Alt for damerne tester vinterbadning: Et koldt gys

Jeg mærker den helt ind i min knoglemarv. Kulden. Da jeg går det sidste skridt ned ad den knirkende vandstige efter de andre vinterbadere, og det kolde vand omslutter mig, ryster mit hjerte. Det føles i hvert fald sådan.
− Whhou, hvor er det sindssygt koldt, hviskeråber jeg gennem mine sammenbidte tænder, mens jeg tager et halvt armtag. Griner lidt hysterisk. Turbohiver luften ind og ud af mine lunger. Det er svært at få vejret, min krop er ude af kontrol.

− Er det dejligt? griner Sanne Sørensen. Hun er 63 år og vinterbader tre gange om ugen her i Sluseholmens vinterbadeklub, Badekompagniet Sluseholmen. Morgenens lille håndfuld vinterbadere smiler lidt. De er garvede, det er jeg ikke. I farverige bikinier bevæger de sig rundt i det ti grader kolde vand, som om de aldrig har gjort andet. Sådan lidt havfrueagtigt. Jeg kan ikke mærke noget, alt i mig fryser. Kun mine underarme dunker, det føles mærkeligt. Og så pludseligt: helt ubeskriveligt godt! Jeg er klar i hovedet. Nærværende i nuet. Min krop ånder. Ahh!

Vi vil vinterbade

Hele menageriet tager ikke mere end et halvt minut. Så er det op. Vinden synger, kuldeblæst fryser vores dryppende hud.
− Det er pivkoldt, konstaterer Sanne og får hurtigt svunget et håndklæde om sig. Lettere forpustede tripper vi alle ind i varmen ved det lille klubhus, hvor jeg spejler mig i saunadøren af glas. Mine øjne er vilde, mine overarme røde. Blod banker gennem kroppen med 300 kilometer i timen. Det her er fedt! Vi griner. − Det føles så godt, når man først er oppe, udbryder 73-årige Ulla Fricke, som har vinterbadet i godt 30 år. Hun er stifter af vinterbadeklubben, som lige nu lægger havnebad til 450 vinterbadende kroppe, og har med egne øjne set den stigende interesse for de kolde gys.

− Det er dejligt at se den blomstrende interesse, siger hun, idet vi sætter os i saunaen. Sanne tilbyder mig en plads på øverste række.
− Det er de bedste pladser, fordi varmen stiger opad, forklarer hun. Og det er jeg glad for. For jeg har det godt nok koldt. Lige nu kan jeg konstatere to ting:
1 – jeg kan læne hele min ryg mod saunavæggen uden at brænde mig. 2 – jeg kan mærke, jeg lever. Alt godt. Alt er godt! En fantastisk ro spreder sig i min krop, hvorfra saltvand drypper ned på det lille, forvaskede håndklæde, jeg sidder på. Her sidder vi så. Os vinterbadere. Og så går saunasnakken, mens klubhuset vugger på sin ponton, når Havnebussen sejler forbi. Vi snakker om dagens gøremål, rutiner og morgenens første dukkert.

En aktiv start på dagen

− Den første gang i vandet er den værste, beroliger Sanne mig og fortsætter:
− Her er kroppen jo ikke varm. Så jeg dypper mig kun hurtigt den første gang, og så går jeg i sauna et kvarter. Så er det mere behageligt at komme ned anden gang, siger hun. Man kan høre, hun har gjort det mange gange. Rutinen er fast: Hun er nede at kysse det kolde gys tre gange, når hun vinterbader.
− Jeg gør det, fordi det giver mig sådan en fredfyldt og rolig følelse i kroppen. Og en aktiv start på dagen. At komme ned i det kolde vand, det er jo skønt! Det vækker kroppen og giver sådan et huiivvv, siger hun hurtigt, mens hun knipser med fingrene og nærmest levendegør en brat opvågning. Ulla nikker:

− Det giver sådan et fantastisk velvære og får hele kroppen til at kriblekrable. Det er næsten ligesom, man kan lette lidt. Og så er man så glad, når man cykler fra havnebadet – det er lige meget, om det er snevejr eller isglat på vejene, siger hun og løfter forsigtigt det ene ben op på saunaskamlen uden at ramme nogen.

