Christian Bitz: "Jeg kan ikke følge en madplan"

Christian Bitz: "Jeg ville aldrig kunne følge en madplan"

... hvad nu, hvis jeg får lyst til noget andet? siger Christian Bitz. Mød den 35-årige sundhedsekspert, der har lært på den hårde måde, hvor vigtigt det er at trække stikket ud. Bare en gang imellem…

− Jeg kan godt være lidt… hvad hedder det? Hvad er det nu, man kalder det, når man ikke altid lige husker ting…?
− Distræt?
− Ja! Netop, distræt. Der kan du selv se, jeg er så distræt, at jeg glemmer ordet.

Christian Bitz har lige spist sin frokost ved bordet i køkkenet. Et par rugbrødder med rester fra aftensmaden i går. Den obligatoriske chokolade, som han slutter et måltid af med, er kommet frem. Der er kaffe. Og en strikhue ned om ørene, fordi han ikke rigtig kan få varmen tilbage i kroppen efter en isnende kold dukkert i Øresund her til morgen. Og så ringer det på døren. Overraskende. Det er hans forældre. Hans far skal lige måle noget, så suser de af igen.

− Jeg har talt med dem til morgen, hvor de sagde, at de kom. Og glemt det igen.
Det er ikke, fordi Christian Bitz ikke kan være knivskarp og fokuseret. Det kan han. I en grad, der overgår, hvad de fleste nok både kan og vil lægge krop til. En typisk arbejdsdag kan sagtens løbe op på 20 timer. Fra, han klokken fem møder i studiet på TV2’s Go’ Morgen Danmark i København, hvor han er fast ernæringsekspert. Til han klokken 22 runder det sidste af dagens tre foredrag af…

− Et eller andet sted i Nordjylland. Og kører hjem. Den slags dage har jeg ekstremt mange af. Jeg holder mellem 150-200 foredrag om året, og de klumper sig sammen i nogle intense måneder nogle gange om året. De næste tre måneder har jeg f.eks. ikke én ledig aften fri mellem tirsdag og torsdag. Men det er det, jeg lever af − og jeg vil meget hellere køre hele turen til Thyborøn og give ideer til, hvordan vi får noget sundhed ud af en frossen kylling og dåsemajs, end jeg vil stå her i Nordsjælland og snakke om quinoa…

− Hvordan kan du holde til det?
− Jeg kan godt lide at udfordre mig selv. Det er interessant at se, hvor meget jeg egentlig kan præstere. Og jeg har en trang til hele tiden at gøre mig umage. Derfor er jeg også irriterende at bo sammen med, for jeg bliver opslugt. Hvis jeg sidder og skriver på en bog, så kan jeg ikke bare slukke computeren og gå ind og spise aftensmad, så skriver jeg, til jeg er færdig.

− Så… jeg kan nok godt lide at være på. Men jeg har også lært − ved at lave den typiske fejl og være på uafbrudt − at det kan jeg heller ikke. Man kan ikke præstere nonstop, og det skal man heller ikke. Så jeg er meget bevidst om, at en lang periode med vanvittige dage skal efterfølges af nogle uger, hvor jeg trækker stikket ud. Og hvor vi rejser væk, eller jeg bare er hjemme og hygger mig med børnene. Og ikke tjekker min indboks.

Stress tog styringen
Man får dog som regel svar fra Christian Bitz. Et kortfattet, høfligt svar om, at han desværre ikke kan hjælpe. Med at lægge en madplan, tælle kalorier eller hvad verden nu kan finde på at spørge om. For manden har været nødt til at lære at prioritere. Sig selv. Og familien, som består af hans kone Christine Sonne-Schmidt, som er stylist, og deres to døtre på otte og fem år.

Og Christian Bitz har prøvet at være der, hvor konstant stress tog overhånd, og han til sidst sank grædende om på gulvet. Ude af stand til at træffe én beslutning til.
− Det var dét, der gav mig skubbet til at blive selvstændig og at lave det, jeg gør i dag. Jeg var medical adviser på et reklamebureau og elskede mit job, men jeg fungerede som projektleder − og jeg var en elendig projektleder. Jeg har svært nok ved styre mit eget liv, så også at skulle sætte andres i system var umuligt. Det var en svær erkendelse for mig. Men det har lært mig, at man godt kan bede om hjælp til det, man ikke selv er stærkest i.

