Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

En måned uden kød
Foto: Simone Anet Bodholdt Simone Anet Bodholdt afprøvede livet som vegetar i en måned.

En måned uden kød

ALT tester: En måned uden kød

Kunne du holde dig fra kød i en måned? Og udelukkende leve af frugt, grønt og bønner – suppleret med en lille makrel i tomat? Læs her, hvordan det gik, da journalist Simone Anet Bodholdt – en håbløs kødelsker – testede vegetarlivets udfordringer.

Det er hot at være vegetar! Nej nej, nu må du ikke bladre videre, fordi du instinktivt tænker, at det bliver du ALDRIG, og du gider ikke læse om alle de der hellige kvinder, som har droppet kødet, fordi dyr skal kløs bag ørerne og ikke skydes…og spises. Sådan en kvinde er jeg ikke! Jeg er en bacon-pige. Det er ikke sexet, men jeg indrømmer det. Jeg eeeelsker kød. Specielt hvis det lige har været en tur på grillen…

Men jeg kan ikke sidde alle tendenserne overhørig, så skidtet skal testes: Kan jeg overleve en hel måned uden kød. Uden nogen form for gris, ko, lam, kylling, kalv, kalkun, kanin, ged, due eller hest. Til det skal tilføjes, at jeg langtfra er den store fiske-spiser. Det begrænser sig til dåsetun og makrel. Med den madkurv pakket er jeg nysgerrig på, hvad der egentlig sker med min krop, når jeg fratager den det daglige protein-kick. Og kan en inkarneret bøfnyder finde ud af at sammensætte en daglig menu uden ingredienser fra landjordens dyrerige? Challenge accepted!

Bøffer eller biltur?
Natalie Portman er det. Anne Hathaway er det. De senere år er fortalerne for vegetarisme begyndt at fylde mere i landskabet. Kendisser popper jævnligt op med spis-mindre-kød-budskaber. Og grundene er mange og forskellige. Dyrevelfærd, etik (man vil ikke medvirke til, at dyr bliver slået ihjel), sundhed, religion, og så er der hele klima- og miljøperspektivet. Det sidste er baggrunden for, at designeren Stella McCartney og hendes far Paul McCartney har startet ”Meat Free Monday”-kampagnen, som skal få kødspisere til at holde én dag om ugen vegetarisk. Stella McCartney har tidligere fortalt, at hendes familie stoppede med at spise kød, da hun var barn, fordi de pludselig kunne se sammenhængen mellem lammet på marken og lammet på tallerknen, og de ville ikke slå dyr ihjel. Af samme grund bruger hun heller ikke skind eller pels i sine designs. Ny viden om kødproduktionens konsekvenser for klimaet har fået familien McCartney til at slå et endnu større slag for vegetarismen. Undersøgelser viser nemlig, at 18 procent af de drivhusgasser, som vi mennesker er ansvarlige for, kommer fra opdrættet af dyr. Hvilket er meget mere, end der udledes gennem hele transportsektoren. Oksekød er den helt store synder, og produktionen af 1 kg oksekød udleder lige så stor en portion drivhusgasser, som en køretur på mellem 150 og 200 km i en benzinbil. Jeg er ikke den helt store klima-aktivist, men min første tanke er alligevel: Er det nemmest at droppe bøfferne eller besøgene hos familien på den anden side af Bæltet?

LÆS OGSÅ: Ny kur: Spis efter din kropsform

…og endnu en ostemad
I første omgang er det bøfferne, der er røget. Men jeg har fundet mig en substitut, for jeg har da aldrig kørt så mange ostemadder ind, som jeg gør på min pescetarisme-diæt. Det er navnet på den gren indenfor semivegetarismen, hvor fisk og skaldyr er tilladt. Altså den version, som jeg har valgt at bekende mig til. Osten er blevet min foretrukne rebound-spise i savnet af kød. Miljømæssigt er det lidt uheldigt, for produktionen af ost udleder faktisk flere drivhusgasser end produktionen af svinekød. Efter den første uge af min kødfrie måned må jeg konstatere, at det faktisk ikke er særlig let at droppe kød. Min krop føles som efter en rigtig god bytur – i totalt saltunderskud. Flere dage i træk gør jeg noget, jeg ellers ikke forfalder til på en dødelig hverdagsaften: jeg inhalerer en hel pose chips. Jeg kan slet ikke stoppe igen. Hælder bare ind uden hverken at snakke eller trække vejret. Som den kløgtige læser nok allerede har lugtet, så nej, jeg taber mig overhovedet ikke ved at droppe kød i en måned - tværtimod. Jeg er faldet i erstatningsfælden, hvor jeg ikke får spist de gode, grønne grøntsager, som mætter, men i stedet spiser masser af lette salater, som jeg supplerer med lidt for meget brød og ost. Jeppe Just, som er kostvejleder ved Kost-Klinikken Immanuel fortæller mig, at jeg med min kostomlægning sagtens kan have fået mindre salt, end jeg plejer. Og mange oplever, at trangen til kulhydrater stiger, når man spiser færre proteiner. Deraf overforbruget af chips. Så nu er udfordringen at få kørt nogle flere æg, kikærter, bønner, nødder og linser ind, som er smækfyldt med protein. Jeg er allerede i gang ved blenderen. Så skal der laves hummus!

