Derfor skal du bryde dine vaner

Pænhed koster dyrt
Du kender sikkert til frygten for at bevæge dig ud af din komfortzone. Det er den, du mærker, når du tænker: "Skulle vi ikke bare tage på ferie til det der hyggelige sted, vi plejer, hvor vi kender turen til bageren og den gode restaurant?" Eller: "Er det egentligt ikke lidt latterligt at begynde at ro kajak, bare fordi? Vi føler ubehag ved at være på gyngende grund, for at dumme os og stå i en situation, vi ikke har 100 procent kontrol over.

– Vi er vante til at være så kompetente i vores arbejdsliv, karrierer og alt, hvad vi ellers gør, at vi ikke har lyst til at blive set som andet end det. Men vi betaler en høj pris for at opretholde det billede, vi vil have, andre skal have af os, siger Pernille W. Lauritsen, ekspert i personlig udvikling og stifter af Coachinghuset Mindjuice.

Derfor bliver det ofte ved tanken, når vi går rundt og drømmer om at prøve noget nyt – hvad enten det er at begynde til dans, lære et nyt sprog eller skifte job. Udfordringen ligger i at gå skridtet videre end tanken og at gøre det konkret. Og at tage ønsket om fornyelse alvorligt.

– Vi bruger så utroligt meget energi på at tage det første skridt. Måske ligger 90 procent af arbejdet her. Det vigtigste er sådan set at knække koden, for tager du det første skridt mod noget nyt, fører det videre til noget andet og vækker din kreativitet og læringslyst. Men du skal turde lade dit eget selvbillede dø, for at noget nyt kan komme frem. Se bare på alle deltagerne i "Vild med dans." Det er en kæmpe overvindelse for de fleste af dem at danse og give slip, men de ender med at blive vilde med det, siger hun.

Læs også: Sådan bliver du bidt af motion og taber dig

Videnskabelige undersøgelser viser desuden, at nye oplevelser kan gøre os lykkeligere.
Den amerikanske psykiater og adfærdsforsker C. Robert Cloninger har sammen med sit
forskningsteam i Washington drevet et studie, hvor de fulgte mere en 2000 voksne mennesker over en periode på ti år. Og her fandt de ud af, at de forsøgspersoner, der i høj grad havde lysten (eller trangen) til at opleve nyt og møde nye mennesker, langt oftere definerede deres liv som godt, end de øvrige forsøgspersoner. Blandt andet fordi forandringer og nye oplevelser i det lange løb førte til udvikling og konstant bevægelse på det personlige plan.

MIN NYE UGE
Dag 1
Ud – og hjem igen
Jeg beslutter mig for at følge Pernille W. Lauritsens råd og tage lidt tid til mig – kun mig (se faktaboksen, red.). For at tænke mere over, hvad det egentligt er, jeg vil have ud af at lukke noget nyt ind i mit liv. Alene-tid er ikke min styrke i hverdagen med to små drenge, arbejde, børnenes lektier og fritidsaktiviteter ... listen føles endeløs. Faktisk hører det til noget af det, jeg prioriterer lavest, og måske er det derfor, jeg synes, jeg mangler et eller andet?

Så i dag vil jeg gøre noget andet end at tænde for Matador/Mad Men/Boardwalk Empire, så snart ungerne sover – men i stedet pakke en taske og køre i svømmehallen, der har aften-åbent. Jeg glæder mig hele vejen derud, til at svømme og få strukket musklerne, og til at sidde i en varm sauna, mens jeg lader tankerne vandre. Men – der er lukket. Slukøret står jeg og kigger på skiltet med nye åbningstider, inden jeg kører hjem igen. Og lige runder kiosken efter en (ny slags) chokolade til aftenens afsnit. Men jeg er i gang, og tankerne kredser omkring, hvad det er, jeg savner og vil lukke ind af nye ting i mit liv.

Dag 2
Min nye hobby
Jo mere jeg tænker over det, jo mere når jeg frem til, at jeg savner noget, der prikker til kreativiteten i mig. Der er for meget, der enten handler om arbejde eller hverdagens praktiske gøremål – og jeg tror, jeg mangler en hobby? Det lyder meget old school – men det handler i virkeligheden bare om at lave noget, der er helt uforpligtende og sjovt. Og som kan give mig noget, som alt det andet ikke kan.

