Aktiv miniferie: Høj puls på Bornholm

– Hvis du klarer den her, bliver du automatisk optaget som sej trailløber i Tejn IF …
Jeg kigger op på et semistejlt skrånende og glat klippestykke, der på toppen ender ud i en smal klippebro, som skal forceres for at nå slutmålet. Mit hjerte banker stadig hårdt efter at have løbet rundt på Hammerknudens stejle bakker og smalle stier sammen med en af verdens bedste ekstremløbere, Kim Rasmussen og to rejsekammerater.

Nu er vi stoppet op for foden af en klippevæg, hvor optagelsesprøven til løbeklubben foregår. „Kan man overhovedet løbe derop uden at skvatte?”, når jeg lige at tænke, før Kim Rasmussen er pisket af sted og som en anden atletisk bjergged i løbet af et splitsekund står på toppen og kigger ned.

Kort tid efter følger vi andre trop, og det kan faktisk godt lade sig gøre. Jeg skal bare læne mig fremover og løbe på den forreste del af fødderne, så kan jeg sagtens bestige klipper i løb. Og hvilken udsigt der venter mig, da jeg når toppen. Jeg har et smukt vue ud over opalsøen, der spejler sig i solen.
Bjergtagende naturoplevelser, der slår benene væk under mig, er, hvad der venter mig igen og igen på denne trailtur – og jeg har ellers gået rundt om Hammerknuden et utal af gange i de 15 år, jeg har besøgt min svigerfamilie på Bornholm. Men at zigzagge igennem landskabet, kravle op ad stejle bakker for at slippe kroppen og farten fri på vejen ned er en helt ny og anderledes måde at opleve øen på – og så er det vanvittigt sjovt.

SE OGSÅ: Boost din form & løbeglæde med trailløb



Dertil krydret med anekdoter fra Kim Rasmussens mange løb i hele verden, gør turen til et af de bedste løb, jeg nogensinde har prøvet. Kim Rasmussen har nemlig overskredet fysiske grænser, som er umulige at sætte sig ind i. Han har f.eks. løbet 333 kilometer på tre døgn, da han som den eneste gennemførte et af verdens hårdeste trailløb i Himalayabjergene.
Jeg får set det bornholmske flag, der blev tegnet på en klippe på hammerknuden under 2. verdenskrig, vi løber rundt på Hammershus Slotsruin, mens vi prøver at erindre, hvor mange gange Leonora Christina forsøgte at flygte, og klippeformationen Kamelhovederne bliver studeret, mens Kim Rasmussen viser os endnu en halsbrækkende rute, som de tager i ny og næ – vi nøjes dog bare med at kigge.

SE OGSÅ: Hvad sker der i din krop, når du løber?

Ferie med fart på
Jeg er taget til Bornholm for at opleve øens mange outdooraktiviteter, der hverken lugter af sild, lakrids eller øl, men derimod emmer af spænding, hjertebanken og energi. Og øen har meget at byde på, hvis dine ferier eller forlængede weekender også gerne må indeholde en stor portion af aktivitet og oplevelser.

Min aktive bornholmertur begynder dagen forinden på mountainbike i Nordskoven ud for Rønne i selskab med tourguide Anders Pedersen fra Bornholms Outdoorcenter. Mountainbike har jeg prøvet to gange før, og det er en sportsgren, som jeg er ret vild med. Det er en skøn måde at opleve naturen på, når man lige har vænnet sig til at geare op og ned, og at du faktisk skal køre over sten og rødder i stedet for udenom. Cyklen kan holde til det hele – det er mere mit mod, som skal aktiveres.

Efter at have kørt i skoven en tid, hvor gran og bøgetræer dufter i næsen, mærker vi vinden blæse op og duften af salt, da vi nærmer os havet. Terrænet går fra at være jord, rødder og sten til det blødere sand, som udfordrer både balance og fart. Jeg kan mærke, at mine ben, balder og min core er aktiveret konstant.

Vores guide, Anders, er heldigvis god til at holde et tempo, hvor alle kan følge med, og han er grundig med at hjælpe, så jeg føler mig (næsten) ikke nervøs, når jeg står på toppen af en bakke og kigger ned. Det er helt i orden at tage turen gående, hvis modet svigter – til gengæld får jeg et ordentligt skud adrenalin, da jeg suser ned ad en af bakkerne uden at bremse alt for meget. Jeg har heldigvis sat gearingen rigtigt, så jeg sagtens kan bestige den efterfølgende bakke, for selv de stærkeste ben kan ikke få dig op, hvis du har sat gearet alt for højt.

SE OGSÅ: Stramme balder og højt humør: Tag en cykeltur med veninderne

Ninja på klippen
Efter tre timer på cykel går turen til Hotel Siemens Gaard i Svaneke, hvor jeg skal sove de næste nætter. Et hyggeligt hotel, der ligger med kig til havnen og få minutters gang fra Svaneke Torv. Her går jeg på opdagelse i bolsjebutikken, chokoladeforretningen og den hyggelige købmandsbutik med andre bornholmske specialiteter. Om aftenen spiser jeg på Bryghuset i Svaneke, der serverer en vaskeægte bornholmermenu, der består af varmrøget bornholmsk ørred, svinekotelet af bornholmsk bryggergris og hjemmelavet is med havtorn, øl og ribs. Der er ikke fokus på kalorier eller slankemad, men derimod gode råvarer, og efter en aktiv dag gør det godt med mad, der mætter.

