Anders Agger: „Det er godt, at der findes kvinder, som kan bede os mænd om at stramme op"

Han kan være svær at få hold på, journalisten Anders Agger. Det ene øjeblik kører han solbrun rundt i sin sportsvogn og laver afslappede livsnyderprogrammer med kokken Anne Hjernøe. Og i det næste interviewer han uden pynt folk om døden, livet og ambitionerne. Alligevel føles hans stil altid genkendelig. Hans programmer er til hver en tid knyttet sammen af hans velourbløde, beroligende stemme. Og på en eller anden måde får han altid os som seere til at føle os til stede og nysgerrig sammen med ham, hvad enten han sidder over for en kongelig eller er på besøg hos en bistandsklient.

Hvad er det vigtigste, dit job har lært dig om os mennesker? 
– At det på forunderlig vis altid lykkes os at lave alle mulige problemer for os selv, fordi vi jo ikke kan leve livet andet end forlæns. Jeg kender det selv. I de perioder, hvor det hele lykkes for mig både uden for og inden for stregerne, ved jeg godt, at lige om lidt kommer der en og banker på med foruroligende nyt. Det har jeg lært at acceptere. Alle har deres nedture. Det interessante for mig er at lave journalistik om, hvordan vi navigerer i dem.

SE OGSÅ: Jesper Nøddesbo: "Jeg kan da godt nyde en smuk kvinde"

Uanset hvem han portrætterer, øver han sig i ikke at gøre forskel, siger han.
– Som udgangspunkt skal jeg turde stille de samme spørgsmål og lægge vægt på at vise den samme loyalitet. Jeg er ikke ude på at udstille nogen, heller ikke dem højest oppe i hierarkiet. Men hvem er han selv? Vi vender fokus og forsøger at indfange et mere privat billede af denne 50-årige tv-mand, der har været 26 år i Danmarks Radio og ifølge eget udsagn aldrig har haft lyst til at arbejde andre steder. Hvordan er han blevet til den, han er?
Ligesom for så mange andre mennesker er hans livshistorie bundet sammen af tilfældigheder. Var han ikke begyndt at arbejde som pædagogmedhjælper i en institution i Skjern, havde han aldrig forelsket sig i en dejlig pædagog, der var seks år ældre. Hun blev gravid. Og havde hun ikke været den, hun var, og insisteret på, at hun ville have barnet, havde han ikke fået Rasmus, som han elsker så højt.
– Min kæreste havde to små børn i forvejen, som jeg også blev som en far for. Så som 24-årig gik jeg direkte fra et diskoteksgulv og et Nick Kershaw-nummer til at have tre børn og skifte ble på den mindste. Men det skønne ved den alder er jo, at jeg ikke analyserede så meget på det. Jeg var stormende forelsket og tog det andet med. Samtidig var jeg så heldig, at min kæreste hvilede i sig selv og forstod, at jeg skulle have lov til at være ung og spille fodbold flere gange om ugen. Jeg tror jo, at mænd er dygtigst til at tage ansvaret, når vi får det. Mange af os opsøger ikke selv de familiære sammenhænge, derfor er det glimrende, at der findes kvinder, som kan bede os om at stramme op. På det faglige område kunne Anders Agger sagtens være blevet alt muligt andet end journalist, og det var også lige ved.
– I en periode af mit liv gik jeg meget i strikketrøjer af det fede mærke Zacho, og så blev jeg enig med mig selv om, at der ville jeg arbejde som sælger. Jeg kørte hen til den fabrik i Herning, hvor de lavede trøjerne og spurgte efter salgschefen. Tre timer senere var jeg ansat som juniorsælger. Men så kunne jeg godt mærke, at jeg nok alligevel hellere ville journalistvejen.