I mine yngre dage var jeg egentlig ret musikalsk. Jeg hang i hvert fald altid ud med musikerne i gymnasiet og kunne i det skjulte godt tænke mig at være én af dem. Dengang var jeg bare alt for genert. Og jeg har altid ønsket mig at kunne spille guitar – bare til husbehov. Så jeg har aftalt med en musiklærer-veninde, at hun skal give mig guitar-lektioner, og jeg skal have min første i dag. Derfor tilbringer jeg eftermiddagen i hendes stue med en af husets gamle guitarer i armene. Jeg tager mig selv i flere gange at sige til hende: "Aj, er det helt fjollet, at jeg gerne vil lære det her?" Og: "Er det ikke sådan noget, man begynder til i sjette klasse?".

Det er mit selvbillede, der krakelerer, kan jeg da godt se. For det her er jo ikke noget, jeg er god til. Faktisk er jeg virkelig dårlig til det, og det plejer jeg jo ikke at være til de ting, jeg foretager mig i det daglige. Jeg klimprer mig besværet gennem de tre nemmeste akkorder, jeg skal lære i dag, og som med lidt god vilje kan blive til "Mariehønen Evigglad". Øm i fingrene kører jeg hjem med min låneguitar og et øveark, jeg skal arbejde med til næste uges lektion. Og føler mig faktisk ret cool, som jeg cykler dér med guitaren på ryggen – ligesom dem fra musikholdet dengang i gymnasiet!

Læs resten af artiklen på næste side...Dag 3
Tilbage på skolebænken
I dag er en fuldstændig umulig dag med arbejde, forældremøder og meget andet. Alligevel tager jeg mig selv i flere gange i løbet af dagen at glæde mig til, at jeg skal hjem og øve på min guitar. Og det er nyt! Så da børnene er ved at gå til ro, finder jeg instrumentet frem og begynder med et par forsigtige akkorder. Det er en uvant følelse, nærmest som at optræde, og jeg mærker igen usikkerheden brede sig i kroppen. Er det ikke fjollet at begynde at spille et instrument som voksen? Hvad skal jeg egentligt bruge det til?

Børnene ligger også med spidsede ører; "Hvad laver du moar?" "Øh, jeg øver på guitaren", svarer jeg og venter spændt på deres hånlige svar. Men i stedet hører jeg; "Nå ok, kan du spille Gangnam Style"? Jeg forklarer dem, at jeg indtil videre kan hakke mig igennem Mariehønen Evigglad – måske. Det er de tilsyneladende tilfredse med, og jeg hører intet mere fra dem i løbet af de 45 minutter, jeg sidder og øver. De accepterer uden videre min nye musikalitet, måske fordi de er vant til at lære noget nyt, nærmest hver eneste dag. De bliver jo konstant kastet ud i nye situationer, opgaver og sammenhænge, så for dem er det ikke uvant at være uøvet – eller "dårlig" til noget. Er det i virkeligheden ikke altid det, jeg selv plejer at sige til dem? Man skal ikke være bange for at prøve noget nyt, bare øv dig og alt-det-der...

Dag 4
Nu med pandehår
Inspireret af hele prøv-noget-nyt-projektet har jeg tænkt på, om jeg også bør gå nye veje i forhold til mit ydre. Måske er jeg også kørt lidt i hak i forhold til, hvordan jeg ser ud – det samme slags tøj i de samme farver, den samme diskrete makeup, det samme hår. Jeg tager ikke mange chancer, hvad angår mit udseende. Så i dag skal jeg til frisøren – og jeg er frisk!

