Aktivt kul: Er det sundt eller ej?

Move over matcha, selleri og chia. Der er et nyt superfood i byen. Sort som natten, men lige så lysende af sundhedslovprisninger som sine forgængere.

Vi taler om aktivt kul, og måske har du allerede oplevet tidens mest hypede sundhedstrend på restauranter, hvor kulstænger ofte står på rad og række i vandkanderne, som ingrediens i din smoothie eller brugt til at lave sort is. Eller måske i sort krymmel, i din latte eller i tandpasta, der for en stund har skiftet farve.

Det sorte materiale trender nemlig lige nu som svar på en lang række genvordigheder fra oppustet mave og diarré til lavt kolesteroltal og ikke mindst som en effektiv detox-kur af kroppen.

Hollywood-stjernen Gwyneth Paltrow, der står bag sundhedssitet GOOP, har for eksempel lovprist aktivt kul og anbefalet at putte det i juice for at udrense, ligesom du kan købe detox-kapsler med aktivt kul.

Det aktive kul, der fremstilles ved oxidation af trækul, er nemlig kendt for sin udrensende effekt, fordi det tiltrækker tungmetaller. Det bruges som lægemiddel ved akutte forgiftninger og overdoser, hvor det binder giftstoffet til sig i mave-tarm-kanalen og dermed forhindrer, at giftstoffet bliver overført til blodbanen.

Læs også: Hvor meget sukker er der i broccoli, hvidvin og æble? Få styr på det skjulte sukker

At det derudover skulle bidrage til vores sundhed, er ifølge læge Niels Erik Ebbehøj fra arbejds- og miljømedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital og læge hos Giftlinjen forkert. Nærmere tværtimod.

“Kul kan binde en række organiske og uorganiske ting, men det skeler ikke til, om det er noget, vi gerne vil have i kroppen eller noget, vi ikke vil have. I danske fødevarer er der generelt ikke noget, som vi ikke vil have, til gengæld er der virkelig meget, vi gerne vil have, og så er det rigtig uheldigt, hvis kullet påvirker det og binder de vitaminer, som vi gerne skulle have haft.

Gennemgående har vi ikke behov for at skulle detoxe vores kroppe. Vi har et glimrende afgiftningssystem i form af vores lever og nyrer, som er fuldt tilstrækkeligt til almindeligt dagligdagsbrug,” siger han og påpeger, at det aktive kul kan nedsætte virkningen af vitaminpiller og forskellige typer af medicin, som tages på samme tid.

Samtidig er argumentet om, at du kan afgifte og detoxe kroppen med aktivt kul indtaget via mad eller kapsler, ganske enkelt ikke sandt.

“Den mængde af kul, som findes i fødevarer eller kapsler, er ingenting sammenlignet med den mængde, der bruges ved en forgiftningsbehandling. Der bruger vi mellem 50 og 100 gram kul. Det vil tage virkelig lang tid at spise sig til det ved at putte det i brød,” siger Niels Erik Ebbehøj.

Læs også: Start dagen med nye sunde vaner

Ingen videnskabelige beviser

Detox er én ting, noget andet er kulstængerne i vandet. De bliver anvendt i drikkevand for at rense det og bruges både på restauranter og af private. Helt unødvendigt, hvis du spørger cand.scient. i humanfysiologi og ph.d. i ernæring fra Københavns Universitet, Lars Klingenberg.

“Vand fra danske vandhaner er noget af det mest gennemregulerede, og det samme er det vand, du køber på flaske. Danmark har et system, hvor vandkvaliteten bliver tjekket uafladeligt, og er der en mistanke om, at der er noget galt med vandet, stoppes bruget øjeblikkeligt. Der er ikke noget af det vand, du drikker, der er giftigt, men det er nemt at skabe et monster omkring ting, hvis det er det, du gerne vil opnå.”

Lars Klingenberg mangler endnu at støde på videnskabelig litteratur, som konkluderer, at aktivt kul er en mirakelmager. Der findes studier med husdyr, der viser en positiv effekt med det aktive kul i forhold til væske, men Lars Klingenberg mener, at der derfra er uoverskueligt langt igen til at sætte aktivt kul på dagsordenen som kosttilskud til mennesker.

“Det kan sagtens være, at nogle dyrestudier tyder på, at aktivt kul kan have en effekt, men dem, der gerne vil sælge konceptet, glemmer ofte at se på, om der er andre studier, der viser, at det ikke virker, eller på hvordan de her studier egentlig er bygget op.

Og ikke mindst, hvad du forsøger at vise. Hvor stort et kvantum har de fået? Og har der været nogle opfølgende studier omkring bivirkninger? Du skal holde dig for øje, hvad der sker i de her dyrestudier, for de kan være umulige at overføre til mennesker. For at få samme effekt på for eksempel mus, skal du måske spise så stor en mængde kul, at det ender med en forgiftning.

Før det er undersøgt til bunds, er der intet belæg for at sige, at det virker på mennesker, og generelt ved vi, at aktivt kul ingen værdi har rent ernæringsmæssigt. Tværtimod. For kullet virker jo kun på den mad, der er i fordøjelsessystemet, når du indtager kullet, og det skeler ikke mellem de gode ting i kosten og de påståede giftstoffer, som detox-industrien påstår, at du spiser.”

Læs også: Hvor sund er din sunde snack egentligt?

Husk den kritiske sans

Grunden til at aktivt kul er så meget i vælten trods en manglende beviselig effekt, er blandt andet trangen til hele tiden at finde det nye sunde vidundermiddel.

“Der skal findes på noget nyt hele tiden, og hypen omkring aktivt kul følger meget godt opskriften på alle mulige andre anprisninger. Hvis det lover alt muligt, er det nok også for godt til at være sandt, og aktivt kul lover alt lige fra hvidere tænder til kurering af ondt i maven. Det er helt klart en trend, som nogen ønsker at sætte på dagsordenen,” siger Lars Klingenberg og råder til lidt mere kritisk sans, når det gælder sundhedstrends.

“Aktivt kul er blandt andet hypet af influencere og selvbestaltede sundhedseksperter, men de har ikke den videnskabelige indsigt til at vurdere, hvad der er skidt eller kanel. Søger du ikke selv din information, kan du lynhurtigt lade dig forlede af en eller anden amerikansk netdoktor, og du kan altid finde en, der støtter dine synspunkter.”

Vores trang til sundhed er en anden grund til, at de mange såkaldte superfoods lever i bedste velgående. For mange er det ikke længere nok med en sund og varieret kost og træning on the side. Der skal mere til, før vi er tilfredse.

“Der opstår ofte de mest mærkelige idéer, men idéen, at aktivt kul skal være sundhedsfremmende, er noget være sludder. Det kan se sjovt ud at komme det i maden, men det har ingen effekt. Tendensen viser, at der ikke er nogen øvre grænse for vores behov for sundhed og tryghed.

Vi er villige til at bruge, hvad som helst på at blive sundere og tryggere, specielt hvis det er noget, vi kan købe os til. Så er der ingen øvre grænse for vores betalingsvillighed,” mener Niels Erik Ebbehøj.