Øger et glas vin risikoen for brystkræft?

Vi skåler med vores venner og dem, som vi kender – og dem, som vi ikke kender, dem skåler vi med ...

Ovenstående stammer fra en selskabssang, som de fleste af os – uanset alder – har sunget med på og ikke mindst skålet med på - gerne i en eller anden form for alkoholisk drik.

Danmark har i årevis haft en ikke særlig eftertragtet førsteplads som det land i Norden, hvor vi drikker mest. Og det gør vi til trods for, at oplysningskampagner jævnligt gør os opmærksomme på, hvor usundt og farligt, det egentlig er.

Læs også: 10 tegn på brystkræft, du skal holde øje med

Alkohol er et giftstof, som påvirker de fleste af kroppens organer, og drikker man meget og ofte, øger man risikoen for at udvikle en række sygdomme som hjertekar- og leversygdomme, forhøjet blodtryk, nedsat immunforsvar og kræft.

For alkohol er kræftfremkaldende, og de nedbrydningsprodukter, der er i alkohol, er også kræftfremkaldende, så helt grundlæggende er det et kræftfremkaldende stof, som vi indtager, hver gang vi skåler med vore venner.

Og forskning viser faktisk, at alkohol er en af de vigtigste årsager til brystkræft, som vi selv kan gøre noget ved.

Østrogen er blandt synderne

Hvert år får 4.824 kvinder i gennemsnit konstateret brystkræft, og det gør brystkræft til den absolut hyppigste kræftform blandt kvinder herhjemme.

De kvindelige kønshormoner, særligt hormonet østrogen, spiller en afgørende rolle for at blive ramt af brystkræft, og derfor stiger risikoen for brystkræft i takt med hvor meget kroppen bliver udsat for østrogen. Eksempelvis har kvinder, der får deres menstruation tidligt, og som går sent i overgangsalderen, altså større risiko for at få brystkræft, fordi deres kroppe bliver udsat for større mængder østrogen i en længere periode af deres liv.

Derudover sænker det risikoen, hvis du får børn tidligt og får flere af slagsen, da det giver kroppen en pause i de månedlige hormonsvingninger.

”Hvis man ser meget overordnet på det, har naturen haft blik for, at vi skal have en reproduktion. Hver eneste cyklus, som kvinden har, bliver kroppen påvirket. Brysterne vokser, og så falder de tilbage, når vi ikke bliver gravide, og cyklus starter forfra igen. Vores brystvæv bliver derfor påvirket hver eneste måned, og det er i de væv, hvor vi ser mange celledelinger og hormonelle påvirkninger, at der er størst risiko for at udvikle kræft,” forklarer Anne Tjønneland, der er forskningsleder hos Kræftens Bekæmpelse til ALT.dk.

Nogen af de første skader kan faktisk ske allerede i puberteten.

”Man regner med, at der er en særlig følsom periode, fra du danner dit brystvæv omkring din første menstruation, og til du får dit første barn, og så er det måske først efter overgangsalderen, at du får brystkræft, men de første skader kan ske allerede der, og der kan vi se, at alkohol også har en betydning,” siger Anne Tjønneland.

Læs også: Sine ammede sin baby: "De sagde, knuden var så stor, at det ikke kunne være kræft"

Selv et halvt glas rødvin i gennemsnit om dagen øger risikoen

Selvom nogle undersøgelser viser, at små mængder alkohol kan være med til at forebygge blodprop i hjertet, er der ingen gavnlig effekt af alkohol i forhold til brystkræft. Alkohol øger nemlig østrogen-niveauerne i blodet.

”Når man drikker alkohol, øger man sit østrogenniveau. Østrogen er det hormon, som er med til at øge væksten og celledelingen i brystvævet, og vi ved, at jo flere celledelinger, der er, jo større risiko er der for at få kræft,” forklarer Anne Tjønneland, og fortsætter.

”Fra et kræftmæssigt synspunkt er der ikke noget at vinde ved at drikke nogen former for alkohol overhovedet. Ifølge de officielle alkoholgenstandsanbefalinger, har man en lav risiko for at blive syg af sin alkoholindtagelse, hvis man højst drikker 10 genstande om ugen, men det er vigtigt at understrege, at intet alkoholindtag er risikofrit. Og specielt for brystkræft er der ikke nogen nedre grænse. Selv hvis du kun drikker et halvt glas rødvin om dagen, har du stadig en højere risiko end hos de kvinder, der slet ikke drikker.”

Om det er øl, snaps eller rosé du kommer i glasset, har det heller ingen betydning, for det er selve etanolen, altså alkoholen, som øger risikoen.

”Alkohol er en risikofaktor, men også én, som du kan gøre noget ved, og det er derfor, at det er så vigtigt at få budskabet ud. Det er lidt sværere at bestemme, hvornår du får børn, og hvor mange du får. Vi kan jo ikke sige, at du helst skal have dine børn, når du er 20 år, og så skal du have tre i rap, så du kan få lukket den følsomme periode, hvor brystvævet endnu ikke er færdigdannet,” siger Anne Tjønneland.

Hun er glad for, at kulturen er ved at ændre sig, så der ikke automatisk kun bliver serveret alkohol, når vi mødes til fest, hvad enten det er en hyggelig venindemiddag eller den store klassefest.

”Hvis man ikke drak alkohol til fest, da jeg var ung, måtte det være, fordi man var gravid, for det var den eneste gyldige grund til ikke at drikke. I dag er det blevet mere acceptabelt, og jeg synes, at det er vigtigt, at man har alternativer, og at man ikke føler, at man skal drikke alkohol. Så når man drikker alkohol, skal det være, fordi lige her passer et glas hvidvin godt, men de ligegyldige glas, hvor man bare drikker, fordi det bare er kutyme, at man gør det, vil jeg anbefale, at man dropper.”