SE OGSÅ: Det sker i kroppen, når du er forelsket

Mine børn holder mig ved jorden
Han gik til optagelsesprøve på Journalisthøjskolen og kom ind. Men inden han startede, ringede en desperat chefredaktør på Ringkøbing Amts Dagblad, der havde svært ved at finde arbejdskraft og tilbød ham et sommervikariat. Senere gik han direkte videre til et job på Danmarks Radio. Generelt lever han meget livet forlæns, for nu at blive i hans egen terminologi, og vågner sjældent op og er ked af det.
– Jeg synes, at livet vil mig en masse gode ting og er overordnet grundglad. Det er mine forældre også, det ligger til familien.
Men der har selvfølgelig været kriser. Den største var, da han efter 15 års ægteskab blev skilt.
– Det var et livsprojekt, der gik i stykker, og det gjorde ondt. Huset, der ellers havde rummet fem, blev pludselig reduceret til kun at rumme mig. Heldigvis havde min ekskæreste og jeg overskud til at blive boende i nærheden af hinanden og ser stadig hinanden tit. Problemet ved et fredeligt brud er, at børnene kan blive ved med at håbe på, at man finder sammen igen. På den måde er der fordele ved et rent cut, hvor man smider med Kähler-vasen. Men overordnet er det andet det mest anstændige.

SE OGSÅ: Thomas Herman: "Kærlighed behøver ikke være for evigt"

Anders Agger agerer ofte verdensmand i sine udsendelser, og han elsker da også at rejse. Men hjemme er alligevel bedst. Det livskraftige fundament i hans tilværelse udgøres bl.a. af en gruppe venner, som han har kendt siden gymnasiet, og som bor lige omkring ham i Ringkøbing. Og selv om han ofte arbejder i Aarhus og København, har han valgt at blive boende her i den samme røde bungalow, hvor hans børn voksede op.
– Inden for de sidste fem år er jeg blevet en halvoffentlig person og kan godt fornemme, at man nemt kan miste sig selv i hele tiden at blive konfronteret med sin berømmelse. Det er umuligt ikke at blive selvcentreret. Dem, der siger andet, lyver. Men der er grader af det. Jeg føler det meget begunstiget at have en familie og venner, hvor jeg ikke er noget som helst i kraft af, at jeg laver tv, men kun i kraft af det, jeg er og har været for dem. Mine børn skriger af grin, når vi går rundt i Tivoli, og nogen vil have taget en selfie med mig. Min søn kalder det min Nick og Jay-periode.

Til den periode hører vel også en øget interesse fra kvinder?
– Ja, jeg kan godt se på min Facebook og i min mailbakke, at der sker noget. Indimellem bliver jeg ret overrasket. Hvis man har et billede af, at danske kvinder ikke kan være frivole, så passer det ikke helt. Det kan være ret charmerende. Men der er også mange meget pudsige udfald, hvor jeg tænker: „Øhhh, du kender mig ikke.”

SE OGSÅ: Anette Heick: "Kærligheden og ulykken ændrede alt..."

Skal vi have nyt forhold hvert syvende år?
Hvad holder du allermest af ved kvinder?
– Det er både fascinerende og udfordrende, at I ofte tænker så fundamentalt anderledes, end vi mænd. I beskytter helt forskellige ting både inde i jer selv og i familien. Jeg har brugt rigtig mange år på at finde ud af, at jeg gerne må være uenig med kvinder. Det er jo altid kvinder, der dikterer, hvad man skal i et parforhold. Mange mænd følger bare umærkeligt med. Men jeg er nok begyndt at synes, det er okay at gå ind på kvinders banehalvdel.
– Der er en skrøbelig balance i at indordne sig parforholdet uden at miste sig selv i det. Kvinder er tit næsten for gode til at drukne alting i ord. Lars Hjortshøj har en sjov iagttagelse af det mærkelige i, at kvinder sjældent kan finde bilnøglen, men altid kan finde et skænderi frem, som man havde med dem for fire år siden på en parkeringsplads i Skagen. Hvor manden tænker: „What the fuck, hvor kom det lige fra?”
Anders Agger synes i øvrigt, vi skal holde op med at se en skilsmisse som et stort nederlag.

