Bitz & Frisk om kost: Ind med den sunde fornuft

I forsøget på at hjælpe os med at genfinde overblikket er ernæringsekspert Christian Bitz og journalist Mette Frisk gået sammen i mad- og sundhedsmagasinet "Bitz & Frisk", der har til mål at gøre os klogere på historien bag den mad, vi kommer i munden, og de konsekvenser den har for vores sundhed.

– Når det kommer til fødevaremarkedet, er det blevet så komplekst, at det kan være svært at lure, hvad det egentlig er, vi spiser, og hvilke konsekvenser, det har for os at spise den. Og det vil vi gerne være med til at afklare, fortæller Mette Frisk.

Vi mangler viden om mad
Hendes medvært Christian Bitz mener derudover, at det er på tide, at der kommer flere fakta på bordet, når det kommer til det, vi propper i munden. For som det ser ud nu, spiller vores følelser en alt for stor rolle for vores valg af mad.

– Folk har en masse holdninger til mad, og ofte er vi meget følelsesladede omkring det, vi spiser, hvilket blandt andet skyldes, at vi mangler viden. Da vi f.eks. undersøgte forholdene for burhøns, viste det sig, at burhøns ikke har det så slemt, som man tror, men når man siger det til folk, er deres reaktion: "jo, de har" uden at vide, at skrabehøns faktisk har det værre, fortæller Christian Bitz.

LÆS OGSÅ på Fitliving.dk: Slank uden kur - 35 tip, der virker nu

Ifølge de to værter er forklaringen, at burhøns i dag bl.a. har fået bedre forhold end tidligere, samtidig med at de lever i en lille flok, hvilket er tættere på hønsenes natur, end man ser det hos skrabehøns, der går flere tusinde høns sammen og derfor i højere grad har en forstyrret adfærd. Begge værter er dog enige om, at hvis du vil have æg fra de høns, der har haft det bedst, skal du købe de økologiske af slagsen. Men de vil ikke opfordre nogen til at vælge det ene frem for det andet.

– Vi vil ikke fortælle folk, hvad de skal gøre. Vi vil gerne have, at de skal træffe et valg på et oplyst grundlag. Folks skal vide, at hvis de f.eks. vil have farvet hamburgerryg frem for en hvid, så får de også en hamburgerryg med nitrit i, siger Mette Frisk.

LÆS OGSÅ: Her er 5 sunde og nemme valg

Kroppen er kompleks
Samtidig vil Mette Frisk og Christian Bitz gerne mane til ro, når kosteksperter udråber f.eks. spelt til saliggørende og gluten til skadeligt.

– Gennem medierne får vi igen og igen serveret små brudstykker af en større sandhed, om hvad vi skal spise, og hvordan vi skal spise. Problemet er, at brudstykkerne ikke er selve sandheden, og dermed bidrager de til mere forvirring end afklaring. Samtidig er mennesker fysiologisk forskellige, så det er naivt, at tro, at der er en enkelt måde at spise på, som er den rigtige, hvad enten det drejer sig om de populære fastekure, stenalderkost eller det at holde sig fra kulhydrater, siger han og nævner også jagten på det stabile blodsukker som en ting, der har fået al for stor opmærksomhed.

"Det kan godt være, at de har lyst til chokolade, men måske er der nogle andre forklaringer end lavt blodsukker."

– Jeg ved godt, jeg selv har været med til at sætte fokus på det. Men det bliver for meget, når man igen og igen hører folk tale om, at de har lavt blodsukker. For hvordan ved de, at de har det? Det kan godt være, at de har lyst til chokolade, men måske er der nogle andre forklaringer end lavt blodsukker. Måske er de trætte, måske er det deres hormoner, måske har de drukket for meget kaffe. Min pointe er, at kroppen er utrolig kompleks, og at det, vi mærker, kan have mange forklaringer. Samtidig er der ikke ordentlig videnskabelig dokumentation, når det kommer til mange af de kostråd og anbefalinger, vi kan læse i medierne, siger han, der gerne vil væk fra fornemmelserne og tilbage til fornuften.

– Jeg påtager mig gerne et medansvar for forenklingerne. Men efterhånden har jeg erkendt, at der altså ikke findes en enkelt sandhed. Man skal være ret ydmyg overfor de her ting, for i virkeligheden ved vi ikke så meget, siger han.

Vi har selv ansvaret
Men hvad gør vi forvirrede forbrugere, når vi gerne vil gøre det bedste for vores sundhed? Hvordan finder vi rundt i junglen af kostråd og fødevarer? Mette Frisk mener ikke, at vi kan kræve alt for meget af fødevareproducenterne.

– Medmindre der er tale om decideret snyd, synes jeg ikke, man kan sige, at det er industrien, der er de store syndere. De gør jo det, der er mest hensigtsmæssigt ud fra, hvad forbrugerne vil have. Og hvis vi som forbrugere vil have billige og langtidsholdbare fødevarer, er det det, vi får, og så følger der altså nogle E-numre med, siger Mette Frisk.

Hun mener, at vi som forbrugere selv har en stor del af ansvaret for, at der lander den kvalitet fødevarer i vores mave, som vi ønsker.

– Vil du som forbruger have kvalitet, er det jo gerne sådan, at prisen følger kvaliteten. Derudover kan du også begynde at læse varedeklarationer, så du ved, hvad der er i den mad, du køber, og ellers kan du lave mere af din mad fra bunden, siger hun, der selv har et temmelig afslappet forhold til sin kost.

– Jeg køber økologisk, når det er muligt, men jeg er ikke fanatisk. Hvis jeg står i supermarkedet og skal have et eller andet, og det bedste produkt ikke er der, køber jeg et dårligere. På den måde er jeg ret pragmatisk, siger hun.

Bliv nu ikke alt for bange
Christian Bitz mener også, at mange af os med fordel kan slappe lide mere af.

– Du skal selvfølgelig ikke stole blindt på industrien, men samtidig skal du heller ikke blive alt for bange for f.eks. nitrit i pålægget. Der er jo lavet undersøgelser, der viser, at de mængder, der bliver brugt, ikke er farlige, og at du faktisk får langt mere nitrit fra det nitrat, der findes i grøntsager, men det ved de fleste bare ikke, siger han, der råder os til at gøre det, vi igen og igen får at vide, at vi skal: Spise varieret, spise groft og spise grønt.

LÆS OGSÅ: Så nemt booster du viljestyrken