Ayse Dudu Tepe
SPONSORERET indhold

Ayse Dudu Tepe har fået Covid-19: ”Man kunne give mig bind for øjnene og servere en lille rund lort på et sølvfad”

Skribent, radiovært og model Ayse Dudu Tepe har mistet smags- og lugtesansen som følge af Covid-19 og har forestillet sig det værst tænkelige scenarie efter at være blevet syg, skriver hun i en klumme i Politiken.

Af: Redaktionen Foto: Mariya Pepelanova
23. nov. 2020 | Sundhed | ALT.dk

Ayse Dudu Tepe er en af de tusindvis af danskere, der er blevet smittet med Covid-19, og som følge deraf nu også har mistet smags- og lugtesansen.

Det skriver hun i en klumme for Politiken, hvor hun også forklarer, at hun endda har sniffet til eddikesyre uden at kunne lugte det mindste (hvilket i øvrigt IKKE bør efterlignes, da det kan være meget farligt for bl.a. luftvejene)

”Når jeg bliver spurgt, hvordan det føles ikke at kunne smage eller lugte, svarer jeg, at man kunne give mig bind for øjnene, servere en lille rund lort på et sølvfad, og jeg ville ikke kunne udstøde et »fy for helvede en stank, det lugter godt nok af lort«, men gladelig spise den”, skriver hun blandt andet i klummen.

Her forklarer hun også, at det har sat mørke tanker i gang at blive smittet med Covid-19, og at hun blandt andet har forestillet sig, hvordan virkeligheden ville spille sig ud, hvis hun fik alvorlige vejrtrækningsproblemer og endte på intensiv i en respirator:

”Og jeg bliver på en eller anden måde hele tiden mindet om det. Især af venner og bekendte, der efter deres »god bedring« også skriver »håber ikke, det udvikler sig«. Øh nej, det gør jeg virkelig heller ikke. Udvikler sig til, at jeg får åndenød og besværet vejrtrækning. Bliver indlagt og i værste fald koblet til en respirator, der skal trække vejret for mig.”

Ayse Dudu Tepe skriver dog også, at hun heldigvis ser ud til at klare den, og at pointen med hendes klumme blot er at give et ”øjebliksbillede på nogle af de absurde og frygtsomme tanker og handlinger, man kan gøre sig, når man ligger med corona blues.”

Læs klummen hos Politiken her