Charlotte Bircow: "Motion kan holde dig på toppen både fysisk og mentalt, selv når jorden ryster under dig"

... om kroppen

“Jeg følte mig ikke syg, da jeg fik brystkræft i 2011, hvordan føler du dig så rask bagefter? Det manglede jeg – at føle mig sund og stærk. Jeg gik længe og tænkte over det og nåede så frem til, at hvis jeg kunne gennemføre en ironman på Lanzarote, var jeg rask.
Jeg ringede til min onkolog og spurgte: ‘Kan jeg lave verdens hårdeste ironman, når jeg har været gennem kemo og fået så mange stråler?’ Det vidste han ikke. ‘Men har mine organer taget skade?’ Det kunne han ikke svare på. ‘Jamen, skal jeg kaste mig ud i det?’ Ja, det syntes han. ‘Fint nok, det gør jeg så!’
Jeg har gennemført to gange, senest sidste år, hvor vi var 158 kvinder og 1.900 mænd. Starten gik klokken syv om morgenen, hvor 2.200 mennesker kastede sig i vandet på én gang. Det var så vildt. Jeg blev dukket og svømmet hen over og blev søsyg, fordi jeg lå og rullede rundt i bølgerne. Det tog mig 16 timer at komme igennem 3,8 km i havet, 182 km på cykel i modvind i 2.600 højdemeter og så en maraton på 42 km bagefter. Én ting er det fysiske – og jeg har overhalet mange unge, flotte fyre på dyre cykler med store pladehjul – noget andet er det mentale. Det, du siger til dig selv, når du går ned. Og alle går ned. Det er her, du virkelig finder ud af, hvad du indeholder af mental styrke. Jeg sagde: ‘Quitting is not an option.’ Om jeg brækkede mig, havde ondt i maven, dårlig mave – at opgive fandtes simpelthen ikke. Jeg roste også mig selv undervejs og sagde: ‘Pissegodt gået, Charlotte, kom så!’

Jeg elsker den livsstil, der følger med at dyrke triatlon. Det er så hyggeligt at stå op om morgenen, hoppe i vandet og svømme i våddragt og tage en kop kaffe med de andre bagefter. Eller tage ud og cykle med tøserne og ordne verdenssituationen imens. Jeg træner normalt omkring fem timer om ugen, og op til et løb skruer jeg op til 20 timer. Det holder mig ung.

Jeg bliver tit kontaktet af unge skolepiger, der skriver sundhedsprojekter og spørger: ‘Hvad er den perfekte krop?’ Og mit svar er altid: ‘Det er den krop, du er født med. Og du skal bare sørge for at passe godt på den hele livet.’
Mit fokus har altid været på velvære, ikke udseende. En flot krop er bare en sidegevinst ved at leve sundt. Men en stærk krop er afgørende for, at du kan have et godt liv hele livet, og min kan det samme i dag, som da jeg var 19 år.”

LÆS OGSÅ: Charlotte Bircow: 4 øvelser til balder af stål, flad mave og faste arme

… om kræft

“Jeg har aldrig nogensinde brugt ordet syg om mig selv. For jeg følte mig ikke syg. Jeg tænkte på brystkræften som en bakke, jeg skulle over, da jeg fik diagnosen i 2011. En af livets hårde bakker, og dem er der jo mange af. Min første reaktion var som alle andres: ‘Hvorfor lige mig?’ Og hvorfor lige mig, der altid har levet så sundt?
Nogle gange kan du ikke se meningen med det, der sker – lige når det sker. Men ved at stille mig fuldstændig hudløst åben og ærlig frem og fortælle om kræften, opdagede jeg, at jeg tog virkelig meget dårlig samvittighed væk fra mange mennesker. Det væltede ind i min inbox med mails om, at hvis jeg, ‘hende, den sunde’, kunne få kræft, så kunne det umuligt være noget, du selv er skyld i – og derfor kunne de give slip på dén byrde. Det var jo fedt at opleve, hvor befriende bare dét var for mange mennesker.

