikeret detox-fanatiker, så skal du nemlig holde dig helt fra alkohol.

Se lækre opskrifter med artiskok her