9 ting du skal vide om brystkræft
SPONSORERET indhold

Så meget skal du bevæge dig - og 8 andre ting du skal vide om brystkræft

Mere end hver niende kvinde i Danmark får brystkræft. Her giver overlæge og projektchef i Kræftens Bekæmpelse, Iben Holten, dig ni facts om sygdommen. Se også, hvordan du forebygger og lever med risikoen for at blive ramt.

Af:: Jo Brand Foto: iStock
25. aug. 2015 | Sundhed | ALT for damerne

1. Rygning
Engang troede man ikke, at rygning spillede en rolle for, om man udviklede brystkræft eller ej, men undersøgelser viser, at særligt unge, der har røget meget heftigt, har en forhøjet risiko. En forklaring kan være, at brystvævet endnu ikke er færdigudviklet, når du er teenager, og derfor er mere påvirkeligt over for skadelige stoffer.

Det kan du selv gøre: Hold op. Selvom risikoen for, at rygning fører til brystkræft, er lille, er der så mange andre gode grunde til at stoppe.

SE OGSÅ: Modige danske kvinder viser deres ar efter brystkræft

2. Søvn
Mangel på nattesøvn er ikke noget problem i forhold til brystkræft. Men hvis søvnmangelen skyldes nattearbejde, kan det have en indflydelse på din risiko for at udvikle brystkræft. I mørke danner kroppen hormonet melatonin, der er med til at regulere døgnrytmen. Når man arbejder om natten, kan denne mekanisme komme ud af balance, og det får risikoen for brystkræft til at stige. Hvorfor ved man ikke, men melatoninproduktionen kan have en indflydelse på celledelingen.

Det kan du selv gøre: Hvis du har fast nattearbejde over længere tid, kan det være et problem i forhold til udviklingen af brystkræft. Derimod vil det ikke øge din risiko, hvis du er vågen det meste af natten, fordi du for eksempel har et spædbarn. Tvært- imod kan du glæde dig, hvis du ammer – det er nemlig med til at sænke risikoen.

LÆS OGSÅ: 11 kropsproblemer - og hvordan du løser dem

3. Overvægt
Overvægt er en af risikofaktorerne, når det kommer til udviklingen af brystkræft. Årsagen er, at fedtvæv danner østrogen, og jo mere fedtvæv des mere østrogen og des større risiko. Selvom det virker forebyggende at holde normalvægten gennem hele livet, ser man primært sammenhængen mellem brystkræft og overvægt hos kvinder, der har passeret overgangsalderen.

Det kan du selv gøre: Sørg for at holde dit BMI (body mass index) på under 25 gennem hele livet – særligt efter du har passeret overgangsalderen.

4. Alkohol
Selvom man siger, at små mængder alkohol kan være sundt – for eksempel til at forebygge hjerte-kar-sygdom­me hos ældre, er der ingen gavnlig effekt af alkohol i forhold til brystkræft. Alkohol øger nemlig østrogen-niveauerne i blodet, og for hver genstand, du drikker dagligt, stiger din risiko med syv procent, hvis du allerede er i risikogruppen.

Det kan du selv gøre: Hold dig til den grænse, som Sundhedsstyrelsen har sat, på maximalt syv genstande om ugen, så mindsker du sandsynligheden for, at dit forbrug udgør en risiko.

5. Pubertet, graviditet og overgangsalder
Kvinder, der får deres menstruation tidligt, og som går sent i overgangsalderen, har større risiko for at få brystkræft, fordi deres kroppe bliver udsat for større mængder østrogen. Derudover sænker det risikoen, hvis du får børn tidligt og får flere af slagsen, da det giver kroppen en østrogenpause.

Det kan du selv gøre: Ideelt set skulle du få dit første barn, før du bliver 20, men det er jo ikke sådan, vores verden hænger sammen i dag. Og det kan da også godt være, at din risiko bliver øget, fordi du var 52 år, da du gik i overgangsalder. Men det er der jo ikke noget at gøre ved. Så i stedet for at fokusere på det, som er svært at ændre på, så lad være med at bekymre dig, og sæt ind der, hvor du kan: Dyrk motion, og undgå overvægt og for meget alkohol.

LÆS OGSÅ: Ritt Bjerregaard om sin brystkræft: Hvis jeg dør, har jeg brugt tiden godt

6. Alder
Alder er den største risikofaktor, når det gælder alle former for kræft og dermed også brystkræft. Der sker en markant stigning i tilfældene af brystkræft blandt kvinder over 50 år, mens kun en procent af kvinder under 35 år får konstateret brystkræft. Hvorfor? Kræft udvikles af celler, der deler sig forkert, og jo ældre du er, des flere celledelinger har der været i din krop. Dermed stiger risikoen også for, at det går galt – ligesom risikoen for at havne i en trafikulykke stiger, jo længere tid du opholder dig på en motorvej.

Det kan du selv gøre: Vær opmærksom på symptomer som knuder og forandringer i brystet – for eksempel rynket hud og væske fra brystvorten og deltag i screeningprogrammet, som alle kvinder mellem 50 og 69 år bliver tilbudt herhjemme hvert andet år.

7. Hormoner
De østrogenbehandlinger nogle kvinder får for at dæmpe generne ved overgangsalderen, kan øge risikoen for at få brystkræft. Nogle typer af p-pilller øger også risikoen minimalt.

Det kan du selv gøre: Når det kommer til hormoner, kan du ikke kigge på risikoen for brystkræft isoleret. Du er nødt til også at kigge på de ulemper, der er ved ikke at tage dem og veje det op mod eventuelle risici. Tal med din læge om risikoen for brystkræft, inden du vælger hormonbehandlinger.

8. Generne
Otte til ti procent af alle brystkræfttilfælde er arvelige. Blandt andet har fem procent af de kvinder, der får konstateret brystkræft, de såkaldte BRCA1- eller BRCA2-gener. Er man bærer af BRCA1, kan der være op til 80 procents sandsynlighed for, at man udvikler brystkræft. Genet kan arves fra både ens mor og far, og genet giver også øget risiko for at få æggestokkræft, der har en langt højere dødelighed end brystkræft.

Det kan du selv gøre: Har du flere tilfælde af brystkræft i din familie, så gå til lægen og bed om at få genetisk rådgivning. Er man bærer af BRCA-genet kan man vælge at få fjernet bryster og æggestokke, som blandt andre skuespilleren Angelina Jolie har gjort.

9. Motion
Fysisk aktivitet beskytter mod brystkræft. Hvorfor ved man ikke præcist – ud over at det selvfølgelig mindsker risikoen for overvægt. Men når man kigger på registrene kan man se, at kvinder med en stillesiddende livsstil har større risiko for at udvikle brystkræft end mere aktive kvinder.

Det kan du selv gøre: Du behøver ikke løbe maraton flere gange om året eller kaste dig ud i et triatlon. Du skal bare sørge for at få bevæget dig. Er du i tvivl om, hvorvidt du motionerer nok, så følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger, som i hovedtræk lyder: Vær fysisk aktiv med moderat til høj intensitet i 30 minutter om dagen (ud over dine kortvarige dagligdagsaktiviteter). Og derudover: Vær fysisk aktiv mindst to gange om ugen med så høj intensitet, at du er forpustet.

ALT for damerne afholder sine årlige Støt Brysterne-løb i Aarhus og i København i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse. Læs mere og tilmeld dig her.


LÆS OGSÅ: Tjek, om du spiser for meget protein 

LÆS OGSÅ: Det betyder dine gener for din vægt 

LÆS OGSÅ: Spis dig fra overvægt og hudproblemer med anti-inflammatorisk kost