Det kan godt være, at Christian Bitz ikke har et stort talent for systemer, og ordet hverdag hader han nærmest. Det gør ham trist. I hvert fald når hverdag er lig med at-gøre-det-samme hver- dag. Men én ting gør han, som er rigtig smart − og som mange af os andre til gengæld har svært ved at få styr på: Han skruer op for sundheden, når han har sindssygt travlt − i stedet for at dumpe den som det første, når døgnet ikke har timer nok.

− Jeg træner meget mere, når jeg har travlt. Jeg sørger for at komme ud og få løbet en tur. Jeg spiser sundere og drikker næsten ikke noget alkohol − selv om jeg elsker at få et godt glas vin. Simpelthen fordi jeg så præsterer bedre både fysisk og mentalt. Og det er tilstrækkeligt vigtigt for mig at have de ekstra ressourcer at trække på. Jeg vil ikke stå og være uoplagt på tv eller til dagens tredje foredrag.

Læs videre på de følgende sider

Glem nu det blodsukker

Til gengæld giver Christian Bitz slip, når han holder helt fri. Drikker masser af rosévin, træner stort set ikke og lægger sig ud i badebuksen i løbet af en sommer. Og det er okay. Og måske er det netop Christian Bitz’ evne til at sige noget sundt − hvor man som modtager ikke føler sig forkert − der er årsagen til hans succes.

Danmark kan tilsyneladende ikke få nok af den 35-årige sundhedskomet, der på kun fem år har placeret sig i toppen af sundhedseksperter, vi gerne vil se og høre på. For eksempel startede Christian Bitz i november en facebookgruppe, hvor han hver dag poster opskrifter og gode råd. Den eksploderede i samme øjeblik, han loggede på og nåede i løbet af de første to måneder op på flere end 50.000 likes.
Og hver gang han skriver en bog, ryger den direkte på bestsellerlisten. „Verdens bedste kur”, som han har skrevet sammen med Arne Astrup har f.eks. solgt 80.000 eksemplarer og er på vej til udgivelse i bl.a. Holland og Australien. Trods det, at han faktisk slet ikke havde lyst til at lave en slankebog. For kure, regler, planer og især forbud og ting, man nægter sig selv − er i virkeligheden slet, slet ikke ham.

− Jeg har det meget svært med faste rammer, og jeg ville aldrig selv kunne følge en madplan. Det er umuligt.
− Hvorfor?
− Jamen, fordi… hvad nu, hvis jeg har lyst til at spise noget andet end det, der står i planen?

Lyst er en virkelig vigtig ting i Christian Bitz’ verden. Og selvdisciplin. Og han jonglerer og leger tilsyneladende med begge dele. Og rusker sundhedsbegrebet, som i hans optik har nået helt urimelige og hysteriske højder. Hvilket også er grunden til, at han har givet sig selv titlen „sundhedsrealist”.
− Har jeg lyst til chokolade, så spiser jeg det. Har jeg lyst til vin, så drikker jeg det. Og har jeg lyst til at hygge mig en mandag − og ikke kun, når det er fredag og lørdag, så gør jeg det. Men jeg vælger hvor, hvornår og hvordan. Og jeg kan blive så begejstret, næsten høj over at mærke, at det er mig, der er i kontrol − ikke mine cravings.

− Vi slynger om os med myter om brudstykker af det, der sker i kroppen. De bliver selvforstærkende og virker som en undskyldning, snarere end en forklaring: Jeg hører tit den her: „Jeg er jo sukker-afhængig”. Okay, hvilket så forklarer, at du æder en halv bradepande kage i stedet for at smage et stykke? Eller: „Vi skal jo spise tit for at holde forbrændingen oppe!” Nej, effekten på din forbrænding er mikroskopisk, til gengæld får du formentlig for mange kalorier, fordi du spiser, før du overhovedet når at føle sult.