Noget af det allersværeste for mig var at skulle fortælle min mor, at jeg havde kræft. Fordi min egen største og eneste frygt er at miste mine børn. Min mor var selv syg af lymfekræft. Hun nåede at se mig rask og med håret, der var begyndt at vokse ud, inden hun selv døde for fem år siden.
Siden har jeg hjulpet mange igennem kræft – eller herfra. Folk skriver til mig, og så hjælper jeg dem. Ikke som professionel og coach. Bare som mig. Fordi jeg kan. Mange bliver rigtig bange for at dø, og nogle skal jo dø. Så indimellem sidder jeg med et menneske, kigger vedkommende i øjnene og siger: ‘Ja, og det skal du så. Hvad skal du så gøre, hvad har du lyst til at snakke om, hvad med dine børn, hvordan skal din begravelse være?’ Når der er en erkendelse, og du har snakket de ting igennem, opstår der selv her et overskud til at gøre noget andet, til at se i en anden retning.
Vi er vanvittig bange for at snakke om døden, det er virkelig et tabu. Og det er på en måde mærkeligt, for der er kun én ting i livet, der er sikker, og det er, at vi alle sammen skal herfra på et eller andet tidspunkt. Vi ved bare ikke hvornår.”

LÆS OGSÅ: Mettes sms: "Jeg har brystkræft. Jeg ringer senere"

… om karriere

“Min krop er mit hus, det er her, jeg bor. Jeg er ikke bange for at løbe en økonomisk risiko, for der er ikke noget at miste, så længe jeg har mig selv, og mine børn har det godt. Materielle ting betyder intet for mig. De er rare at have, men jeg har ikke brug for dem, og derfor er jeg heller ikke bange for at knokle og tage chancer. Det har jeg efterhånden gjort nogle gange i mit liv.
Jeg var lige blevet skilt og var alene med mine piger på fire og to år, da jeg lavede min første video i 1991. Jeg lagde en udbetaling på det sted, vi skulle bo, og så satsede jeg alt, hvad jeg ejede, på at hyre en producent, lave videoen og sætte en annonce i nogle kuponhæfter. Jeg havde ikke en krone, det var knald eller fald. Den første uge fik jeg 5.000 bestillinger, det væltede ind ad døren. Min familie og venner måtte hjælpe mig med at pakke og holde styr på checks og girokort, det var så vildt.
Otte år efter havde jeg solgt en million fitnessvideoer og holdt en kæmpe fest for at fejre, at jeg havde nået det mål, jeg havde sat mig, da jeg gik i gang. Klokken fem om morgenen, da folk var gået hjem, satte jeg mig ned og tænkte: ‘Er det sådan, det føles at nå et mål?’ For jeg var ret tom indvendig. Den nat lærte jeg, at det ikke handler om målet, men om at evne at nyde vejen dertil. Og jeg lærte, at det vigtige for mig er det daglige – at skabe, inspirere, udvikle, gøre folk glade. Jeg er virkelig en iværksætter, og kunsten er at sortere i alle ideerne og vide, at bag ved en succes ligger 2 procent idé og 98 procent knofedt, hvor du bare knokler på.
Jeg vidste, at videoerne var en god idé – fordi jeg selv manglede dem som alenemor, der havde svært ved at få tid til at komme af sted og træne. Idéen til min økologiske fødevarelinje, som jeg lavede i 2006, opstod, fordi mine piger havde allergi, men jeg var fem år for tidligt på den, folk var ikke helt parate til økologi dengang.

LÆS OGSÅ: 3 kvinder afslører: Vi har spist os raske

Det er de nu, og jeg tror, at min nye sportscreme, serien Active by Charlotte, bliver mit livs største projekt. De fire første af i alt 12 performance-produkter står på hylderne i 130 Matas-butikker nu. Det er økologiske anti-friktionscremer, pudder og spray uden parfume og parabener til alle os, der elsker at dyrke sport og gerne vil passe på os selv. Præcis de produkter, jeg selv manglede, da jeg begyndte at dyrke triatlon.
Da de første 20.000 produkter landede på lageret i august, havde jeg én kunde, La Santa Sport – og tænkte bare: “Fuuuck, Charlotte, hvad er det, du har gang i?” Nu er jeg i Matas, forhåbentlig på vej ud i internationale lufthavne, Norge, Sverige og Kina. Jeg kommer til at gå worldwide med det, og jeg tør jo næsten ikke sige det højt, men hvis jeg ikke tror på mig, hvem fanden skal så gøre det? Og sådan er det virkelig: Du kan have alle mulige drømme, men der sker kun noget, hvis du selv tror på det. Og går efter det!”