SE OGSÅ: Ole Henriksen: "Jeg smiler jo ikke hele tiden"

– Jeg elsker tanken om det livslange parforhold. Og de findes heldigvis også i min omgangskreds, tror jeg. Men jeg ser også mange forhold, der er holdt sammen af traditionerne og konturerne af noget, der var engang. Indimellem kan jeg godt få den tanke, at vi mennesker egner os bedre til at være serielt monogame. Måske kunne man lave en ordning med, at man hvert syvende år skal rejse sig og gå ind i det næste hus og hoppe ind i et parforhold der. Ville det gøre os gladere?
Det sidste siger han med et smil, inden han stopper op og funderer.
– Men det fungerer ikke for børnene, vel? Det bliver nok for kompliceret.

Anders Agger: Jeg er konkurrencemenneske med al sport
I sin journalistik har Anders Agger altid forsøgt at være så fordomsfri som muligt. Det har han med hjemmefra.
– Mine forældre gik i kirke og lærte mig basale ting som at udvise barmhjertighed og ikke være fordømmende. Det er værdier, jeg heldigvis tror, det er lykkedes at give videre til mine børn. Jeg sætter også stor pris på generøsitet. Jeg foretrækker at bruge mange penge på hvert år at tage mine børn, deres kærester og mine børnebørn med ud at rejse i stedet for at spare op. Når jeg møder generøsitet hos andre, kan det ligefrem give mig tårer i øjnene.
Anders Agger er dog også både livsnyder og et konkurrencemenneske ind til benet. Håndbold og fodbold har været en betydningsfuld del af især hans ungdomsår. På et tidspunkt var han tæt på at blive professionel fodboldspiller i AGF.
– Og det tror jeg nok, de har fortrudt senere, at jeg ikke blev, ler han med glimt i øjnene. Det er en sorg, at han på grund af skader i knæet ikke har kunnet spille fodbold i mange år.
– For en som mig er individuel sport dybest set til at lukke op og skide i, som han rammende pointerer.
Lige nu er han i en situation, hvor han end ikke kan løbe på grund af betændelse i akillessenen og er forbandet over det. Det har taget ham tid til vænne sig til, at han må i fitnesscentret for at få sin motion. Lidt konkurrence øger dog hans motivation.
– Min ældste søn, Thomas, går meget op i at træne. Inden vores familierejse i februar til de vestindiske øer sendte han mig og de andre mænd i familien en udfordring, der bestod i et 30 dages hårdt træningsprogram op til turen. Det blev skruet mere og mere op, men jeg hang på. Når der kommer et konkurrenceelement ind i det, bliver det bare lidt sjovere.

SE OGSÅ: Træn meget smartere: 5 skarpe råd til din træning

Anders Aggers 5 leveregler
1. Jeg spiser … sundt og varieret og økologisk i det omfang, det giver mening. Desuden er jeg rigtig glad for mørk chokolade, men spiser det kun i weekenden. Det er også kun der, jeg drikker alkohol.
2. Jeg træner … to-tre gange om ugen i fitnesscenter, i romaskinen, på en kondicykel og lidt vægttræning. Jeg skulle lige overtale mig selv til at komme ud i ”akvariet”, men nu synes jeg, det er hyggeligt.
3. Jeg slapper af … ved at se fodbold. Jeg elsker de weekender, hvor jeg kan nå tre kampe på en lørdag. Det allerbedste er, hvis det munder ud i en middag med vennerne, og vi ender med at drikke rom og tale serbokroatisk.
4. Jeg undgår … helst smålighed. Jeg er ubetinget fan af generøsitet. Og det er ikke et spørgsmål om at være rig, det handler om viljen til at dele ud.
5. Jeg bliver glad … når der tikker en uopfordret, glad sms ind fra et af mine børn, hvor de fortæller om noget godt, der er sket dem.

SE OGSÅ: Spis dig klog: 12 råvarer, der booster din hjerne 

SE OGSÅ: 23 skønne kvinder om at være sund og nyde livet

SE OGSÅ: Timm Vladimir: "For mig er nydelse ren sundhed"