SE OGSÅ: Er du vild med sport og ferie? Tag med på sportshotel

Næste morgen vågner jeg op til en dag, som byder på klippeklatring og rappelling ved Vang Granitbrud i Hasle – ingen af delene har jeg prøvet før. Det er Anders Petersen, der igen i dag er vores guide, og det er rart, at det er en fyr, som jeg kan stole på, og hvor jeg ved, at han tager sikkerhed og ikke mindst min meget alvorligt.

Først gælder det klippeklatring. Vi bliver sat sammen i hold på tre, hvor vi enkeltvis skiftes til at klatre op, mens de to andre sørger for sikkerheden på jorden. Vi er sikret med reb, seler og hjelm, men det er grænseoverskridende at skulle klatre op ad en væg, hvor det er klippens revner og sprækker, som jeg skal bruge til at hive mig op. Anders har forberedt fire forskellige ruter med stigende sværhedsgrad, som han præsenterer for os. Sikkerheden går han grundigt igennem, og jeg føler mig tryg, da jeg klatrer op ad den første.
Jeg lægger kroppen tæt ind til klippen og bruger så vidt muligt benene til at skubbe op med i stedet for at trække mig op i armene. Fem meter oppe når jeg toppen, og der går det op for mig, at jeg jo skal ned igen, og så kommer frygten snigende. Jeg ved, at jeg har en makker på jorden, men det er med bankende hjerte, at jeg klatrer ned, for kan min makker holde mig? Der er dog ingen problemer, og da tilliden først er vakt hos hinanden, kan vi heller ikke få nok. Jeg er vild med blandingen af det fysisk hårde og at skulle udregne den rette rute – det træner både fysikken og mit hoved for ikke at glemme mit mod. Endnu en gang mærker jeg blodet bruse, for jeg får virkelig overskredet mine grænser – og det er superfedt at opdage, at jeg sagtens kan.

SE OGSÅ: 3 kvinder: Her er vores sunde rejsetips


Først klippeklatring, og så rappelling.

Jeg er dog ikke blevet mere modig end, at jeg flere gange på vej hen til klippen, hvorfra vi skal rappelle, får sagt, at det tør jeg virkelig ikke, for jeg er også lidt nervøs for højder, og hvad nu, hvis … Jeg bliver dog overtalt til at gå med op på toppen, hvor jeg holder mig langt fra kanten, mens Anders instruerer os i, hvordan vi skal gøre, og hvor høj sikkerheden er – det kan ikke gå galt, og den største forhindring viser sig at være os selv, for at skulle gå baglæns ud over en klippeskrænt er altså ikke hverdagskost. Min makker fra klippeklatringen melder sig som den første, og jeg følger nysgerrigt og med en vis portion ærefrygt med. Hun har prøvet det før og er hurtigt ude over og på vej ned. Efter hende tager en anden turen uden de store problemer, og jeg kan mærke, at jeg bliver pirret til også at prøve.

SE OGSÅ: Redaktionens bedste (sunde) rejsetips

Det må være lemminge-effekten, der får mig til at spørge, om jeg må klatre ned næste gang. Med bankende hjerte går jeg hen til Anders, der hjælper mig med at få rebet sat på plads. Jeg ser ikke ud over kanten eller ned en eneste gang, for så tror jeg ikke, at jeg lykkedes med at klatre ned ad en 20 meter høj klippevæg uden sikkerhedsnet. Jeg kigger Anders i øjnene, mens han taler mig ud over kanten. Han guider mig til, hvordan jeg skal holde fast i rebet, at jeg skal læne mig længere og længere tilbage, indtil jeg ved næste skridt bagud befinder mig på klippen – og så er der kun en vej: at fire mig roligt ned. Hjertet hamrer, jeg er dybt fokuseret på, hvor jeg sætter mine fødder, og hvordan jeg roligt løsner i rebet. Mine rejsefæller klapper og hujer, og pludselig står jeg i sikkerhed nede på jorden. Og for filan, hvor føler jeg mig sej som en ninja. Jeg har rappellet ned ad en klippevæg på Bornholm. Sikke et energikick, jeg er ramt af.

Velfortjente bobler
Dagens oplevelser er heldigvis ikke ovre endnu, og efter frokost kører vi til Hammerhavn, hvor vi møder verdens bedste ekstremløber, Kim Rasmussen. Det er skønt at få konditionen og pulsen op, og her føler jeg mig nogenlunde tryg og sikker, for løb er mit rette element. Jeg må dog indrømme, at Fælledparken i København ikke kan måle sig med Hammerknuden på Bornholm. Efter tre timers løb har jeg fået farve i kinderne, og humøret er højt efter mødet med den bornholmske natur og Kim Rasmussen.

SE OGSÅ: fit tester: Få drømmekroppen med interval

Jeg er fuld af respekt for hans karriere som løber, og at han oven i købet er en god fortæller og venter på mig med opmuntring, når jeg kæmper mig op ad bakkerne med lungerne ude af halsen, er den bedste bonus. Jeg kunne være blevet ved i timevis, men programmet og bordet på restaurant Molen i Nexø er planlagt og booket. Efter et hurtigt bad på havnen er det fantastisk og fuldt fortjent at drikke champagne og spise friske østers med udsigt over Østersøen. Bornholm, du ER den dejligste ferieø.

SE OGSÅ: Hvad sker der i kroppen, når du holder ferie?

SE OGSÅ: Kom helt ned i gear: Miniferie i Skagen

SE OGSÅ: 20 fantastiske fordele ved at sove