Varm i saunaen inden næste dyp

Der er ikke plads til de store armbevægelser herinde. Mange andre kolde kroppe sidder også og nyder godt af varmen fra saunakullet lige nu, heriblandt to unge kvinder, som har mødt hinanden gennem mødregruppen, og en ung, tatoveret gut, som stadig er våd fra det sidste dyp. 

− Det er blevet in for unge mennesker at vinterbade, siger Ulla og fortæller, at de fleste af klubbens medlemmer er mellem 30-50 år, og en stor del af dem er på arbejdsmarkedet. De snupper et bad, før de møder om morgenen eller i weekenden, mens pensionister og efterlønnere som Ulla og Sanne typisk bruger havnebadet om dagen. Men trods det hensyn er der ved at være fyldt i den lille vinterbadeklub, forklarer Sanne, mens hun vugger lidt.

Jeg kan se gennem det lille saunavindue, at havnebussen sejler forbi og kaster bølger efter pontonen. Jeg kan også se kanalbyen Sluseholmen. Byens skyline. Robåde og kajakker, der ror stille forbi.
− Om vinteren er det særlig hyggeligt, når sneen falder, og man kan kigge ud, siger Ulla:
− Så er vandet minus 2 grader koldt, og man skal bryde isen med en spids skovl for at skabe hul til at bade.

Lige nu er vandet 10 grader, og det er stadig hammerkoldt, tænker jeg, da det sidste sandkorn i timeglasset på saunavæggen falder, og der er gået et kvarter. Det er tid at hoppe i den kolde firkant igen. Jeg rejser mig fra mit våde håndklæde, denne gang fast besluttet på at svømme 8 kolde meter fra den ene til den anden havnetrappe.

At fryse sin tankestrøm

Vi bader alle to gange mere. Anden og tredje gang føles ikke lige så kolde som den første, men det er stadig koldt. Min krop isner hver gang, og det giver et sus, idet jeg slipper vippetrappen og kaster mig ud i gyset. Hver gang føles det, som om jeg bliver kastet ned i et nu. Her er ingen telefoner, pligter eller postyr. Jeg tænker ikke på noget; mine tanker er for kolde til at vandre. Gad vide, om man kan kalde det brain-freeze. Det føles i al fald sådan, og det er faktisk rart.

At fryse tankerne ude og bare føle kroppen. For nogle lyder det måske ikke så tillokkende. Sådan at nedkøle sin krop. Det kender Sanne i al fald et par stykker, som ikke kunne drømme om at kaste sig ud i, fortæller hun, da vi sidder i saunaen igen-igen.

− Ork ja, jeg kender da masser, som ryster på hovedet og siger: ”Det er fint, du gør det, bare jeg bliver fri”. Bare de hører ordet vinterbadning, så får de kuldegysninger. De kan slet ikke forstå det, siger hun.
− Men for mig giver det god mening. Det rykker også nogle grænser for mig, og det kan jeg godt lide, forklarer hun.

Så er der virkelig slet ikke noget dårligt ved at bade i iskoldt vand? De to garvede vinterbadere bliver stille og eftertænksomme, og så svarer Ulla tøvende:
− Jo, man kan godt blive lidt skuffet, hvis man er taget ned for at bade, og der er rødt flag.

Jeg smiler, nu jeg hører interviewbåndet igennem igen, mens jeg sidder og skriver med lidt kolde fingre og en varm kop kaffe, halvvådt hår og kolde lår. Jeg har taget ekstra sokker på, og roen vil nu ikke forlade min krop. Min egen oplevelse af at vinterbade var over al forventning, det er rart at vække kroppen med et kuldechok i disse mørke vintermåneder. Måske du skulle prøve det samme?