More is more! Fitnessdronningen over dem alle i sprød 90’er-stil. Pamela, go home ...

… om kærlighed

“Jeg har været rigtig god til at falde for mænd, som har været utro. Det føltes som et nederlag, indtil jeg lærte, at det ikke var min fejl, men deres. Jeg har også haft søde og fine kærester, hvor jeg måske bare er vokset ud af det og har mistet interessen lidt efter lidt – og det andet, det utroværdige, mister du jo også interessen for.

Jeg har selvfølgelig tænkt rigtig meget over, hvorfor jeg har oplevet utroskab i flere forhold. Hvad det er, jeg er blevet tiltrukket af – bl.a. fordi jeg har en far, som har været på samme måde. Mine to søstre og jeg fik jo pludselig en lillebror på 37 år for seks år siden. Vi vidste ikke, at han eksisterede, før han ringede. Det har været hårdt for ham, men vi er meget tætte i dag. Det var fantastisk, at han dukkede op.
Min bror var en overraskelse, men det kom ikke bag på nogen af os, at min far havde haft et forhold til en anden kvinde. Jeg tror faktisk, at min mor var meget glad for min far, men hun var jo ked af det pga. hans affærer.
Jeg vidste godt, hvad der foregik, for mit barndomshjem var i oprør hele tiden, så jeg blev meget hurtigt voksen.
I forhold til de mænd, jeg er løbet ind i, ligger der måske noget fra min barndom, og det må jeg så arbejde med. Eller også gør der ikke …? Jeg tror, at rigtig mange støder ind i utroskab i løbet af livet, men mit er altså for kort til, at jeg vil bruge det på at hjælpe den type mænd med at redde dem ud af, hvad de måtte have af diagnoser eller uafklarede problemstillinger. Utroskab er så lousy, jeg vil ikke bruge min energi på det. Og jeg synes, at jeg er blevet bedre til at spotte de der mænd. Men du ved det jo aldrig.
Jeg har et rigt og fuldt liv og har nået rigtig mange af mine mål, men jeg har ikke mødt min soulmate endnu. Dét er det eneste, jeg stadig mangler at opleve i mit liv.”

LÆS OGSÅ: Paprika Steen: „Jeg vil altid elske min eks”

... om kriser

“‘Der er en mening med alting. Tag en dyb indånding, og gå i seng. I morgen er en ny dag.’ Det sagde min mormor til mig, og det er det bedste råd, jeg nogensinde har fået. Det bedste råd, jeg selv har givet, er mit eget mantra: Du er ikke herre over de ydre omstændigheder, men du er herre over, hvordan du reagerer.
Det kan godt være, at du indimellem står i lort til halsen og ikke kan se, hvad det i virkeligheden handler om, og i hvilken retning du skal gå. Det kan godt være, at du ikke engang selv har skabt det, men det nytter ikke at gå i selvsving og synke ned i følelsen af, hvor synd det er for dig. Det kan det sagtens være, men der kommer ikke noget konstruktivt ud af det. Det er så vigtigt at kigge op, se fremad og bevæge sig fremad.
Jeg dyrkede rigtig meget motion, mens jeg fik kemo, og jeg var vildt langsom, for al saften var suget ud af kroppen på mig. Jeg havde det, som om jeg havde 40 i feber og var blevet kørt over af en damptromle, jeg mistede muskelmasse, kondition og det hele – men jeg gjorde det alligevel. Ikke for at holde min krop i form, men for at holde min hjerne i form og humøret oppe. For når jeg satte mig op på cyklen og trillede en tur, skete der noget. Så kom der ilt til kroppen, måske en lille smule serotonin til hjernen, og så tænkte jeg bedre, mere positivt. Der var en verden til forskel på, om jeg dyrkede motion eller ej.
Motion er det bedste og vigtigste redskab, jeg kender. Og søvnen, kosten, naturen og den friske luft. Men frem for alt aktivitet og bevægelse. Det kan holde dig på toppen både fysisk og mentalt, selv når jorden ryster under dig.”

LÆS OGSÅ: Spis dine hormoner i topform