Sætter mig ind i stolen og beder den kyndige hår-specialist give mig den frisure, hun mener, vil klæde mig allerbedst. Hun er ikke i tvivl: Jeg skal have pandehår! Ok ... er det måske ikke at strække den lidt langt? Jeg mener, så skal jeg jo føntørre og glatte det om morgenen, bruge mere tid på det og ... se helt anderledes ud! Igen nager frygten. Hvad vil folk omkring mig sige?
Er det ikke lidt skabet sådan at skifte frisure så markant? Men det er nyt, og det skal prøves, så en time senere træder jeg ud af salonen med helt nyt hår.
Reaktionerne kommer også prompte fra forældrene i børnehaven – tilsyneladende oprigtigt positive. Og så er der jo manden, som først er meget forbeholden over for mit nye look. Men som senere på aftenen tør op, og fortæller, at jeg ser meget yngre ud. Hurra!

Dag 5
Ny inspiration
Hvad skal jeg finde på i dag? Jeg er ærligt talt lidt udmattet af at lave nye ting hele tiden, og synes allerede jeg har overskredet adskillige barrierer med min nye musikalske hobby og pandehårs-frisure. Så mange forandringer har jeg ikke gjort længe, og slet ikke inden for en så kort periode.

For at finde inspiration tjekker jeg den amerikanske tv-kanal Ted.com ud. Her ligger der flere korte klip med inspirationsoplæg fra coaches, filosoffer, psykologer og andre foredragsholdere med et budskab. Blandt andet: Prøv noget nyt i 30 dage. Pointerne er klare, om end lidt amerikanske, men handler dybest set om det, jeg også har talt med coachen Pernille W. Lauritsen om. At der er enormt meget at vinde ved at invitere noget nyt ind i sit liv, og at det vigtigste er at begynde et sted, der er til at overkomme. En ti-års plan bliver hurtigt uoverskuelig, mens en plan for noget nyt i en uge eller den næste måned føles mere tilgængeligt. F.eks at cykler en ny vej på job hver dag eller læse en bog, man ellers aldrig ville kaste sig over. Det behøver ikke være så svært, vel?

Dag 6
Klatretøsen
Forskning viser, at når vi oplever nye, positive ting sammen med vores nærmeste, knytter det tætte bånd, og vi føler mere omsorg for hinanden. Derfor skal vi i dag som familie lave noget sammen, der er helt nyt for os alle.
Vi kører af sted til Klatreskoven ved Carlsberg i København – en udendørs klatrebane i træerne, hvor vi sikret med seler kan klatre rundt mellem forhindringerne under trækronerne. Vi ankommer, og yngste barn stejler med det samme. Niks, det gider han ikke. Der er ikke noget at gøre, så min mand bliver på jorden, mens jeg sammen med Elias på syv år bliver iført klatreudstyr og hjelm. Ok, to sammen om noget nyt er bedre end ingen. Flere gange, mens vi venter på at komme til, tænker jeg alligevel: "Åh, orker jeg egentlig det her?" Og: "Jeg ryger sikkert ned eller sidder fast og skal befris af personalet ..." Men da vi først har fået udstyret på og er på vej op, synes jeg allerede, at det er ret sjovt. Og fedt, at vi oplever det her sammen.

Dag 7
Dåseskjul i skoven
I dag holder vi fri og cykler i skoven. Det er der i sig selv ikke noget nyt i, men i stedet for bare at trave rundt derude, som vi plejer, går vi væk fra stierne og ind til en lysning med et stort væltet træ og masser af gemmesteder – for at lege dåse-skjul med børnene. Sådan rigtigt! Vi voksne gemmer os med stigende engagement de mest umulige steder til børnenes kæmpe glæde. Det er nyt for dem at se os lege med for alvor – for sjov. Og det er virkeligt sjovt at give slip, lade være med at være så voksen og rent faktisk give sig hen til legen. Det her er en ny måde at være sammen på i naturen.

Konklusion
Min nye uge har sat flere tanker i gang hos mig, og jeg er nået frem til, at det er legen og kreativiteten, jeg har savnet, og som jeg skal bringe ind i mit liv, hvis jeg vil give lykken et boost. F.eks. skal jeg turde noget mere med musikken. Og så skal jeg lege mere med børnene i stedet for bare at være mor. Det har været lidt af en øjenåbner at se, hvor godt de tog imod den anden side af mig. Også hende med guitaren. Og pandehåret. Næste skridt bliver at prøve noget nyt alene sammen med min mand, for forskning viser, at netop det holder liv i parforholdet. Men det må jeg hellere lige tale med ham om ...