LÆS OGSÅ: ALT tester: Stenalderkost-kuren

Planlægning, planlægning, planlægning
Kød er tre gange så lang tid om at komme igennem fordøjelsessystemet, som grøntsager. Alligevel sker der faktisk ikke rigtig noget med den del af min krop, mens jeg tester vegetarlivet. I det hele taget er der ingen forandringer at mærke. Jeg får ikke mere energi, som mange vegetarer ellers reklamerer med. Vitaminmangel mærker jeg heller ikke, for mit overforbrug af ost klarer behovet for calcium og B12-vitamin, som ellers dækkes gennem kød. Overraskende nok har min kæreste (selv) valgt at støtte mig i projektet. Gad vide hvor mange kg kød, han skovler ind til frokost på arbejdet? Hjemme til aftensmadstid er han helhjertet gået med i processen og har på nogle af mine lange arbejdsdage stået klar med både gazpacho og vegetarlasagne, når jeg er trådt ind ad døren. Men inden det hele bliver alt for vi-sidder-i-rundkreds-og-freder-verdens-dyr-sammen-agtigt, må jeg tilføje, at det rent praktisk er en stor udfordring at være vegetar. Selvom jeg har slæbt stakkevis af vegetar-kogebøger med hjem, så er fantasien i køkkenet bare begrænset af, at kød skal udelukkes fra menuen. Jeg synes, at det er besværligt at være vegetar. Og min kæreste har da også højlydt jamret: ”Jeg savner kylling!”. Aftensmaden skal planlægges i langt højere grad, for vi er jo vanedyr, og de ting, jeg plejer at ty til, når jeg er gået rundt om køledisken for fjerde gang, kan jeg bare ikke falde tilbage på. Mad, der smager af en masse, mætter bedre. Den sætning cirkulerer også i mit baghovedet, og i retter uden kød, skal der især tages højde for smag. Mit bedste råd er simpelthen at investere i gode kogebøger, eksperimentér tålmodigt og planlæg flere dage frem, hvis du vil prøve kræfter med vegetartilværelsen.

”Er DU blevet vegetar?”
Jeg har snydt. Jeg har spist et stykke gris. Hvis jeg nu siger ”venindes bryllup” og ”duften af helstegt pattegris”, så håber jeg, du forstår. Det kunne jeg simpelthen ikke holde mig fra, på trods af at der faktisk var linsepostej til vegetarerne. Og dermed skal der gives ros til både kokken og brudeparret, for det er ret besværligt at være vegetar i sociale sammenhænge. Særligt når man ikke plejer at være det, og folk måber, peger og spørger: ”Er DU blevet vegetar?” Til alle middage hos venner har jeg måttet ringe i forvejen og huske dem på det, hvis jeg ville være sikker på at blive mæt. Det stiller nogle krav om overbærenhed til omgangskredsen. Det er også en udfordring at spise ude. Flere restauranter har et sølle udvalg, hvis man hverken er kød- eller fiskespiser. Ét sted havde de intet på menukortet, men kokken tog det straks som en udfordring, da jeg fremførte mit problem. Og jeg endte med at blive dejlig mæt alligevel. Om end en smule ostetræt.

Jeg har talt dagene, til min meat free month er overstået. Dagdrømt og fantaseret. Om hvad jeg skal spise som det første. En stor bøf? En hotdog (en personlig svaghed)? Spaghetti med kødsovs? En HEL kylling? Der er så mange valgmuligheder, og øjeblikket, hvor jeg igen får kød i munden er så kort. Jeg ender med at beslutte mig for en ordentlig bøf, men når ikke slagteren inden lukketid, og står så der og stirrer på køledisken i Netto. Det ender med pølserne, agurkesalaten og remouladen. Og nøøøj hvor er det godt! Jeg tror helt sikkert, at med drivhusgasserne i baghovedet vil jeg i fremtiden undlade kød et par gange om ugen, men fuldstændig vegetar – det bliver jeg aldrig! Det er simpelthen for surt.

 

LÆS OGSÅ: Guide: Sådan spiser du økologisk


Se, hvad vi ellers skriver om: Vegetar