− Jeg kan rigtig godt lide at tage kontrollen over min egen krop og appetit − i stedet for bare øjeblikkelig at reagere på en impuls eller lyst. Det er rigtigt, at vi har en genetisk trang til salt, sødt og fedt, men jeg synes, at det er sjovere at arbejde med sin sukkertrang i stedet for mod den. Gør du det sidste, bliver du alligevel meget hurtigt indhentet af chokolade-skildpadder.

− Så hellere acceptere lysten til sødt og finde måder at tilfredsstille den på, hvor du ikke 100 procent kaster håndklædet i ringen og siger: „Det er mit blodsukker, jeg kan mærke, at det rutsjer ned nu”. Der er altså ingen mennesker, som kan mærke deres blodsukker. Du kan måske mærke, at du bliver træt − men det kan jo være, at du ikke har sovet så godt eller har fået en stor, tung frokost, som din krop er i gang med at fordøje…

− Der er så mange myter om, hvad maden gør og kan: „Mørk chokolade giver fastere bryster…”
− Gør mørk chokolade da ikke det?
− Jo, men kun teoretisk set.

Jeg vil helst dem, der ikke gider mig

Men hvad er det så, vi skal? Helt nøjagtigt. Skal vi spise stenalderkost, forsage mælkeprodukter, vælte os i fuldkorn? Hvordan bliver vi mest, bedst og rigtigt sunde? Christian Bitz bliver tit spurgt, og han oplever, at det forventes, at han svarer − helt deroppe fra toppen af piedestalen, hvor han overhovedet ikke har lyst til at være.

− Jeg starter tit mine foredrag med at pille mig selv ned: Så kommer der denne her smarte københavner set på tv i sit lille, stramme jakkesæt og smider bilen udenfor − ind til en forsamling af 200 landmænd ovre ved Varde. Men efter få minutter har jeg fået taget så meget pis på mig selv, at der egentlig er en god stemning. Og så kan vi komme i gang. Med at få en hyggelig aften. Målet med mine foredrag er ikke, at folk skal straffes med 600 slides i halvanden time, men at de skal have det sjovt − og få inspiration med hjem.

− Der er faktisk kun én sandhed om sundhed: At der ikke findes én perfekt måde at spise på. Videnskabeligt set ved vi meget lidt om den optimale kost. Så jeg prøver at sætte sundhed i relation til livskvalitet. Og vise, at du for en lille indsats kan få ret meget livskvalitet igen.

− Jeg synes ikke, at det er interessant, hvad man skal gøre. Jeg synes, det er interessant, hvad du kan gøre, der virker for dig. Noget, som gør dig glad, giver dig mere energi, nydelse og livskvalitet. Jeg er ligeglad med, om du gør lidt eller meget. Bare du gør noget. Det er dét, der tænder mig: Hvis jeg kan rykke dig − bare lidt.

 I virkeligheden − i al ærlighed − er det slet ikke alle de sunde og semisunde, som Christian Bitz brænder for. Dem, der kommer til hans foredrag og køber hans bøger. For vi ved jo dybest set godt, hvad vi skal, siger han.
− Jeg vil meget hellere have fat i dem, der slet ikke gider mig. Som vi indtil nu ikke har kunnet nå med sundhedsbudskaber. Bunden, om du vil. Jeg laver frivilligt arbejde for Røde Kors og Dansk Folkehjælp, hvor jeg f.eks. er på sommerlejr og står i køkkenet med børn fra såkaldt ressourcesvage familier, og hvis der bare er lidt, der hænger ved, så er jeg glad. Selv om det nu lige så tit er en krammer, som det er rå gulerødder, der er brug for.

Navn: Christian Bitz.
Alder: 35 år.
Uddannelse: Cand.scient. i human ernæring.
Job: Sundhedsrealist og en af landets mest populære foredragsholdere, forskningschef på Herlev Hospital og vært på DR1-programmet 'Madmagasinet Bitz og Frisk'.
Bøger: Bitz din sundhed & Bitz dit køkken samt Verdens Bedste Kur og VBK 2.0. sammen med Arne Astrup. Bøgerne har solgt mere end 100.000 eksemplarer tilsammen.
Privat: Gift med stylist Christine Sonne-Schmidt, har to døtre på fem og otte år.
Læs mere: www.christianbitz.com