Jette har løbet ALT for damernes kvindeløb 35 år i træk
SPONSORERET indhold

Jette har løbet ALT for damernes kvindeløb 35 år i træk

Jette fylder 69 år til juni og har ikke misset et eneste ALT for damerne-kvindeløb i 35 år.

Af: Naja Navntoft Foto: Privat
02. apr. 2019 | Sundhed

For Jette Strømberg er det efterhånden nogle årtier siden, at hun første gang trak i løbeskoene for at løbe sit første ALT for damernes kvindeløb.

Det var tilbage i 1983, at hun sammen med sin nabo besluttede sig for at deltage og inviterede hele familien med for at heppe. Og det vækker gode minder, fortæller hun. For det, Jette husker allerbedst fra sit første kvindeløb, var de mange glade kvinder ude på ruten, der støttede og motiverede hinanden til at komme i mål med tilråb som ”kom nu!” og ”Nu er vi snart hjemme”.

- Der var fantastisk, siger hun og tilføjer, at kvindeløbet var et tiltrængt initiativ på det tidspunkt.

- Jeg var optaget af, at vi skulle vise mændene, at vi jo også kunne løbe.  Nu var der endelig arrangeret et kvindeløb, og det synes vi var lidt fedt. Og det var ret overvældende at se så mange kvinder samlet inde omkring Gefionspringvandet, hvor løbet blev afholdt dengang, siger hun.

Selvom det er 35 år siden, at Jette Strømberg deltog i sit første kvindeløb, så er løbeglæden hverken forsvundet eller faldet i niveau siden dengang. Tværtimod. Hvert år sætter hun kryds i kalenderen, så hun ikke misser årets kvindeløb – og det har resulteret i imponerende 35 løb i streg.

- De vigtigste årsager til, at jeg hvert år deltager, er, at jeg synes, det er fantastisk at møde så mange kvinder, der er glade og giver hinanden positive kommentarer, forklarer Jette Strømberg og tilføjer, at hun de sidste mange år er taget til kvindeløbet med de samme løbeveninder hvert eneste år.

- Jeg tager afsted sammen med tre løbeveninder, hvor vi gør dagen til noget særligt. Vi bruger tiden til at få snakket og grinet. Vi får lige en aften for os selv, hvor vi bare kan gå rundt og ose, uden at der er ”nogen”, der står og hiver i os og siger ”nu kan du godt komme videre”. Vi skal nå alle boder og tøjstativer inden løbet, og så kan vi bagefter sidde og hygge os med vores mad og vin, fortæller Jette Strømberg.

LÆS OGSÅ: Intervaltræning: Her er programmet, der får dig til at løbe hurtigere

Man kan, hvad man vil

Motion har altid været vigtigt for den tilbagevendende kvindeløbsløber, der har en fortid med både fodbold, håndbold og badminton. De senere år har den 68-årige løber dog døjet med en række knæskader, der ikke altid har gjort det lige nemt at løbe. Men derfor er det også vigtigt for hende at holde sig i gang og bevare muskler og knoglemasse, så knæudfordringerne holder ikke Jette Strømberg tilbage.

- Jeg har det motto, der hedder: ”Man kan, hvad man vil”. Jeg blev opereret i højre knæ første gang i 2002, og så igen året efter i 2003, fordi der stadig sad noget løst. Og så måtte jeg på den igen for to år siden. Men jeg holder stadig fast i mit løb, selvom det har gjort, at jeg har måttet drosle lidt ned kilometermæssigt.

Og når først Jette Strømberg rammer ruten med sine veninder, er der ikke meget, der kan stoppe hende.  

- De andre plejer at sige, at når jeg får nummeret på, skal jeg bare derudaf. Selvom jeg også skal have en god tur og en god oplevelse, løber vi hver for sig.

Selvom Jette Strømberg ikke vil prale, er hun stadig stolt af at få topresultater til ALT for damernes kvindeløb. Hun blev nummer 60 sidste år, og så kommer hun ofte over målstregen som en af de hurtigste i sin aldersgruppe.

Til juni bliver Jette Strømberg 69 år, og hun regner med at deltage i ALT for damernes kvindeløb mange år endnu, så længe knæet kan holde til det.

- Det er så veltilrettelagt. Der er styr på tingene. Man misser ikke noget ude på ruten. Derudover er det fedt at få alle de ting, vi får i vores ’goodiebags’. Det er fedt med alle de boder, hvor vi deltagere kan gå rundt og snuse og blive inspireret af nogle ting. Og så er der stemningen og atmosfæren, som jeg synes er helt unik for kvindeløbet.

Anbefalet til dig