7 mænd, der vil få dig til at elske fodbold
SPONSORERET indhold

7 mænd, der vil få dig til at elske fodbold

Der er flere grunde til at se fodbold. De flotte mål, jubel-scener, seje assists og nydelige mænd. Vi har fundet 7 fodboldspillere, der er værd at følge på Instagram. Så er du godt klædt på, når VM i fodbold skydes igang midt i juni.

Af:: Alexander Xavier Vendel-Eriksen Foto: Getty
16. maj. 2018 | Sundhed | ALT.dk

Denne sommer står der igen fodbold på programmet, når VM i Rusland skydes i gang midt i juni. Kan du ikke få nok af fodbold, eller er du modsat typen, der ikke sidder klistret til skærmen, når dommeren fløjter fodboldkampen i gang, har vi lavet en liste, som vil passe alle. Her er nemlig syv fodboldspillere, som er værd at følge på Instagram - så kan alle tale med over frokostbordet ;)

Héctor Bellerín

Arsenals langhårede højre back spiller for Spanien til VM. Udover fodbolden kan man se to andre ting på Héctor Belleríns Instagram: Belleríns moderigtige outfits, der byder på alt fra Balenciaga til Raf Simons og Fear Of God, og historier, billeder og opskrifter fra hans liv som veganer. Under profilens biografi er der ”story highlights”, hvor den ene hedder ”Vegan Life”. Her kan man se noget af det, som sportsstjernen spiser og drikker. Billederne taler for sig selv, så skynd dig ind og tjek og giv Bellerín et follow.

Bellerín fortæller om, hvordan vegansk mad påvirker hans sportslige præstation.

Cristiano Ronaldo

Man kommer ikke udenom Portugals stjernespiller, som var med til at vinde EM i 2016. Han er selvfølgelig også at finde i spillertruppen for portugiserne til sommer. Den veltrænede Cristiano Ronaldo er en, man bare skal følge på Instagram. Han slår en masse billeder op, hvor vi ser alt fra, hvad der sker på banen til privatlivet og six-packen.

Nicklas Bendtner

Nicklas Bendtner skal spille i toppen for Danmark til dette års VM. Og er du ude efter feriebilleder i bar overkrop eller dagligdagens billeder med den nyeste mode, er Bendtners Instagram noget for dig. Der er alt fra feriebilleder, modebilleder og billeder med bar overkrop til billeder af Bendtners øjesten, hans søn.

Ivan Rakitić

Den kroatiske midtbanespiller, Ivan Rakitić, som til daglig spiller for F.C. Barcelona, er også et follow værd. Han deler ud af billeder fra fodboldbanen, og så er han  ikke nervøs for at vise sin bløde side frem sammen med sin kone og børn.

Christian Benteke

Christian Benteke spiller klubfodbold for Crystal Palace, og her til sommer står han i front for det belgiske landshold. Udover fodboldbillederne lægger Benteke billeder op fra privatlivet, og til de modeinteresserede er der også noget at komme efter. Benteke er med på moden, og det ses tydeligt på samtlige Instagram-billeder.

Jesse Ellis Lingard

Er du vild med mode, er der især én fodboldspiller, du skal følge, nemlig Jesse Ellis Lingard. Kantspilleren fra Manchester United skal spille for England til sommerens VM, og den unge spiller kan ikke få nok af mærket Gucci.

Karim Benzema

Er du nysgerrig efter at se, hvad kendte fodboldspillere laver i hverdagen? Så er der ingen, der lægger så meget op fra privatlivet og lader dig komme så tæt på spilleren som muligt, som den franske angrebsspiller Karim Benzema, der normalt spiller sammen med Cristiano Ronaldo i Real Madrid.

Anbefalet til dig