Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Christine Fredericia
Foto: Ida Schmidt

Christine Fredericia ligner enhver anden stolt 39-årig mor. Men hun er også syg

Christine Fredericia lider af depressioner – og hun er nødt til at fortælle, hvordan det føles at være i et sort hul uden håb. Mere viden hos alle os andre er nemlig en del af hendes værn mod mørket.

Det er næsten ikke til at tro, som hun sidder her: smuk og smilende med en kop kaffe i den ene hånd og en række billeder på mobilen af datteren Liv på 13 år i den anden. Christine Fredericia ligner enhver anden stolt 39-årig mor – og det er hun sådan set også. Men hun er også syg. Så syg, at hun siden 2011 har været indlagt tre gange i sammenlagt 11 uger på forskellige hospitaler. Så syg, at hun to gange har mistet et fast job som folkeskolelærer på grund af sygefravær. Så syg, at flere venner og bekendte er faldet fra, fordi de ikke orkede hendes sygdom i længden.

Christine forstår dem godt, for en tung depression er en ordentlig mundfuld og svær at sætte sig ind i. Det virker uforståeligt destruktivt, at en smuk kvinde med en sød datter og et godt job pludselig ikke kan se andet end mørke – og derfor møder Christine jævnligt mennesker, der spørger, om hun ikke får det bedre, nu hvor solen skinner. Andre foreslår hende at gå ture og få en hobby, mens andre igen synes, at hun må kunne være glad for sin datters skyld.

– Jeg har ikke noget højere ønske end at slippe for depressioner, og min datter betyder alt i hele verden for mig, siger Christine.

Hvis hun kunne sluge en pille, der fik hendes depressioner til at forsvinde, gjorde hun det på stedet, men sygdommen er af en karakter, hvor der ikke findes nemme løsninger, og hvor hendes egen vilje bliver sat ud af spil, når mørket trækker ind.

LÆS OGSÅ: Skal vi vaccinere vores børn mod menigitis?

Sort klister i kroppen

Christine fik sin første depression i 2011 oven på en lang periode med stress på arbejdet. Siden har der været to store nedture, der er eskaleret og blevet værre for hver gang.

– At være i en dyb depression føles for mig, som om alt indeni i mig er omsluttet af sort, klistret mudder, forklarer hun.

– Alle mine tanker og følelser bliver mudret til, og jeg bliver langsom. Jeg taler langsomt, går langsomt. Samtidig er mine sanser hypersensitive. Jeg er følsom overfor lys og lyde, som om min krop ender vrangen ud.

Lige før seneste indlæggelse gik hun en tur, hvor hvert skridt føltes, som om hun havde bly om fødderne. Hun gik i retning af vandet, og da hun nåede en udsigtsbænk, hvor solen spillede i sundet, og legesyge marsvin boltrede sig, kunne hun ikke andet end at stirre tomt frem for sig.

– Den normale Christine ville tænke "sikke en smuk udsigt", men det eneste, jeg tænkte på, var, hvorvidt det kolde vand kunne skylle det mørke klister ud af min krop.

Når Christines tanker er depressive, kører de i ring omkring død og katastrofer.

– Det er helt ulogisk. Hvis jeg ser en strand, tænker min hjerne "tsunami". Alt handler om katastrofer. Jeg kan ikke se eller høre nyheder, fordi det filter, vi normalt har i forhold til verdens ulykker, forsvinder.

LÆS OGSÅ: 16 råd: Sådan bryder du ud af ensomheden

Lyt uden fordømmelse

Christine blev udskrevet fra sin seneste depression sidste forår. Men det betyder ikke, at hun er fuldstændig rask. Og her er det, at det begynder at blive svært for andre at forholde sig til hendes sygdom. Når hun ser godt ud og kan smile igen, hvorfor kan hun så kun passe et job på en kaffebar i seks timer om ugen?

– Der skal ingenting til, før jeg mister den skrøbelige balance, jeg har fundet i mit liv, svarer hun på det spørgsmål.

– I går var jeg ude hos en ven, og efter nogle timers snak sov jeg rigtig dårligt. Det kan jeg ikke tåle mere end én nat ad gangen.

Hun har lært at være opmærksom på tegn på, at hun bevæger sig i en depressiv retning, så hun kan reagere i tide – men det er et arbejde, der kræver konstant fokus. En slags 24-timers alarmberedskab.

– Når jeg begynder at føle mig træt. Når jeg ikke orker at svare på en sms. Når jeg har svært ved at sove. Når jeg begynder at tænke i katastrofer. Så ved jeg, at jeg skal ud i luften og gå, før det bliver for tungt, og jeg skal have fat i nogen, som kan hjælpe mig, fortæller hun.

At få den rigtige hjælp professionelt, fra diverse læger og terapeuter, og privat fra kæreste, familie og venner er helt afgørende for, at Christine kan leve i nogenlunde fred med sin sygdom. Hun er afhængig af, at andre lytter uden at dømme og hjælper uden at forstå. For der er ikke noget at forstå. Hun forstår ikke selv sine destruktive tanker og reaktioner. Men hvis hun er åben om dem og de følelser, der følger med, så er der håb – og mere behøver hun faktisk ikke.

– Jeg har solgt mit hus, min bil og mine hunde. Jeg har mistet min identitet som lærer. Det er da svært, når jeg gerne vil bidrage til samfundet og være en god mor for Liv, men det er okay. Jeg er kommet langt, og jeg håber, at jeg kan finde tilbage til en mere normal tilværelse. 

LÆS OGSÅ: Se hvordan Signe brød tabu om ensomhed: "Folk var meget rummelige omkring det"

LÆS OGSÅ: ”Som pårørende må man ikke sige: ”Jeg synes min kæreste er pisse irriterende, fordi han er deprimeret”

LÆS OGSÅ: “Hvis man har en diagnose, er man tosset, og hvis man ikke har én, er man bare pylret”

7 råd, hvis du kender én med depression

1. Tag sygdommen alvorligt, og sæt dig ind i, hvad depression vil sige.

2. Hjælp den syge med at finde professionel hjælp.

3. Undlad bebrejdelser, gode råd og forsøg på forklaringer. Læg ikke op til diskussioner om hvorfor.

4. Depression er ikke nogens skyld og har ingen simple forklaringer. Hverken barndom, forældre, stress eller ægtefæller er direkte årsag til sygdommen.

5. Trøst ved at sige "det er en sygdom, den kan behandles, du bliver rask igen".

6. Planlæg aktiviteter, som den syge kan deltage i uden at skulle tage stilling til hvad, hvornår og hvordan.

7. Hav tålmodighed! Det er hårdt og frustrerende at være pårørende.

Kilde: Depressionsforeningen.dk

Vidste du, at...

... 3-5% af den danske befolkning lider af depression?

... over 100.000 danskere har en bipolar diagnose?

... de fleste kommer sig efter en depression, men har øget risiko for at få flere senere?

Kilde: Sundhed.dk og DepressionsForeningen.

Christine Fredericia, 39 år

Uddannet lærer, men arbejder i en kaffebar og mor til Liv på 13 år. Lider af bipolar lidelse (tidligere manio-depressiv), hvilket betyder, at hun veksler mellem maniske perioder med høj aktivitet og depressive perioder.

Se, hvad vi ellers skriver om: Psykologi og Depression